It's not about the bike

Det er ikke et spørgsmål om udstyr, men om ben og holdning :-)

Jeg var forud for dagens 5. afdeling af SlushCup noget betænkelig. Mine bønner om tø, regn og mudder var som bekendt ikke blevet hørt - og både snowboardere og kælkende børn benyttede flittigt "den skaldede knold" (en karakterisk bakke) ved Herstedøster før, under og efter løbet.

I forlængelse af sidste afdelings isede affære, havde Søren Friis jo investeret i pigdæk til cyklen. Jeg skal da gerne indrømme, at jeg også har set mig lidt omkring efter samme, men det har pudsigt nok været udsolgt fra alle landets cykelforretninger og endda de mest populære tyske online-forretninger også.

Jeg besluttede derfor i morges at sætte alt på ét bræt - og istedet for mine grovmønstrede Nobby Nick monterede jeg mine summersutter. De har ikke meget mønster, men til gengæld har de stort volumen - hvis de ikke pumpes helt op, er de ganske brede. Nu måtte det briste eller bære :-)

Tanken om endnu en punktering kunne jeg ikke bære - så selvom punkteringsrisikoen er meget lille når der hovedsaligt køres i sne, havde jeg også lagt dækindlæg i dækkene. Synet af Søren der smutter forbi mens jeg har bunden i vejret på cyklen vil jeg helst ikke opleve lige med det første igen.

Starten gik som man kunne forvente: Massiv køkørsel. Jeg hoppede relativt hurtigt af cyklen for løbende at overhale folk der cyklede langsomt i kø - men enten løb Søren i hælene på mig eller også var mit angreb omsonst, for netop tilbage på cyklen havde jeg Søren lige bag mig igen.

Ganske kort efter starten lå turens største stigning. Den var teknisk let - men lang og iset. Her ville pigdæk have været rigtig godt, ligesom på den efterfølgende nedkørsel som jeg må indrømme, at jeg langt fra tog i maksimalt tempo.

Jeg er lidt i tvivl hvor jeg fik skabt hullet til Søren (det ved du bedst Søren) - men jeg vil tro det var ved den stejle stigning hvor alle mand måtte af og kaste cyklen på nakken for at forcere bakken til fods. Her fik gas og det var let at overhale 10-15 konkurrenter.

Herefter gik det slag i slag. Det var ren sne man kørte i, kun med enkelte strækninger på grusstier hvor der istedet var is og sammenkørt sne. Men jeg undgik deciderede styrt - men var mange gange ude af pedalerne for lige at kunne genvinde balancen. Faktisk er balance helt centralt ved den slags kørsel - for man kan næsten ikke dreje ved hjælp af forhjulet, så vælter man bare. Men der var også mange gange, hvor man røg ud fra det ønskede spor simpelthen fordi man mistede balancen og blev tvunget til den ene eller anden side indtil balancen var reetableret.

Det ville have været guld værd at få trænet lidt snekørsel inden løbet - for det var tydeligt at man langsomt blev lidt bedre og kunne opretholde større tempo gennem vanskelige passager. Og selvfølgelig også fordi modet øges med tilliden til, at man kan holde sig på cyklen :-)

Jeg havde ikke fået startet stopuret før et stykke inde i løbet, så da jeg nærmede mig målområdet kunne jeg ikke bedømme, om jeg kom ind inden 1 time og dermed skulle endnu en gang rundt. Jeg turde derfor ikke køre helt igennem, men forsøgte lejlighedsvis at se baglæns - om Søren Friis skulle ligge indenfor rækkevidde og pønse på angreb.

Men nej, da jeg kom i mål i tiden 1:04 (og dermed var færdig) kom der et "godt kørt" fra en velkendt stemme. Det var såmænd Søren Friis der havde taget opstilling i målområdet. Et splitsekunds desillusion bredte sig: Havde jeg bare slet ikke set Søren smutte forbi?? Kunne han have overhalet mig i løb op af bakken hvor jeg havde travlt med at se hvor jeg satte fødderne??

Jeg genvandt dog fatningen - det var jo helt utænkeligt at jeg skulle have undgået at se det, selv hvis jeg skulle været blevet overhalet.

Og ganske rigtigt. Søren havde kun taget een (1) omgang rundt. Angiveligt med henvisning til den "uudholdelige og umenneskelige rute". Jeg var målløs! Siden hvorpå der står, at man er tilladt at melde fra findes ikke i min bog! (Heller ikke i Dolphs vil jeg mene). Meeen dog ikke mere målløs end jeg kunne hæve armene og udstøde et sejrsråb. Taget i betragtning at jeg kom ind i anden halvdel af feltet var der måske nogen der kiggede lidt undrende - men de kunne jo heller ikke vide hvilken ære der stod på spil, og at min punkteringsfrustrationer havde bygget sig op over lang tid :-)

Søren havde medbragt sine lækre nyindkøbte langrendsski - og de skulle naturligvis prøves i terrænet. Og selvom der endnu er lidt til OL-formen i denne disciplin, så gik det da pænt fremad. Men der er helt sikkert en del teknik der skal arbejdes med. Jeg forsøgte mig også på skiene - herunder forsøgte at indhente Sørens faldstatistik på MTB. Men det var rigtig fedt og det var da værd at overveje at investere i et sæt. Ikke mindst, hvis vores plan om en "arktisk overlevelsestur" her i vinter lykkes.

En tur til Davos - anyone?

I disse dage mødes mange betydningsfulde mennesker fra hele verden i Davos, til det årlige møde i World Economic Forum.

Om seks måneder er der igen en masse mennesker der mødes samme sted - idet byen er målområde for 10 forskellige discipliner og distancer omfattet af "Swiss Alpine Marathon"

Højest på ønskelisten står K78, et 78 km bjergløb med godt 2300 højdemeter. Det må være ganske hårdt!

Den fornøjelse må dog nok vente lidt, men er jo som skabt til små magre bjergspecialister og hoppende gazeller som Jesper og Søren :-)

Dens lillebror, K42, indebærer 1900 højdemeter og ville være en interessant udfordring i 2006. 1900 højdemeter betyder store temperaturforskelle, og et marathon på bjergstier med de schweiziske alper som kulisse...bumbum siger jeg bare.

/Kasper

Tøvejr, jeg vil ha' tøvejr!

Ovenpå søndagens oplevelse af Sørens pigdæk må jeg indrømme, at jeg et par gange har kigget på DMI's vejrprognose. Mit håb har været, at der ville komme massivt tøvejr inden næste søndags SlushCup for at eliminere Sørens udstyrsfordel. Det håb er efterhånden ved at være temmeligt lille :(

Men mens jeg endnu klynger mig til det spinkle håb om et hurtigt omskifte i vejret, kan jeg da i mellemtiden varme mig ved tanken om DustCup der løber fra april til oktober. Ialt 11 afdelinger der netop er blevet programsat på deres hjemmeside - så der er da lidt at tage af.

Jeg håber, at der så i det mindste i DustCup bliver lejlighed til at benchmarke på styrke og ikke på *host*host* grej o:)

/Kasper

En tur i sneen

For en gangs skyld var der hverken SlushCup, X-Duathlon eller andet på programmet i weekenden. Vi havde derfor alle tre aftalt at skulle en tur i skoven for at cykle og løbe lidt.

Jesper og undertegnede var lidt betænkelige ift. mountainbiking på grund af is på veje og spor. Søren havde ikke den slags bekymringer. Han kører nu rundt på et par Schwalbe Ice Spiker. Som navnet antyder er det deciderede pigdæk, og selvom de er temmelig tunge så er det virkelig det optimale værktøj til opgaven p.t. Jeg ser lige pludselig mindre frem til næste weekends SlushCup - det ser ud til at det bliver en iset omgang igen, og med Sørens dæk levner det ikke mig mange chancer :/

Men uanset Jesper Duelunds og min skepsis, så var det virkelig en fremragende tur. Først en cykeltur til Bagsværd Rostadion, og dernæst orienteringsløb (lang, svær på 7,4 km i luft). Ikke en lang distance, men da den store jæger foroven havde været venlig at sprede 20 cm. puddersne over det hele, så var det en smule tungere end sædvanlig at løbe i.

Søren Friis var permanent navigatør på første halvdel af o-løbet. Til Jespers slet skjulte fortrydelse blev løbet derved en smule mere 'procesorienteret' end sædvanlig. Men det gik faktisk ganske udmærket - og alt håb er bestemt ikke (helt) ude på den front :-)

Naturen viste sig fra sin allerbedste side idag. Det er faktisk mere eller mindre en forbrydelse hvis man ikke har benyttet søndagen til en tur i skoven - gående, cyklende eller løbende. Det var i hvert fald et fantastisk løb i den jomfruelige sne i skoven.

/Kasper

Islagsopdatering

Mens fortovet bestemt ikke indbyder til løbetur, og vejene alene frister til cykelkørsel med pigdæk (har jeg en fornemmelse af, at vi snart kommer til at høre mere om) - er det småt med træningsmulighederne idag :-(

Men heldigvis kan en uventet hviledag jo benyttes til lidt opdatering her på siden :-)

Først og fremmest skal jeg komme med en anbefaling, ikke mindst til læsere der er udstyret med en Garmin Forerunner 301. I stedet for Garmins "Training Center" kan jeg anbefale SportTracks. Det er langt mere fleksibelt end førstnævnte, og giver mulighed for indtastning af træningspas hvor man ikke har benyttet uret samt manuel justering af fejlagtige data. Og så holder det styr på hvor mange km. man har løbet i de forskellige løbesko :-) Sidst men ikke mindst er det nemt at få både et numerisk og visuelt indtryk af udviklingen i træningsvolumen over enkelte eller flere discipliner.

Jeg skylder vist også at nævne, at jeg har hentet min nye smalsporede cykel. Jeg fandt et godt tilbud hos Heino, der for tiden giver 20 % på mere eller mindre alt i butikken. Vejret har endnu ikke tilladt mig første tur på asfalt, men jeg holder mig klar mens det kribler for at komme på landevejen :-) Og minsandten, om der ikke også lige blev plads til et par nye cykelsko med rabat :-)

/Kasper

Bambi på glatis

Ovenpå sidste Slush-Cup, der som bekendt endte med aflysning pga. fejldirigering på ruten, var både Søren og jeg opsatte på at give gas i dagens afdeling i Hareskoven.

Grusveje og stier i skoven var imidlertid umanerligt glatte, og det gav et helt andet løb end vi havde ønsket. Det var temmeligt vanskeligt at angribe forankørende fordi der på 95 % af ruten simpelthen kun var et realistisk spor at køre i. Forsøgte man at overhale udenom dette spor betød det, at man skulle forcere på ren is. Det prøvede jeg een gang på første omgang - og væltede som konsekvens :-)

Tempoet var tilsvarende gabende langsomt, for de langsommere cyklister blokerede ganske enkelt for bagfrakommende, så der var endnu mere kø-kørsel end Slush-Cup almindeligvis er berygtet for. De fleste overhalinger i rap fik jeg lavet løbende - op ad en stejl bakke som kun de færreste forsøgte i sadlen. Det var til gengæld også den eneste bakke der efter min mening skulle tages af cyklen - og kombineret med mellemstræk på åbne grusstier m.v. ville det have været tæt på en perfekt rute hvis isen havde været væk.

På anden omgang kom der lidt mere luft, og man kunne begynde at arbejde så meget på cyklen, at man langsomt fik varmen. 2/3 igennem 2. omgang var der 2 stejle nedkørsler. På den første nedkørsel synes jeg cyklen reagerede lidt underligt, men det kunne nemt bare være mig der havde taget den lidt hurtigt. På den anden og stejleste af de to synes jeg helt jeg mistede herredømmet på vej nedad - og jeg kunne da også se, at luften var hastigt på vej ud af mit fordæk.

IGEN! Nå, men af cyklen, og igang med lapningen. Det er altså lidt noget andet end at stå hjemme i ro og mag. Og jeg vidste jo også, at det var et spørgsmål om tid, før Søren ville komme forbi med et bredt smil. Og ganske rigtigt - efter et par minutter kom han forbi i et adstadigt tempo. Men sålænge man kan holde tempoet i hele løbet, så er det jo også langt bedre end at køre stærkt og så efterfølgende holde stille.

Da jeg endelig var klar var enhver chance for at hente Søren væk - og kun et teknisk problem kunne bringe mig tilbage i den indbyrdes kamp. Lejligheden udeblev - og endnu en gang sætter en punktering mig ud af spillet. I Slush-Cup sammenhæng står der nu 2-0 til Søren Friis. Tillykke til dig for et flot kørt løb!

Det positive jeg kan sige om dagens udbytte er, at jeg fik lejlighed til at afprøve min nye Airgun, og det var en stor fornøjelse :-)

Tak til Jesper Duelund for at komme med tilråb ude på ruten og tage os i mål. Og til Kristina og Brian for tilsvarende "klapsalver" og "bølger" ved forbikørsel :-)

/Kasper

Aabenraa revisited

Min første cross-duathlon i dag i Ganløse var en interessant oplevelse. Med Kasper, der pt. synes at være i sin livs endurance-form, som konkurrent, var jeg på forhånd indstillet på at løbe så hårdt til som min sparsomme vinterform tillod og alligevel tabe. Et fladt hjul på Kaspers cykel har dog før hjulpet mig, så jeg var naturligvis klar til at slå til, skulle en chance byde sig - men ellers var målsætningen blot at hægte sig på og håbe på, det ikke gik alt for galt.

Kasper vandt fortjent efter et flot løb i tiden 1:21:42, og så tilmed på MTB. Men jeg synes egentlig, at mit eget løb gik fornuftigt. Tiden blev 1:23:11 og farten droppede lidt på den sidste løbetur, men ellers blev der generelt givet fuld skrue. Min gennemsnitspuls over hele løbet blev på 171, så det var ikke fordi jeg holdt igen at Kasper løb med sejren!

Den sidste omgange på løbet føltes som i Aabenraa - ikke mindst fordi ruten var meget kuperet. Der var en ganske kort flad strækning lige inden mål men ellers sluttede løberuten med en pæn bakke, der virkelig trak tænder ud. Lige efter jeg var løbet i mål havde jeg en brændende lyst til at kaste op, men tænkte det ville virke for melodramatisk, når man kom ind noget nede i feltet, så jeg holdt igen.

Et meget lærerigt løb - også pga. de mange skift. Formen viste sig at være bedre end frygtet - men der er stadig betydelig plads til forbedring - i første omgang havde det været fint at være bare 00:1:30 hurtigere...

Ny plan for søndagens Cross-Duathlon

Jeg ved ikke, om det er fordi det er gamle mænd der er ansvarlige for søndagens Craft X-Duathlon. Men i hvert fald er det blevet besluttet at afholde arrangementet på asfalt - såvel løb som cykling. Umiddelbart et total absurd beslutning, fra tidligere afdelinger, SlushCup m.v. er alle jo ganske vant til endda særdeles vanskeligt føre, mudder og pladder.

Beslutningen er imidlertid stadfæstet - og der er intet andet at gøre end indstille sig på den nye situation.

Det er frit cykelvalg og det betyder selvklart, at rigtigt mange stiller op på deres racercykler. Det er jo ikke svært at se fordelene herved, når det er ren tempokørsel på asfalt.

Skiftet betyder, at jeg må revidere min strategi. Den har hidtil været at lægge mig bag Søren og så benytte hans første styrt til at stikke fra ham. Nu hvor han kører på smalsporet racer og vi kører asfalt skulle han helst ikke længere styrte - så nu må strategien simpelthen være at forsøge at hægte mig på i løbet - men værre endnu på cykelturene. Der er ingen regler f.s.v.a. draft, så hvis jeg kan holde mig 20 cm bag Søren hele løbet, så skal jeg vist være yderst tilfreds :-)

Goddamnit - ASFALT...ARGH!

/Kasper

25 regler for løb - og ny Forerunner

Vi har konstateret en støt stigende løbetrend blandt flere af bloggens besøgende. Det er jo dejligt!

Runnersworld har netop udgivet 25 gyldne løberegler. Absolut læsværdigt - til oplysning for den urutinerede og genopfriskning for den rutinerede. Læs mere her

I denne tid er der, som det er de mere teknologisk sonderede bekendt, CES i Las Vegas. Jeg har i en tidligere post omtalt Garmins nye pulsur/GPS da den blev kendt på rygtebasis. Nu er den imidlertid blevet released, Garmins oplysninger om dette "must-have" findes her .

Spørgsmålet er Søren, om du ikke burde gå for Ultegra istedet for DuraAce så du kan få uret med i budgettet? :-)

/Kasper

50,9 km - godt nytår!

Så oprandt d. 31. december. Og i tillæg til hvad denne dag almindeligvis bringer af serpentiner, bordbomber og nytårsløjer - så skulle dagen også blive min debut på en såkaldt ultradistance.

Det blev en sluttet flok der løb "ultrasocialmarathon", 4 stk. løb vi fra Kbh. H. Men for de tre's vedkommende var der tale om en yderst overskuelig løbetur. De løber alle f.eks. 24-timers løb (omkring 135-170 km på 24 timer), alpine etapeløb, ultraløb i Tibet, 333 km i Niger og alt muligt andet fuldstændigt rablende......fantastisk! :-)

Så det var yderst interessant selskab, meget sjovt at lære nogle stykker at kende. De havde iøvrigt også løbet North Sea Beach Marathon og Newline Skovmarathon som jeg i år - det bliver meget sjovt at hilse på dem næste gang lejligheden byder sig.

Tempoet var heldigvis aftalt på forhånd, så det var en god tur til startstedet. Vi kom lige et par minutter senere end beregnet (turen var lidt længere end de 8 km) så jeg nåede knapt at få udleveret t-shirt og startnummer før starten gik.

Sneen havde gjort ruten noget mere udfordrende end den behøvede at være. Der var ganske enkelt spejlglat rigtig mange steder - og hvis der ikke var spejlglat, så løb man på pakket sne. Løbestilen bliver noget anderledes når man hele tiden er påpasselig, så ret hurtigt blev læggene lidt stramme.


Helt galt blev det dog da vi kom ud på Amager Fælled. Her løb vi decideret på sne, halvt pakket, så både løs sne men alligevel glat. Efter 5 minutter havde skoene taget så meget sne ind, at de fødderne blev våde og kolde. Øv, men erfaringen fra F.E.M. var jo klar: Det skal bare løbes væk. Tillige var sneen så ujævn, at det var ganske som en skovbund - med den ene væsentlige forskel, at man ikke i sneen kan ane konturerne, og derfor først kan kompensere for vrid når man har trådt. Jeg var glad for efterårets skovture :)

Jeg havde en krise omkring de 30 km (samlet) - men det var kun i 5 km eller sådan noget. Fra de 35 begyndte jeg bare at tælle km ned fra 15, så gik de faktisk meget hurtigt og uden anden smerte end den der bør være der :-)

Den samlede tid blev 5:07 - men den er iøvrigt fuldstændig irelevant. Det afgørende var at komme ud over den magiske marathondistance - det er så fedt! Og så på en dag hvor elementerne ikke gjorde det lettere.

Jeg havde forudset, at turen ville betyde mere barstol end ballondans, og mere sofa end samba. På besynderligste vis skulle det dog vise sig ikke at holde stik. Men jo - gangen ikke mindst på trapper er lidt besværet :-)

Og nåja - det betyder jo faktisk, at jeg nu er endurance-rekordholder i DVV på såvel cykling som løb - meget tilfredsstillende. Så fred være med svømningen, på den front kan i sove roligt :-)

Tilbage er vist kun at sige til Tændstiksben 1 + 2 (AKA Jesper og Søren): Så er det frem over isen gutter! :-)


/Kasper

Se også Første forsøg mod ultradistance