Formen lægges til ”The Double 2006”

Søndagen blev som nævnt tilbragt i sadlen, da jeg deltog i Skjoldenæsholmløbets 145km landevejcykling. Det blev til 4½ times fornuftigt slid på cyklen – formen er ikke tosset, men den skal stadig forbedres og der skal naturligvis disponeres anderledes, når vi når 1. juli – ikke mindst fordi programmet 2. juli jo som bekendt rummer et strandmaraton, men også fordi den dobbelte distance og dermed formodentlig i omegnen af ti timer i sadlen i sig selv er anstrengende for organismen.

Sidst jeg kørte landevejsløb (100km arrangeret af Holbæk Cykelring) var det med samlet start for hele feltet. Det betød, at de første knap 40 km blev tilbragt i magelig læ af en mur af cykelryttere og dermed en meget blød start. Sådan gik det ikke i går, hvor der kun blev sendt en 30-40 ryttere af sted samtidig. Det gav ikke rigtigt noget felt da farten var meget forskellig – så vi var i arbejdstøjet med det samme. Preben og min kollega Jan var godt kørende og vi fulgtes ad hele vejen, hvilket var en stor fordel – vejret viste sig nemlig ikke fra sin bedste side, men sendte fra tid til anden en kraftig modvind ind over de åbne vidder, så det var en stor fordel at kunne skiftes til at føre vores lille tremandsfelt.

Dagen bød også på en del regnskyl, men det var først da vi var klikket ud af pedalerne og havde stået lidt i målområdet at kulden begyndte at melde sig – indtil da, havde vi leveret rigeligt til at kunne holde varmen selv i vådt tøj. Ruten havde 900 højdemeter, så den var ikke vanvittigt kuperet – vi fik dog pulsen op på et par gode stigninger undervejs. Med ca. 4½ time i sadlen med en gennemsnitsfart på 31,7 km/t så føler man sådan set, at man har brugt sig godt igennem på sådan en søndag formiddag. Tempoet rakte lige nøjagtig til at placere os i den bedste fjerdel af de over 400 deltagere på den længste distance.

Dagen derpå (hvilket jo er en særdeles vigtig faktor i forhold til 2. juli) er der ingen skavanker, der plager. Nuvel, benene er lidt tungere og gazelle-springene op ad trapperne på arbejde er knap så udtalte, men den markante træthed som jeg mærkede i ryg og lænd efter timerne og sliddet i sadlen da løbet var færdig var næsten væk – tror dog stadig Kaspers sindssyge påhit bliver en hård omgang fra start til slut.