Sejr uden kamp

Det blev en god og terrænorienteret weekend. Lørdag begav jeg mig ud i et orienteringsløb i Danstrup Hegn. Jeg har ikke haft et kort i hånden siden Coastzone Exteme Marathon i maj – men det gik sådan set meget pænt. Jeg konverterede den lange rute (8,7 km fugleflugt) med orientering i kategori svær til 12 km faktisk tilbagelagt. Det gik ikke så hurtigt – men det var simpelthen så fantastisk at løbe rundt derude, at det ville være en skam at slutte tidligt! :-) Jeg kan kun på det varmeste anbefale Øst-karussellen hvor man bare kan møde op og for skaldede 25 kr. får både kort til ejendom og udlagte baner i alle sværhedsgrader og længder.

Jeg havde afsat et par timer søndag til at endnu en gang at henvise Søren Friis til en indbyrdes andenplads i Craft X-Duathlon. Jeg har jo holdt døren på klem for at tage en enkelt afdeling i al fairness, så Søren fik mulighed for revanche. Søren selv har jo tidligere tilkendegivet, at han ville stille til start i samtlige afdelinger for netop at søge revanche for sit nederlag i sidste sæson.

Min overraskelse var derfor stor da Søren ikke stod klar i startfeltet da jeg ankom i sidste øjeblik (Generelt anbefaler jeg at varme op!). Men når jeg nu alligevel var i Helsingør kunne jeg jo lige så godt tage turen selv. Min MTB-teknik var håbløs. Så vidt jeg kan sammenregne var det også kun min anden tur på cyklen i løbet af de senest 13 måneder. Hmmm…det er sgu ikke godt nok!

Det er derfor ikke usandsynligt at det var manglende rutine der kostede et lille uheld på cyklen. Der var på en singletrack nedkørsel et lille 50 cm drop som jeg havde kørt uden problemer de første to gange. Men tredje gang den skulle forceres kom der samtidigt hurtigere ryttere bagfra der bad om passage. Måske bremsede jeg – og i hvert fald kom vægten ikke bagover – for jeg lavede en ganske nydelig salto ud over styret. Det må have set enten sjovt eller halsbrækkende ud, for de hurtige folk insisterede i hvert fald på at se mig på benene før de kørte videre. Hvad ligner det også at skræmme en newbie på et så kritisk sted?! :-) Jeg er dog helt opmærksom på, at selvom jeg fortsat er noget bovlam, så kan uheldet ikke karakteriseres som et styrt; der var jo ikke blodspor på stedet.

Jeg kom ind i 1:40 – hvilket var 16 minutter efter Jeppe Staghøj. Morten Høgsbro lå indtil 400 meter fra mållinjen på en imponerende 5.-plads overall. Men en ankelforvridning på cross-løberuten satte imidlertid et ærgerligt punktum på denne afdeling. Jeg spår et heftigt comeback d. 9. december!

Det er jo lidt ærgerligt, at sæsonens xduathlon-deltagelse for min part skulle blive uden Sørens deltagelse. Men jeg vil ikke holde mig tilbage fra at betragte det som en sejr uden kamp! :-)

/Kasper

Broken Challenge?

Swiss Alpine K78 var stort. Men hvis man nu tilføjer lidt distance, bibeholder antallet af højdemeter og så iøvrigt gennemfører turen i frostvejr og gennemsnitligt 54 cm sne - så har man Broken Challenge der afholdes i Harzen d. 9. februar 2008 som set på Dourun.

Det lyder vanvittigt hårdt. Men fedt. Hvad siger du Søren Friis - er du frisk? (andre kan også byde ind!)

/Kasper

En tur i skoven...

Jeg ved ikke om jeg skal le eller græde. Det er naturligvis stærkt tilfredsstillende, at min blotte deltagelse i Newline Skovmarathon kan fylde Søren Friis med så megen ærefrygt, at han helt vælger at melde fra og dermed lave en DNS. Omvendt er det jo vanære på Vivamus-navnet. Det er dog trods alt en formildende omstændighed, at Sørens tilmelding var som TRI4-medlem.

Men selvom jeg måtte kigge langt efter Søren i startfeltet var det en helt fantastisk tur i St. Dyrehave. Vejret kunne ganske enkelt ikke blive bedre. Høj sol fra en skyfri himmel og helt vindstille. Skoven er som bekendt i sin skønneste dragt i denne tid - så det var alt i alt en stor fornøjelse.

Turen gik helt som planlagt - kørte i komfortgear, og kom i mål i 3:58. Det vigtigste var dog, at turen gik let og - efter forholdene - ubesværet. Stik mod sædvane gik de første km fint, jeg havde ikke overspist morgenmaden denne gang og havde set så meget frem til turen, at mismodet ikke fik tag i mig før jeg blev varm.

I'm back!

Klar til en rolig dag i skoven

Omend registreringen først sker på dagen, så har det nu i nogle dage ligget helt fast, at Skovmarathon i Hillerød bliver med min deltagelse.

Det er tredje gang jeg deltager - og jeg ser som de foregående år frem til, at St. Dyrehave er klædt i efterårets prægtige farver. Skulle det regne lidt mindre end sidste år er det såmænd også i orden.

Som det tidligere har fremgået, så er det ikke målet med søndagens tur at løbe stærkt - men alene at få en god lang tur ud af det. Formen er ganske enkelt ikke til yderligere ambitioner. Særligt mangler der lange træningsture - de sidste ligger i april-maj. Så jeg satser på at genfinde glæden ved de lange stræk - så der igen kan komme lidt længere løb i loggen.

Vi må se hvordan det går. Er jo endnu ikke udgået på et marathon eller derunder - og har ikke fantasi til at forestille mig, at det skulle ske i morgen! :-)

/Kasper