Søndagens race var henlagt til Guldborgsund, hvor der var DM i kort tri (OL-distancen - 1500m - 40km - 10km). Det er altid sjovt at køre med til et mesterskabsstævne, da alt foregår helt efter regelbogen og toppen af poppen (i hvert fald den danske del) stiller til start.
Svømningen var elendig - vi startede i et ulækkert havnebasin hvor man trådte vande i fem minutter i en suppe af plastaffald, tang og dynd inden starten gik på en rute, som var så mærkelig lagt ud at det tog racebriefingen 15 minutter og flere forsøg på at forklare den til deltagerne, så det var forståeligt hvilken vej man skulle rundt om hvilken bøje. Det var ikke i orden - men jeg havde jo heldigvis hele tiden nogen foran, der kunne vise vej. Hvad værre var, at svømningen formodentlig også var noget længere end 1500m. Ingen i eliten svømmede under 20 minutter - og jeg brugte rigtig lang tid i vandet selvom jeg havde en væsentlig bedre rytme end i Sejerøbugten og egentlig gav den rigelig med gas.
En god lang løbetur i T1 og så op på cyklen og fuld gas. Cykelruten var røvkedelig - syv gange ud-hjem, hvor man havde strid modvind på udturen og medvind på hjemturen. Den første halvde omgang gik med at få pulsen under kontrol, men så gav jeg ellers mere gas dog uden at køre rigtig stærkt. Men en gennemsnitspuls på 168 blev det da til, så vinden må have spillet ind overfor gennemsnitsfarten.
T2 gik hurtigt bortset fra at jeg blev stoppet i skiftezonen af en dommer og bedt om at spænde hjelmen (!) - det er åbenbart meget farligt og derfor i strid med reglerne, at løbe med en cykel i skiftezonen uden at hjelmen er spændt. Det kostede dog næppe mere end 10 sekunder og så var jeg på løbebenene i mine lette Nike Mayflys. 10km er lige grænsen for hvor langt det giver mening at løbe i dem - det kostede et par vabler, men jeg nåede ikke at være generet af dem før jeg var i mål. På løbet havde jeg nok at gøre med at presse mig til at holde et højt tempo og det lykkedes faktisk. Jeg holdt tempoet jævnt til sidste kilometer på trods af at jeg havde en kilometer med kvalme.
Det lykkedes mig at hente en klubkammerat på sidste omgang af løbet - det er virkelig sjældent jeg får lov til at løbe folk ind, der har cyklet og svømmet hurtigere end mig selv, det plejer at være omvendt, så det var en superfed følelse. Med 1 km. til mål bliver jeg overhalet af en ældre herre med god fart i benene. Det var satans tænkte jeg og forsøgte at hænge på. Han slog dog et hul da jeg måtte bøvse en gang for ikke at knække mig. Jeg ville ikke finde mig i det så jeg forfulgte ham så hurtigt jeg kunne og da vi drejede ind på de sidste 100m hvor det blev til græs så spurtede jeg uden om ham og løb i mål. Fed følelse - indtil jeg vente mig om og så at han stadig manglede sidste omgang og derfor var vendt om lige inden mål. Nå ja, så fik jeg da trænet slutspurten.
Alt i alt en fed konkurrencedag, hvor jeg gav fuld gas fra start til slut og som følge deraf var total flad resten af dagen. Måtte faktisk holde ind på en rasteplads på vejen tilbage i bilen for at powernappe i 10 minutter inden jeg fortsatte.
mandag, juni 30, 2008
torsdag, juni 26, 2008
Specializing in dust
Gårsdagen bød på race-debut til den nye Specialized Epic i en afdeling af Dust-cuppen på et ganske fremragende spor i Hareskoven.
Jeg tog det stille og roligt i starten - det koster en del tid og placeringer ikke at køre meget offensivt fra start og at starte så langt tilbage som jeg gjorde, men jeg har ikke kørt mtb-race i månedsvis og har heller ikke presset den nye cykel hårdt over længere tid endnu, så jeg tænkte, jeg ville gå lidt roligt til værks.
Jeg nåede dog bestemt at få sved på panden på den superfede rute i Hareskoven, hvor man pisker op og ned af rimelig lange bakker flere steder på ruten - bl.a. er man oppe af "kælkebakken" tre gange på hver omgang, så der blev stadig nogle gode puls-spikes i løbet af mine tre omgange.
Jeg havde skrottet candy-pedalerne til fordel for et par velkendte almindelige egg-beaters og det var et godt valg - væsentligt nemmere at komme ind og ud af (selvom jeg faktisk kun var ude til et par enkelte løb opad, når trafikken gjorde det umuligt at køre og når cyklen skulle hen over et væltet træ).
Og igen - epic'en er fantastisk fed at køre på. Super meget mere kontrol, når det går stærkt nedad pga. skivebremserne og super super fed følelse, når man banker hen over rødder og huller. Jeg var mærkbart mindre træt i overkrop og ryg efter denne afdeling, end jeg har været på tidligere løb af samme længde.
Cyklen er også langt mere tilgivende overfor fejl og også forgaflen gør det rigtig godt. På sidste del af første loop var der efterhånden kommet afstand mellem rytterne og det begyndte at gå stærkt og pludselig var der et relativt dybt mudderhul lige efter en kort, stejl nedkørsel - et ordentligt ryk gav det, men cyklen sendte mig helskindet op på den anden side og nærmest så hurtigt at jeg var ved at køre ind i ham foran.
Mange diskuterer, hvorvidt det er langsommere at køre på en fully - jeg tror helt klart, jeg, med mit tekniske niveau, kører hurtigere på en fully. Jeg har langt nemmere ved at bevare et godt flow og udnytte terrænet, fx ved at give mere slip på korte nedkørsler lige inden en ny stigning - på den måde tog jeg faktisk de fleste af mine overhalinger sent i løbet.
Resultatet vidner om rum til forbedring - men afspejler også det konservative udlæg og den meget forsigtige placering i startfeltet. Jeg sluttede dog i den bedste halvdel af de 340 deltagere som nummer 146. Alt i alt en fantastisk fed aften i sporet - og med tydelig spor i ansigtet af at det havde været en rigtig dust-cup-afdeling.
Jeg tog det stille og roligt i starten - det koster en del tid og placeringer ikke at køre meget offensivt fra start og at starte så langt tilbage som jeg gjorde, men jeg har ikke kørt mtb-race i månedsvis og har heller ikke presset den nye cykel hårdt over længere tid endnu, så jeg tænkte, jeg ville gå lidt roligt til værks.
Jeg nåede dog bestemt at få sved på panden på den superfede rute i Hareskoven, hvor man pisker op og ned af rimelig lange bakker flere steder på ruten - bl.a. er man oppe af "kælkebakken" tre gange på hver omgang, så der blev stadig nogle gode puls-spikes i løbet af mine tre omgange.
Jeg havde skrottet candy-pedalerne til fordel for et par velkendte almindelige egg-beaters og det var et godt valg - væsentligt nemmere at komme ind og ud af (selvom jeg faktisk kun var ude til et par enkelte løb opad, når trafikken gjorde det umuligt at køre og når cyklen skulle hen over et væltet træ).
Og igen - epic'en er fantastisk fed at køre på. Super meget mere kontrol, når det går stærkt nedad pga. skivebremserne og super super fed følelse, når man banker hen over rødder og huller. Jeg var mærkbart mindre træt i overkrop og ryg efter denne afdeling, end jeg har været på tidligere løb af samme længde.
Cyklen er også langt mere tilgivende overfor fejl og også forgaflen gør det rigtig godt. På sidste del af første loop var der efterhånden kommet afstand mellem rytterne og det begyndte at gå stærkt og pludselig var der et relativt dybt mudderhul lige efter en kort, stejl nedkørsel - et ordentligt ryk gav det, men cyklen sendte mig helskindet op på den anden side og nærmest så hurtigt at jeg var ved at køre ind i ham foran.
Mange diskuterer, hvorvidt det er langsommere at køre på en fully - jeg tror helt klart, jeg, med mit tekniske niveau, kører hurtigere på en fully. Jeg har langt nemmere ved at bevare et godt flow og udnytte terrænet, fx ved at give mere slip på korte nedkørsler lige inden en ny stigning - på den måde tog jeg faktisk de fleste af mine overhalinger sent i løbet.
Resultatet vidner om rum til forbedring - men afspejler også det konservative udlæg og den meget forsigtige placering i startfeltet. Jeg sluttede dog i den bedste halvdel af de 340 deltagere som nummer 146. Alt i alt en fantastisk fed aften i sporet - og med tydelig spor i ansigtet af at det havde været en rigtig dust-cup-afdeling.
mandag, juni 23, 2008
I escaped from Sejrø
Lørdagen bød på en tri-nyskabelse, nemlig Ninjas' "Nexelman" med startområde i Havnsø og en svømmerute inspireret af "Escape from Alcatraz". Distancen var halv IM, så jeg havde set frem til at prøve endurance-formen af på et format, hvor det var muligt at give mere gas og køre mindre konservativt, end jeg gjorde til den fulde distance på Lanzarote, hvor det var gennemførsel, gennemførsel, gennemførsel, der var målet.
Svømmestarten gik fra Sejerøfærgen, der sejlede en lille, eksklusivt felt af dødsforagtende triathleter ud i frisk vind og høje bølger på Sejerbugtens vand. 1,9 km fra kysten gik agterenden ned og vi tog springet ud i uvisheden. Jeg bemærkede ingen, der lavede "fåret", men der var selvfølgelig også kun en ca. 1½ meter ned. Det viste sig hurtigt at blive en ekstremt vanskelig svømmerute. Der var kraftig sidevind og de relativt høje bølger, den meget lange afstand til land og fraværet af en stor, gul bøje man kunne sigte efter gjorde navigationen særdeles vanskelig. Samtidig var det svært at se, man kom nogen vegne og svømmerne blev meget hurtigt spredt for alle vinde. Jeg har uden tvivl zig-zag'et gevaldigt på vej mod land og det var meget svært at finde nogen fornuftig rytme i den kraftige strøm og med bølger, der hele tiden spolerede den regelmæssige vejrtrækning.
Jeg har ikke nogen præcis split-tid på svømmedelen, men incl. T1 har det taget omkring 45 min hvilket er håbløst langsomt, men vidnende om de særdeles barske forhold. Da jeg endelig nåede i land gik det dog fornuftigt. Jeg valgte på grund af det lidt ustadige vejr og den kraftige vind at tage lidt ekstra tid i T1 så jeg kunne få mine kompressionsstrømper på og en cykeltrøje ud over min langærmede. Strømperne tager urimeligt lang tid at tage på, men jeg havde i tirsdags meget kolde og stive fødder, som var ubehagelige at løbe på lige i starten, så jeg valte at tage dem på - tiden skulle jo alligevel være brugt i T2. De var rigtig gode at have på under cykeldelen - har før haft lidt tendenser til svag krampe lige i starten af cykeldelen, men det var der slet ingen problemer med denne gang. Måske man skulle overveje at have dem på allerede under våddragten.
Oppe på cyklen var det en fornøjelse at kunne give godt gas. Jeg holdt en lille bitte smule igen i starten, men kørte første omgang (30 km) på 52 min og lukkede så mere op og kørte anden på 50 min og sidste på 52 min. Rigtig god følelse at træde mere igennem og suse afsted. Der var rigtig meget vind, men bortset fra det var det en hurtig rute med få og korte bakker.
Jeg var således rimelig frisk da jeg kom tilbage i T2 og efter en hurtig transition kunne jeg lægge fornuftigt ud på løbet. Jeg havde indledningvis et par kilometer med 4:25 min/km, men det faldt efter vendepunktet og må nok tilskrives at meget af udruten var i kraftig medvind. De i alt tre omgange på hver 7 km var hård kost og især på sidste omgang måtte jeg sænke farten markant, da jeg sloges med begyndende krampe i lægmusklen.
Det var dog fedt at løbe i mål efter et rigtigt hårdt løb, men hvor man samtidig følte at man havde givet los og havde kørt stærkt undervejs. Så alt i alt en rigtig god dag - men ingen tvivl om, at der tidsmæssigt er store forbedringsmuligheder at hente på en bedre svømning og et par mere optimale transitioner. I det lys virker det fristende at overveje endnu en halv IM i 2008 - Silkeborg er jo ikke så langt væk - og der er i virkeligheden også mulighed før, nemlig på DM i lang triathlon i Vejle den 10. august.
I første omgang står det imidlertid på en afdeling af Dustcup onsdag (debut for Specialized, så må vi se, om den kan gøre det lige så godt, som under Christoph Sauser, der i går vandt VM i XC-mtb. på sin Specialized ;-) og DM i kort tri (OL-distancen) i weekenden.
Svømmestarten gik fra Sejerøfærgen, der sejlede en lille, eksklusivt felt af dødsforagtende triathleter ud i frisk vind og høje bølger på Sejerbugtens vand. 1,9 km fra kysten gik agterenden ned og vi tog springet ud i uvisheden. Jeg bemærkede ingen, der lavede "fåret", men der var selvfølgelig også kun en ca. 1½ meter ned. Det viste sig hurtigt at blive en ekstremt vanskelig svømmerute. Der var kraftig sidevind og de relativt høje bølger, den meget lange afstand til land og fraværet af en stor, gul bøje man kunne sigte efter gjorde navigationen særdeles vanskelig. Samtidig var det svært at se, man kom nogen vegne og svømmerne blev meget hurtigt spredt for alle vinde. Jeg har uden tvivl zig-zag'et gevaldigt på vej mod land og det var meget svært at finde nogen fornuftig rytme i den kraftige strøm og med bølger, der hele tiden spolerede den regelmæssige vejrtrækning.
Jeg har ikke nogen præcis split-tid på svømmedelen, men incl. T1 har det taget omkring 45 min hvilket er håbløst langsomt, men vidnende om de særdeles barske forhold. Da jeg endelig nåede i land gik det dog fornuftigt. Jeg valgte på grund af det lidt ustadige vejr og den kraftige vind at tage lidt ekstra tid i T1 så jeg kunne få mine kompressionsstrømper på og en cykeltrøje ud over min langærmede. Strømperne tager urimeligt lang tid at tage på, men jeg havde i tirsdags meget kolde og stive fødder, som var ubehagelige at løbe på lige i starten, så jeg valte at tage dem på - tiden skulle jo alligevel være brugt i T2. De var rigtig gode at have på under cykeldelen - har før haft lidt tendenser til svag krampe lige i starten af cykeldelen, men det var der slet ingen problemer med denne gang. Måske man skulle overveje at have dem på allerede under våddragten.
Oppe på cyklen var det en fornøjelse at kunne give godt gas. Jeg holdt en lille bitte smule igen i starten, men kørte første omgang (30 km) på 52 min og lukkede så mere op og kørte anden på 50 min og sidste på 52 min. Rigtig god følelse at træde mere igennem og suse afsted. Der var rigtig meget vind, men bortset fra det var det en hurtig rute med få og korte bakker.
Jeg var således rimelig frisk da jeg kom tilbage i T2 og efter en hurtig transition kunne jeg lægge fornuftigt ud på løbet. Jeg havde indledningvis et par kilometer med 4:25 min/km, men det faldt efter vendepunktet og må nok tilskrives at meget af udruten var i kraftig medvind. De i alt tre omgange på hver 7 km var hård kost og især på sidste omgang måtte jeg sænke farten markant, da jeg sloges med begyndende krampe i lægmusklen.
Det var dog fedt at løbe i mål efter et rigtigt hårdt løb, men hvor man samtidig følte at man havde givet los og havde kørt stærkt undervejs. Så alt i alt en rigtig god dag - men ingen tvivl om, at der tidsmæssigt er store forbedringsmuligheder at hente på en bedre svømning og et par mere optimale transitioner. I det lys virker det fristende at overveje endnu en halv IM i 2008 - Silkeborg er jo ikke så langt væk - og der er i virkeligheden også mulighed før, nemlig på DM i lang triathlon i Vejle den 10. august.
I første omgang står det imidlertid på en afdeling af Dustcup onsdag (debut for Specialized, så må vi se, om den kan gøre det lige så godt, som under Christoph Sauser, der i går vandt VM i XC-mtb. på sin Specialized ;-) og DM i kort tri (OL-distancen) i weekenden.
onsdag, juni 18, 2008
Ny låge
Jeg glemte helt, at nyt grej naturligvis skal beskrives udførligt på bloggen. Efter i mange måneder at have været uden mtb besluttede jeg mig for at vente med at genanskaffe en bredsporet til efter IM-Lanzarote. På den måde kunne jeg fokusere træningen på løb og landevej og desuden minimere risikoen for at et grimt styrt i skoven spolerede træningen.
Den har været stærkt savnet og det var derfor også motiverede at kunne se frem til indkøbet af ny cykel mens jeg trampede de 180k rundt på Lanzarote.
Nu er den så kommet i stald og har været en 5-6 gange i sporet. Valget faldt efter moden overvejelse og vaklen mellem en hardtail eller en Canyon fullsuspension på en Specialized Epic. Jeg havde jo lovet mig selv et kulfiber-stel, hvis jeg gennemførte på Lanzarote - og den slags løfter skal man jo holde :-)
Jeg har ikke fortrudt købet - den er topfed. Det største spring opad er nok i virkeligheden på bremserne - sammenlignet med de gamle klagende v-bremser er de nye skivebremser en drøm. Jeg er spændt på, hvor lette de er at vedligeholde og justere - foreløbig giver de en helt, helt anden kontrol over bremsekraften og det er suverænt.
Valget faldt på Specialized pga. deres særlige brain-technology (og selvfølgelig fordi de har det fedste motto: You can never be too Speeeeecialized). Nu er jeg jo sproglig, så jeg forstår ikke til fulde de tekniske finurligheder bag brain-teknologien, men der er så vidt jeg forstår tale om en væskefyldt ventil der er i stand til at styre bagdæmperen således at den kun er aktiv ved stød nedefra og ikke fra den kraft, der overføres fra pedaltrådet. Det betyder, at cyklen gerne skulle føles som en hardtal indtil det begynder at bumpe.
Det er umuligt for mig at vurdere dette system i forhold til andre fullys, da det er min første cykel af slagsen - men at rive den hen over en masse små rødder mens man ufortrødent træder videre i pedalerne med fuld kontrol, det er fantastisk!
Cyklen er let, men ikke superlet. Alligevel føles den også rigtig fed på opkørslen fordi den er rimelig fast. De eneste skønhedsfejl, jeg indtil videre har konstateret er at styret er for bredt til min smag. Jeg føler mig som på en Harley Davidson - også fordi det er et riser-styr, hvilket jeg synes er alt for touring-agtigt. Det bliver nok skiftet ud. Det samme gælder de egg-beater candy-pedaler, som jeg heller ikke rigtig kan forliges med sammenlignet med almindelige egg-beaters. Platformen, der i teorien skulle give en større trædeflade, føles bare i vejen og gør det vanskeligere at klikke ind. De ryger formodentlig også til fordel for the good old regular guys. Endelig er der sutterne - specialized skulle efter sigende lave ganske udmærkede dæk, men jeg tror lige de skal en tur omkring vægten for jeg tvivler på, de står distancen mod et par klassiske Racing Ralphs fra Schwalbe.
Jeg glæder mig til at få den afprøvet i ræs-sammenhæng og det kunne især være fedt at deltage i nogle lidt længere mtb-marathons i løbet af efteråret - så den ekstra komfort for alvor kommer til sin ret. Hvem er klar på en tur i skoven? I am Specialized!
Midsommertri
Efter et par uger med lidt rolig træning er løbemængden kommet op igen. Grundformen har vist sig at være hæderlig, så det har været muligt at absorbere en del løberi på det seneste. Ud af de sidste 10 dage har jeg været i løbeskoene de 8, så det er helt vildt. Primært korte ture i rask tempo, så det er noget anderledes end træningen op til IM Lanzarote.
I går stod menuen på Blovstrøds "Midsommertri", der er et meget uformelt og afslappende stævne med forskudt start og få dikkedarer. 600m svømning, 37km cykling og 7,5km løb blev det til og formen var fornuftig, selvom jeg ikke gav den gas på svømningen og godt kunne mærke, at benene har præsteret en del kilometer i mange dage efterhånden. Tiden blev 1:47:59 - 2 min. og 18 sek. hurtigere end da jeg løb det samme løb for to år siden.
Cykelruten er fantastisk - ingen tekniske sving, masser af rullende bakker, dog uden man skal på pivskiden og i går pænt med modvind på den sidste rundstrækning. Dejligt - det er jo ganske som på Lanzarote og så får man rigtig valuta for sit aerodynamiske setup. Jeg er efterhånden ved at have godt styr på det afsluttende løb, som jo altid gør lidt ondt. I starten kunne jeg ikke mærke mine fødder der åbenbart var blevet ret kolde i de våde cykelsko (som stadig lugter lidt fra Lanzarote) og lægmusklerne var også faretruende stramme. Men det løsnede sig og jeg kunne give gas til sidst.
I morgen står den på intervaller med TRI4, som nok ikke bliver for fuld gas og så er der dømt hvile torsdag-fredag inden starten går lørdag til ½-IM i Havnsø. Der er svømmestart fra Sejerø-færgen i ægte Escape from Alcatraz-stil, så det bliver forhåbentlig stort. Jeg er spændt på, om jeg kan udnytte erfaringerne fra Lanzarote i forhold til energi- og væskeindtag og så forhåbentlig presse lidt mere i forhold til farten. Nu må vi se - under alle omstændigheder skal det nok blive en god lang dag.
I går stod menuen på Blovstrøds "Midsommertri", der er et meget uformelt og afslappende stævne med forskudt start og få dikkedarer. 600m svømning, 37km cykling og 7,5km løb blev det til og formen var fornuftig, selvom jeg ikke gav den gas på svømningen og godt kunne mærke, at benene har præsteret en del kilometer i mange dage efterhånden. Tiden blev 1:47:59 - 2 min. og 18 sek. hurtigere end da jeg løb det samme løb for to år siden.
Cykelruten er fantastisk - ingen tekniske sving, masser af rullende bakker, dog uden man skal på pivskiden og i går pænt med modvind på den sidste rundstrækning. Dejligt - det er jo ganske som på Lanzarote og så får man rigtig valuta for sit aerodynamiske setup. Jeg er efterhånden ved at have godt styr på det afsluttende løb, som jo altid gør lidt ondt. I starten kunne jeg ikke mærke mine fødder der åbenbart var blevet ret kolde i de våde cykelsko (som stadig lugter lidt fra Lanzarote) og lægmusklerne var også faretruende stramme. Men det løsnede sig og jeg kunne give gas til sidst.
I morgen står den på intervaller med TRI4, som nok ikke bliver for fuld gas og så er der dømt hvile torsdag-fredag inden starten går lørdag til ½-IM i Havnsø. Der er svømmestart fra Sejerø-færgen i ægte Escape from Alcatraz-stil, så det bliver forhåbentlig stort. Jeg er spændt på, om jeg kan udnytte erfaringerne fra Lanzarote i forhold til energi- og væskeindtag og så forhåbentlig presse lidt mere i forhold til farten. Nu må vi se - under alle omstændigheder skal det nok blive en god lang dag.
Abonner på:
Opslag (Atom)
Opslag
