Valg og fravalg

Endnu en gang er der kollision mellem interessante udfordringer og aktiviteter :-/ Som om det ikke var nok, at Copenhagen Marathon og F.E.M. ligger så tæt, at man må vælge.

"De Hårdes Klub" (DHK) er en eksklusiv forening for p.t. 84 orienterings- og langdistanceløbere. Medlemskab forudsætter gennemførsel af en aspirantsæson, hvor man skal gennemføre 4 af 6 foruddefinerede løb.

Løbene burde i sig selv ikke være noget problem - selvom 50 km orienteringsløb da også er en sjat :-) Men den overskyggende udfordring er få tilrettelagt sæsonen så det er muligt at stille op.

Årets første løb har sammenfald med F.E.M. - så det er indiskutabelt. Det andet løb falder sammen med et 24 timers MTB-løb jeg personligt havde sat næsen op efter. Årets 5. løb kolliderer med DTU Adventurerace der heller ikke kan ofres :-( Med således 3 af 6 løb ude - bliver det svært at nå 4, og aspiranter der ikke gennemfører sikrer sig selv en plads på DHK's skamstøtte :-)

Hvis man skulle gøre noget, så skulle man udskyde 24 timers-udfordringen og så ellers satse på at gennemføre de andre aspirantløb. Men 24 timer straight i sadlen er ellers en særdeles interessant udfordring der ville være interessant at kunne tage op under et år efter man har købt sin cykel :-)

Selv med framelding her (24 timers MTB) vil der stadigvæk ikke være noget at give af, og et par stykker af de andre løb ligger med kun en uges mellemrum, så det er samtidigt afgørende, at man undgår skader og overbelastning.

Hmmm - hvad vælger man? Og hvad vælger man fra?

/Kasper

Dum Vivimus Vivamus – year one

Det er ikke pga. afmatning, at der ikke er blevet blogget så meget den sidste tid. Bortset fra sidste uge der var dedikeret restitutionsuge (planlagt nedsat mængde og intensitet – det skulle være hensigtsmæssigt med jævne mellemrum siger de kloge), så er der fin fastholdelse af træningen her. Og min fornemmelse for både Sørens og Jespers træning skulle være meget forkert, hvis ikke også de ligger hårdt i selen – men underspiller udadtil… Det er jo som bekendt om vinteren, at sommerens vindere træner :-)

Vi har netop planlagt lidt X-træning med MTB på søndag, så mon ikke der kommer en reportage derfra – med beskrivelse af Sørens mest spektakulære styrt og Jespers sårskader? :-)

Men jeg synes det er nødvendigt at bruge blot en smule spalteplads på det første DVV-år. Det var nemlig i disse dage sidste år, at Jesper og jeg blev enige om deltagelse i F.E.M. 50 km 2005. Egentlig startede det uforvarende med en mail primo januar hvor jeg gjorde Jesper opmærksom på F.E.M. – og vi drøftede uforpligtende mulighederne for deltagelse. Kort tid forinden havde vi eksperimenteret med det feltmæssige ifm. vores Saltholm-jagt. Men jeg var egentlig ikke så sikker på, at F.E.M. 50 hang sammen for mig. Imidlertid blev der jo udskrevet folketingsvalg hvor vi begge var engagerede – og som for mit vedkommende indebar, at jeg blev sat på en rask løbetur med partiformanden. Således ansporet til at ændre tingenes tilstand, blev den endelige aftale om deltagelse i F.E.M. 50 2005 indgået i dagene efter valget. Det var jo en aftale med ganske store implikationer al den stund, at gennemførsel forudsatte en pæn indsats for med rimelig sandsynlighed at kunne gennemføre tilfredsstillende. Der var 3 måneder til de midtjyske skove og bakker truede.

F.E.M. gik over al forventning – både processen forud samt selve gennemførslen der som bekendt lige netop placerede os i den bedste tredjedel. Men træningen op til konkurrencen – både den individuelle part der for mit vedkommende indebar genoptagelse af løbetræning fra fordums tid og den integrerede del der bl.a. indebar vandpassager i iskoldt vand og feltmæssige overnatninger – har nu alligevel i retrospekt været den mest afgørende.

For man jo nok erkende, at det i mere end én forstand har været en beslutning der har affødt mere omsiggribende og langtrækkende konsekvenser end først antaget :-) Men sådan er det jo tit med gode beslutninger – tak Jesper.

Selvom Søren indledningsvis var ualmindelig skeptisk overfor idrætskoncepter der indebærer at man skal bære sin egen rygsæk (!), så tog det kun kort tid at eliminere prinsesse-nykkerne :-) Nu gives der maksimalt gas i alle discipliner. Men så vidt jeg er orienteret, så er asfalten dog officielt fortsat det foretrukne underlag – meeeen det er vist mere bare for at demonstrere et vist mål af principfasthed? :-)

Som det fremgår at ”Upcoming Challenges” i højre spalte venter der nogle spændende udfordringer forude. Den største her i foråret bliver for mit vedkommende F.E.M. 70 – og så har jeg hørt tale om, at der er nogen der vil give sig i kast med en jernmandsdistance i løbet af sæsonen. Det må dog stå for deres egen regning :-) Et mindre, men ikke mindre vigtigt, mål er at holde Maria stangen på en 5 km. Og nej, det skal ikke være til IN’s kvindeløb :-)

Jeg synes i øvrigt at kunne se tegn i sol og måne på, at det kommende år vil give lejlighed til optagelse af indtil flere nye værdige medlemmer fra begge sider af bæltet. Det er noget vi vil se frem til og meget velvilligt på :-)

Lad os også i år 2 holde kæden stram…

/Kasper

UV-Guld!

Weekenden bød på svømmeturnering (og sightseeing) i Amsterdam. Som ved tidligere arrangementer var modstanden kompetent og over mit niveau. I mangel på 400m distance var første udfordring 200m fri. Et godt startspring, overraskende gode vendinger og en fantastisk god tid på halvvejen var dog for godt til at være sandt - jeg fik lagt for hårdt ud og sluttiden blev ikke tilfredsstillende.

Næste opgave var 100m fri - og efter mit første heat var opskriften jo her ganske enkel: gør fuldstændig som på 200 meteren! Det endte ganske hæderligt i tiden 1:16 - tre sekunder under sidste 100m. Fint, fint.

50m fri gik hæderligt, men uden de store forbedringer. Den helt store triumf blev fejret under den frygtede 4x25m undervandsstafet. Jeg havde gruet noget for, hvordan det skulle gå på tid og under et vist pres, men vi svømmede alle fire fantastisk. Gode startspring og et rask, men kontrolleret tempo sikrede guldet med en lille, men klar marginal. Kunne endda snilt have svømmet adskillige meter mere. Sådan!

Grrr!

Min anden afdeling af Craft Cross-Duathlon var en hård omgang. Første gang blev løbet flyttet til asfalt pga. sne og glat føre – men denne gang var der ingen kære mor, trods mindst lige så meget sne som sidst. Til gengæld var MTB-udstyret tilpasset forholdene, der var noget nær perfekte til mine fabelagtige pig-dæk. Vejgrebet var uovertruffent og i modsætning til Slushcuppen weekenden før var lige den rette mængde sne og is til at man kunne køre stærkt henover uden at pløje væltende rundt uden at komme nogen vegne. Ruten var faktisk vældig morsom at køre – det ender jo næsten helt med at jeg begynder at synes så meget om det her MTB-halløj, at det fortsætter ind i asfalt-sæsonen.

Det rette udstyr var dog ikke nok til at yde nævneværdig modstand mod en uhyggelig Kasper Carøe, der allerede forlod os andre dødelige på første løbestræk således at jeg stærkt pustende og med en puls på 185 måtte konstatere, at ikke nok med at jeg var sat af, jeg var også blevet narret til at lægge alt for hårdt ud.

Hurtigt igennem transitionen og efter den første meget stejle bakke, der lå lige i starten af cykelruten, fik jeg dog stabiliseret min skrantende tilstand og bed mig fast. Trods min ihærdige indsats lykkedes det dog Kasper stød og roligt at øge sit forspring gennem hele konkurrencen og jeg følte mig godt brugt da jeg løb igennem mål i tiden 1.37:57. Ikke imponerende, men sygdom, travlhed og manglende træning i tiden op til medvirkede heller ikke til nogen toppræstation.

Motivationen er imidlertid i top til næste afdeling af slush-cuppen – jeg føler mig stadigt bedre kørende på mtb og er opsat på at give Kasper kamp til stregen. Det må kunne lade sig gøre. Først står kursen senere i dag dog på Amsterdam, hvor der skal dystes på kortere distancer og i det våde element – herunder også en 4x25m undervandsstafet, som jeg gruer lidt for.

(Billeder af Gabor Klöczl).