onsdag, maj 03, 2006

Når alle holdepunkter forsvinder...

Nogle gange udvikler tingene sig i en helt anden retning end man regnede med. Man opdager, at verden pludselig ser lidt anderledes ud end sidste gang man kiggede grundigt efter.

Sådan har den sidste uge været.

Det startede med, at Søren slog mig på enkeltstarten i søndags. Og vel at mærke med en meget flot margin - og bestemt så stor, at den ikke alene kan forklares med Sørens nye udstyr. Jeg kan ikke benægte at det var fortjent - træning og ihærdighed taget i betragtning. Men det ændrer ikke ved, at det jo naturligvis har rystet mig en smule. Hvornår vil det mon lykkes at få revanche - eller skal man grundlæggende indstille sig på den ny verdensorden?

Det var lykkedes mig at bevare fatningen - lige indtil igår.

Bægeret flød da helt over, da Søren igår fremlagde dokumentation for hans tilmelding til North Sea Beach Marathon som afslutning på The double 2006. Udover at cykle fra mig tager han nu også de helt store grænseudfordringer på udholdenhed op. Jeg er lige dele imponeret og chokeret! :-)

Men hvem var det nu der sagde, at bootcamp-metoder ikke fungerer?

/Kasper

3 kommentarer:

Flemming Kaasgaard sagde ...

Må jeg allerydmygst tillade mig at foreslå, at i kører hårdt på d. 1/7, derefter kører i til Odense - inden kl. 16 - og så tager nattehvilet der? så er der ikke så langt til nord...
Evt. kan i også blot holde et pit-stop i Odense, så kan undertegnede med garanti skaffe overnatning i det nordjyske ;-)

Blot et ydmygt forslag, som jeg ikke tror bliver efterkommet...

Anonym sagde ...

Der er vel også grænser for hvad man vil udsætte sig selv for på en og samme dag ;)

Anonym sagde ...

Jeg tror at der ved Flemmings plan også vil være rig mulighed for at få indarbejdet lidt jagt :) Det gør den vel lidt mere attraktiv ;)