Som det vil være den flittige læser bekendt, så tog Jesper forleden et fald der har dømt ham ude til den kommende weekends DTU Adventurerace.
Søren og jeg har derfor siden vort ophold i ventestuen på Bisbebjerg Hospital overvejet hvem der ville kunne træde til med så kort varsel.
Lykken står jo imidlertid som bekendt den kække bi - og det er ikke kun lykkedes at finde en erstatning for Jesper - men tilmed en helt generel opgradering i forhold dertil. Camilla Plambeck Hansen er hurtigere, mere erfaren, væsentligt mindre perfid (endnu i hvert fald) og markant kønnere end Jesper! :)
Camilla har gået på USG's adventurehold hele sidste år, har på mountainbike deltaget i DustCup og i 24-timers MTB-løb for DMK som hun også træner med.
Med andre ord trækker det op til, at Søren og jeg bliver de svage led på holdet. Et faktum vi vil forsøge at forholde os til med så meget værdighed som man kunne forvente af et par hædersmænd og gode tabere som os :-)
Camillas oprindelige hold til DTU Adventurerace blev også ramt af skader for kort tid siden, så det er et helt sublimt match at vi nu alle tre alligevel får chancen for at gennemføre.
Vi er helt bevidste om, at der blandt læserne af denne side vil være adskillige der aldrig nogensinde ville udsætte sig selv for at deltage i DTU med os - og som vil fraråde enhver anden at gøre det. Så derfor en stor tak til Camilla for at stille op med så kort varsel - og på forhånd undskyld for de perfiditeter og spydige kommentarer som helt uafværgelig følger med når man kæmper på Dum Vivimus Vivamus!
torsdag, september 29, 2005
tirsdag, september 27, 2005
Ikke mere træning
Weekendens DTU-Adventurerace nærmer sig med hastige skridt. Og som det åbenbart altid er, så lægger man sig især i de sidste uger voldsomt i træningsselen.
Men jeg kan mærke, at det nu er tid til at holde inde hvis overbelastningsskader skal undgås. Efter barmarkstræningen i torsdags har jeg været godt øm i den ene baldemuskel og ned i benet. Og søndagens omtrent 85-90 km på cykel, og de sidste par dages hver især ca. 50 km samt o-løbet idag har sat sine spor: Benene er trætte.
Så fra imorgen kl. 0800 efter svømning er der ikke yderligere træning før det går løs - jeg dropper således barmarkstræningen på torsdag. Jeg kender mig selv godt nok til at vide, at hvis jeg først møder frem, så kan jeg ikke lade være med at give mig selv 100 %. Så det er nok bedre at jeg bliver hjemme :)
Der er iøvrigt nyheder på vej om en substitut for Jesper - men det må følge imorgen. Stay tuned :)
/Kasper
Men jeg kan mærke, at det nu er tid til at holde inde hvis overbelastningsskader skal undgås. Efter barmarkstræningen i torsdags har jeg været godt øm i den ene baldemuskel og ned i benet. Og søndagens omtrent 85-90 km på cykel, og de sidste par dages hver især ca. 50 km samt o-løbet idag har sat sine spor: Benene er trætte.
Så fra imorgen kl. 0800 efter svømning er der ikke yderligere træning før det går løs - jeg dropper således barmarkstræningen på torsdag. Jeg kender mig selv godt nok til at vide, at hvis jeg først møder frem, så kan jeg ikke lade være med at give mig selv 100 %. Så det er nok bedre at jeg bliver hjemme :)
Der er iøvrigt nyheder på vej om en substitut for Jesper - men det må følge imorgen. Stay tuned :)
/Kasper
mandag, september 26, 2005
Træning ned ad bakke
DTU's adventure-race nærmer sig og weekenden inden det store løb var udset til den helst store træningstur hvor alle teknikkerne og udstyret skulle prøves af.
Kasper og Jesper startede dagen med et lille MTB-løb for at "varme op" og efter en lille punktering kunne de så samle mig op til en god tur på MTB rundt i Hareskoven.
Så gik det ellers over stok og sten og rod og sand gennem skoven mens Kasper og Jesper diskuterede højllydt hvorvidt klikpedaler i uvejsomt terræn og på stejle nedkørsler var afgørende for om man var mand eller mus.
Bestemt en hård tur hvor ryg, skuldre, håndled og røv bliver bumpet godt igennem på trods af cyklens affjedring. Vi nåede også at træne vandpassage - som første mand i vandet troede jeg et kort øjeblik de to kanaljer havde narret mig da de på skrømt begyndte at tage tøjet på igen mens jeg lå og pjaskede rundt i det meget våde (og kolde) element kun iført en ikke særligt isolerende tri-dragt. De fik dog også bekvemmet sig i vandet og jeg fik taget to tag af hver svømmeart og så på land igen. Da vi først var kommet på land igen måtte vi egentlig erkende at det var meget forfriskende med en dukkert der samtidig kunne skylle det værste støv af kroppen.
Netop på land igen viste Jesper sine abe-gener ved let og elegant at klatre til tops i et reb - vi andre mente hurtigt det var tid til at komme tilbage på cyklen.
Støvede blev vi dog igen for det er ikke helt let at holde sig i pedalerne når alting bumler rundt og det tilmed går ned ad bakken for derefter hurtigt at gå op ad bakke igen. Så jeg måtte indkassere en del styrt - tror alt i alt jeg kom ud over styret en 3-4 gange plus et par småstyrt. Efter det største styrt måtte jeg endda have værktøjet frem for at foretage en hurtig genopretning af styrets indstilling, men Jesper var dog ikke imponeret over den beskedne mængde blod fra mine overfladiske hudafskrabninger.
Nu er det jo en velkendt sag, at Jesper ikke vil stå tilbage for os andre. Derfor tydede noget også på, at han simpelthen ikke VILLE lade mig have det største styrt. Og ak, han fik sin vilje - på dagens stejleste og længste og mest bumpede nedkørsel tog han nærmest et frit fald ud over styret og tumlede rundt og ned indtil han - med hovedet først - ramte ind i et træ. Det var for så vidt en udmærket måde at stoppe et fald på - her er skaden jo allerede sket. Hvad værre var, at han inden da også fik slået et dybt kødsår i skindebenet.
Så var gode dyr rådne og der måtte ydes førstehjælp. Kasper lagde kyndigt en kompres-forbinding med en af mine ekstra sokker, en pakke energi-kiks, rigeligt med sportstape (som Jesper senere skulle jamre over at hive af sit behårede ben) og en sportstrøje til at holde sammen på det hele.
Da situationen var under kontrol og Kasper var færdig med at ærgre sig over han var forhindret i at forevige situationen med sit kamera da der manglede et memory-kort blev vi enige om at sætte kursen mod Bispebjerg skadestue for at få såret renset og syet. Først udnyttede vi dog ventetiden mens blødningen fortog sig til at indtage dagens aftensmåltid - Pasta à la Friis.
Så var det ellers op på cyklen igen og til skadestuen hvor Jesper efter knap tre timers venten blev syet af en læge og tillige tilset af en yndig sygeplejeske - så yndig at Jesper lige bad hende om at checke en ekstra gang om forbindingen nu også var i orden...
Desværre koster skaden Jespers deltagelse i DTU, men ak ja, når man træner ned ad bakke så sker der uforudsigelige ting. Ærgerligt men vi spår et hurtigt og iøjnefaldende come-back.
Kasper og Jesper startede dagen med et lille MTB-løb for at "varme op" og efter en lille punktering kunne de så samle mig op til en god tur på MTB rundt i Hareskoven.
Så gik det ellers over stok og sten og rod og sand gennem skoven mens Kasper og Jesper diskuterede højllydt hvorvidt klikpedaler i uvejsomt terræn og på stejle nedkørsler var afgørende for om man var mand eller mus.
Bestemt en hård tur hvor ryg, skuldre, håndled og røv bliver bumpet godt igennem på trods af cyklens affjedring. Vi nåede også at træne vandpassage - som første mand i vandet troede jeg et kort øjeblik de to kanaljer havde narret mig da de på skrømt begyndte at tage tøjet på igen mens jeg lå og pjaskede rundt i det meget våde (og kolde) element kun iført en ikke særligt isolerende tri-dragt. De fik dog også bekvemmet sig i vandet og jeg fik taget to tag af hver svømmeart og så på land igen. Da vi først var kommet på land igen måtte vi egentlig erkende at det var meget forfriskende med en dukkert der samtidig kunne skylle det værste støv af kroppen.
Netop på land igen viste Jesper sine abe-gener ved let og elegant at klatre til tops i et reb - vi andre mente hurtigt det var tid til at komme tilbage på cyklen.
Støvede blev vi dog igen for det er ikke helt let at holde sig i pedalerne når alting bumler rundt og det tilmed går ned ad bakken for derefter hurtigt at gå op ad bakke igen. Så jeg måtte indkassere en del styrt - tror alt i alt jeg kom ud over styret en 3-4 gange plus et par småstyrt. Efter det største styrt måtte jeg endda have værktøjet frem for at foretage en hurtig genopretning af styrets indstilling, men Jesper var dog ikke imponeret over den beskedne mængde blod fra mine overfladiske hudafskrabninger.
Nu er det jo en velkendt sag, at Jesper ikke vil stå tilbage for os andre. Derfor tydede noget også på, at han simpelthen ikke VILLE lade mig have det største styrt. Og ak, han fik sin vilje - på dagens stejleste og længste og mest bumpede nedkørsel tog han nærmest et frit fald ud over styret og tumlede rundt og ned indtil han - med hovedet først - ramte ind i et træ. Det var for så vidt en udmærket måde at stoppe et fald på - her er skaden jo allerede sket. Hvad værre var, at han inden da også fik slået et dybt kødsår i skindebenet.
Så var gode dyr rådne og der måtte ydes førstehjælp. Kasper lagde kyndigt en kompres-forbinding med en af mine ekstra sokker, en pakke energi-kiks, rigeligt med sportstape (som Jesper senere skulle jamre over at hive af sit behårede ben) og en sportstrøje til at holde sammen på det hele.
Da situationen var under kontrol og Kasper var færdig med at ærgre sig over han var forhindret i at forevige situationen med sit kamera da der manglede et memory-kort blev vi enige om at sætte kursen mod Bispebjerg skadestue for at få såret renset og syet. Først udnyttede vi dog ventetiden mens blødningen fortog sig til at indtage dagens aftensmåltid - Pasta à la Friis.
Så var det ellers op på cyklen igen og til skadestuen hvor Jesper efter knap tre timers venten blev syet af en læge og tillige tilset af en yndig sygeplejeske - så yndig at Jesper lige bad hende om at checke en ekstra gang om forbindingen nu også var i orden...
Desværre koster skaden Jespers deltagelse i DTU, men ak ja, når man træner ned ad bakke så sker der uforudsigelige ting. Ærgerligt men vi spår et hurtigt og iøjnefaldende come-back.
fredag, september 23, 2005
Alle kan skyde - der skal en jæger til at lade være!
Kajakken har den sidste tid måttet vige for løbesko og mountainbike - men idag var der lejlighed til at stresse af på vandet efter en lidt hektisk uge og formiddag.
Det var egentlig planen at jeg bare ville tage en god lang tur på nogle timer, men jeg fandt nu alligevel Sarasquetaen frem. Den har ikke været ude af skabet siden januar, så den trængte til at blive luftet.
Vejret var mildt og flot og jeg satte kursen mod Nivåbugten. Det var en stor fornøjelse igen at arbejde med kajakken, bølgerne, vinden og solen for at manøvrere sig bedst muligt ind på andefuglene. De var gode til at lægge sig med måger og svaner - og disse fugle er som regel langt mere årvågne end andefuglene. Så det var vanskeligt.
Men det lykkedes nu alligevel at komme på skudhold. Da jeg desværre ikke har været på lerduebanen i år, var jeg noget usikker på min træfning - og den første håndfuld gange jeg fik fugle på skudhold nøjedes jeg med at koncentrere mig om balancen, at indhente fuglen i sigtebilledet og fortsætte flugten med geværet. Det var selvfølgelig fristende at afgive skud - men anskydning er bare enormt usmart.
Om det var mesterøjet, tørtræningen eller bare jagtheld må stå enhver frit at bedømme - men jeg afgav undervejs 2 skud fra højre kammer - og kunne tage 2 ederfugle-hunner med hjem. Begge sideskud traf så vidt jeg kan vurdere i hoved og forreste del af kroppen, så de var forendt inden de ramte vandet! Det er en skudstatistik jeg er yderst tilfreds med - så fred være med de måske 5 andre jeg måske kunne have taget. At tage dem 1:1 er en enorm personlig tilfredsstillelse - kunne det bare være lige så godt hver gang!
FED tur!!
/Kasper
Ps. Jesper - du fik tilbuddet! :)
torsdag, september 22, 2005
Kortholder
Forud for henholdsvis træning i den kommende weekend og DTU i den næstfølgende, har jeg investeret lidt spareskillinger i en kortholder til cyklen.
Der er ikke tale om rocket science, men den udmærker sig især ved nemt at kunne drejes så kort og terræn stemmer overens og ved hurtigt at kunne flyttes til en anden cykel uden værktøj. Det kan være praktisk hvis man roterer funktionen som lead navigator undervejs.
Køn er den dog ikke! (bemærk venligst at det ikke er min cykel der er vist på fotoet :) )
/Kasper
Der er ikke tale om rocket science, men den udmærker sig især ved nemt at kunne drejes så kort og terræn stemmer overens og ved hurtigt at kunne flyttes til en anden cykel uden værktøj. Det kan være praktisk hvis man roterer funktionen som lead navigator undervejs.
Køn er den dog ikke! (bemærk venligst at det ikke er min cykel der er vist på fotoet :) )
/Kasper
tirsdag, september 20, 2005
En god håndfuld...
...links er vores link-sektion blevet opdateret med :-)
At der p.t. ikke er så mange beretninger er i øvrigt ikke udtryk for stilstand - tværtimod. Vi ligger blot i hård træning forud for DTU om små 2 uger. Ikke mindst vores mountainbikes bliver luftet ganske ofte - det er trods alt en relativt ny disciplin for os. Og ja - det koster lidt skrammer :)
/Kasper
At der p.t. ikke er så mange beretninger er i øvrigt ikke udtryk for stilstand - tværtimod. Vi ligger blot i hård træning forud for DTU om små 2 uger. Ikke mindst vores mountainbikes bliver luftet ganske ofte - det er trods alt en relativt ny disciplin for os. Og ja - det koster lidt skrammer :)
/Kasper
onsdag, september 14, 2005
Rygsæk til DTU
Så er det vist afgjort, hvilke rygsække vi skal anvende til DTU Adventurerace om nogle få uger.
Solpaneler, Bluetooth, håndfrit sæt og mobiloplader. Need I say more?
Solar rygsæk
/Kasper
Solpaneler, Bluetooth, håndfrit sæt og mobiloplader. Need I say more?
Solar rygsæk
/Kasper
torsdag, september 08, 2005
Ny mand på holdet
Kære læsere,
Efter dagens fælles multisport træning (Cykel-Kano-Cykel-Løb-Cykel) er det med slet skjult stolthed, at vi kan præsentere endnu et fuldgyldigt medlem af Dum Vivimus Vivamus.
Der er ikke tale om en decideret udøver (af andet end discipin og udrensning af svaghed) - men om vores nye maskot, coach og mentaltræner: Flodhesten Dolph!
Dolph repræsenterer de ypperste værdier i Vivamus: Ingen svage individer, negermusikanter, mandlige frisører og andre 100% pure assholes. Kun disciplinerede krigere som Chuck Norris, BS, Steven Seagal - og så os.
Det er vores forventning, at vort samarbejde med Dolph vil hjælpe os igennem de mange kommende udfordringer.
Efter dagens fælles multisport træning (Cykel-Kano-Cykel-Løb-Cykel) er det med slet skjult stolthed, at vi kan præsentere endnu et fuldgyldigt medlem af Dum Vivimus Vivamus.
Der er ikke tale om en decideret udøver (af andet end discipin og udrensning af svaghed) - men om vores nye maskot, coach og mentaltræner: Flodhesten Dolph!
Dolph repræsenterer de ypperste værdier i Vivamus: Ingen svage individer, negermusikanter, mandlige frisører og andre 100% pure assholes. Kun disciplinerede krigere som Chuck Norris, BS, Steven Seagal - og så os.
Det er vores forventning, at vort samarbejde med Dolph vil hjælpe os igennem de mange kommende udfordringer.
søndag, september 04, 2005
Man har lov at drømme
Nogle gange kan man ikke lade være med at drømme. Tænk hvis det var en selv, der havde mulighed for at deltage i de største og mest udfordrende adventure-races rundt om på jorden. Artic Challenge er ét eksempel, The Raid (tidl. Raid Gauloises) et andet.
Søren Brahe Bohnsens bog "Adventurerace - ét skridt længere" er en enorm appetitvækker på den front.
Anyway, man må jo kæmpe fra det udgangspunkt man har - og samle de (lidt mindre) udfordringer op som man får mulighed for undervejs. Og så kan man jo altid læse lidt om f.eks. Team Tschernings deltagelse i "The Raid" der starter på lørdag:
Artikel om "The Raid"
Team Tschernings egen side
Søren Brahe Bohnsens bog "Adventurerace - ét skridt længere" er en enorm appetitvækker på den front.
Anyway, man må jo kæmpe fra det udgangspunkt man har - og samle de (lidt mindre) udfordringer op som man får mulighed for undervejs. Og så kan man jo altid læse lidt om f.eks. Team Tschernings deltagelse i "The Raid" der starter på lørdag:
Artikel om "The Raid"
Team Tschernings egen side
Abonner på:
Opslag (Atom)
Opslag
