Der er beklageligvis ikke blevet postet meget på bloggen de seneste par måneder - hvilket dog snarere skyldes travlhed end manglende sportslige begivenheder at berette om.
Mtb'en er blevet rørt i race-sammenhæng et par gange - både i marathons i Hillerød (træls dag i skoven med regn og kulde fra start til slut) og Tisvilde (fedt terræn, men puha jeg koldede med 10km til mål) og et par afdelinger af Vega Cykler Vinter Cup. Cykelformen må siges at have været stillet ind på vinter, men efter jeg har taget mig sammen til at få besøgt TRI4s spinningtimer et par gange om ugen begynder hjulene at trille lidt mere ubesværet.
Formen er også for opadgående at dømme efter de to afdelinger cross-duathlon som efteråret har budt på. Især 2. afdeling på en våd, våd rute i Blovstrød var jeg tilfreds med. Jeg hentede en af de forankørende akurat på vej ind i sidste skifte og tog 10 sek. på ham på en effektiv transition. Jeg hørte imidlertid hurtigt hans skridt bagfra og gruede for det afsluttende løb - når man fanger en på det tidspunkt betyder det jo logisk set, at han hidtil har løbet hurtigere end en selv, og det afsluttende løb har altid været en udfordring for mig. Jeg har dog forbedret mig og også min evne til at presse citronen til det sidste - hvilket jeg gjorde og jeg holdt ham lige nøjagtig bag mig hele vejen til mål, hvilket var en stor, stor tilfredsstillelse. Ja, man må tage de små glæder undervejs - og det gav samtidig en top-10 placering.
Julen har betydet mindre cykling og svømning, men i år til gengæld langt mere løb. En test af ikke mindre end fem nye løbesko har sat mig på hård high frequency running-kost, så siden den 18. december har jeg været i løbeskoene dagligt. 145km på 12 dage tangerer vist PR. Og det går egentlig forbløffende godt. Nogle dage er benene tungere end andre, men tidligere i dag til mandagstræning følte jeg mig godt løbende og havde ikke problemer med at følge med - bortset fra Andreas.
Hvad skal der så ske i 2009? Tja, det bliver forhåbentlig et år med nye sportslige højdepunkter og først og fremmest et år med masser af kvalitetstræning. IM Roth i juli er fortsat hovedmålet og jeg har desuden netop tilmeldt mig et 12-timers MTB-løb i maj, som bestemt også bliver udfordrende - og en god generalprøve hvad angår væske- og energiindtaget i Roth. Både i Hillerød og Tisvilde forsømte jeg energiindtaget grelt og betalte prisen, så nu har jeg lavet den fejl de par gange, der skal til for at indse, at man godt kan møde muren selv om man sidder mageligt på en fuldaffjedret Specialized, og at det ikke nytter noget ikke at drikke og spise, selvom alt er mudret til og man har grus i hele systemet.
Det er ikke helt optimalt tidsmæssigt i forhold til Roth, men jeg har stadigvæk en ambition om at gøre en god figur til Outgames i slutningen af juli. Forhåbentlig kan jeg få noget fart tilbage i benene til OL-distancen efter få uger, men nu må vi se, hvordan det går. Er også tilmeldt enkeltstarten og et par svømmestarter på de lange crawldistancer (er nødt til at forsvare min OL-broncemedalje på 1500m fri fra Montreal og forbedre min tid - det første bliver svært, det sidste formodentlig knap så svært).
Derudover tager jeg året som det kommer. Måske der bliver lejlighed til en PR på halvmarathon-distancen, og jeg kunne bestemt også godt tænke mig at køre Nexelman igen i 2009 - forhåbentlig med svømmestart i mindre hård sø, så tiden kan forbedres på den konto.
mandag, december 29, 2008
mandag, september 29, 2008
Hård halvmarathon i godkendt tid
Gårsdagens program stod på Powerade Halvmarathon på Islands Brygge. Det gode lørdagsvejr lokkede til tre timers mountainbike i Hareskoven, men benene var egentlig ok friske søndag morgen til en rask løbetur.
Løbemængden på det seneste har ikke været så stor, men det er blevet til et par raske intervalture og lidt hurtige 10km-løb, så jeg havde fra start besluttet mig for at lægge godt fra land og gå efter en hurtig tid. Jeg ville prøve at løbe efter 1:30 velvidende at det var et meget ambitiøst mål - hvis jeg holdt mit 4.15 pace fra forrige weekend på den dobbelte distance ville jeg have ca. et minut i overskud, men det var tvivlsomt, hvorvidt det var tilstrækkeligt.
Løbet gik dog godt og jeg synes jeg havde et par mere kontrollerede første kilometre sammenlignet med Friløbet. Jeg holdt et fornuftigt pace som endda var lidt hurtigere end Friløbet de første 10 km og løb så de næste 6-7 km mellem 4:20 og 4:25 pr. km. Først ved 18 og 19km røg pacet over 4:30 og på de to sidste kilometre gik benene helt i sort. Den manglende mængde i træningen viste sig benhårdt og de sidste to kilometre kostede rigtig meget tid. Sluttiden blev 1:35, og jeg var ikke gået under 1:30 hvis jeg havde holdt 4.30 på de sidste to kilometer, men det havde dog været betydelig tættere på.
Den positive erfaring fra løbet var dog, at jeg følte jeg eksekverede et godt løb og med mentalt overskud til at presse hele vejen. Jeg fangede en hare i en stærk Sparta-kvinde og det var en stor fordel - havde løbet været to kilometer kortere havde det været lige i øjet, nu manglede der lige det sidste på udholdenhedskontoen.
Jeg leger lidt med tanken om at træne lidt mere målrettet frem til Newline Skovmarathon 2. november for der at forsøge at komme under 1:30 på halvmarathondistancen.
Foreløbig skal de meget stive ben restitueres og så skal de rundt i Hillerød Mtb-marathon næste weekend.
Løbemængden på det seneste har ikke været så stor, men det er blevet til et par raske intervalture og lidt hurtige 10km-løb, så jeg havde fra start besluttet mig for at lægge godt fra land og gå efter en hurtig tid. Jeg ville prøve at løbe efter 1:30 velvidende at det var et meget ambitiøst mål - hvis jeg holdt mit 4.15 pace fra forrige weekend på den dobbelte distance ville jeg have ca. et minut i overskud, men det var tvivlsomt, hvorvidt det var tilstrækkeligt.
Løbet gik dog godt og jeg synes jeg havde et par mere kontrollerede første kilometre sammenlignet med Friløbet. Jeg holdt et fornuftigt pace som endda var lidt hurtigere end Friløbet de første 10 km og løb så de næste 6-7 km mellem 4:20 og 4:25 pr. km. Først ved 18 og 19km røg pacet over 4:30 og på de to sidste kilometre gik benene helt i sort. Den manglende mængde i træningen viste sig benhårdt og de sidste to kilometre kostede rigtig meget tid. Sluttiden blev 1:35, og jeg var ikke gået under 1:30 hvis jeg havde holdt 4.30 på de sidste to kilometer, men det havde dog været betydelig tættere på.
Den positive erfaring fra løbet var dog, at jeg følte jeg eksekverede et godt løb og med mentalt overskud til at presse hele vejen. Jeg fangede en hare i en stærk Sparta-kvinde og det var en stor fordel - havde løbet været to kilometer kortere havde det været lige i øjet, nu manglede der lige det sidste på udholdenhedskontoen.
Jeg leger lidt med tanken om at træne lidt mere målrettet frem til Newline Skovmarathon 2. november for der at forsøge at komme under 1:30 på halvmarathondistancen.
Foreløbig skal de meget stive ben restitueres og så skal de rundt i Hillerød Mtb-marathon næste weekend.
mandag, september 22, 2008
Det løber stadig rundt
Selvom triathlon-sæsonen må erklæres for slut, så sker der stadig lidt på konkurrencefronten - der skal jo være mening med tingene :-)
Sæsonen blev sluttet af i Blovstrød 7/9, hvor jeg også løb med sidste år. Det er TRI4 klubmesterskab, så det blev distancen 400m-25km-5km lige som sidste år. Det gav anledning til endnu en forbedring i forhold til sidste år, hvor tiden var 6:41, 43:20, 22:32 til en samlet sluttid på 1:12:33. I år så tallene ud således: 6:48, 40:35, 21:28.
Tiden hentet på cyklen kan skyldes mange ting, især vejret, men jeg er ganske tilfreds med det ene minut på løbet - det afsluttende løb har længe været et fokusområde. Et minut mere på en 5'er og det kan være, jeg kan hente Andreas til næste år - tredje gang er jo som bekendt lykkens gang.
Svømmeformen har ikke været prangende hen over sommeren, hvor der er blevet svømmet meget beskedne mængder i forhold til tidligere. Men nu er sæsonen heldigvis startet for alvor og det bliver til lidt flere meter i vandet på ugebasis.
Løbeformen blev naturligvis også afprøvet i dette års DHL, hvor jeg var flyvende sidste år. Det blev knap så hurtigt - ikke mindst fordi jeg løb 1+2 tur i år, hvor der var stor trængsel. 43:11 var dog godkendt uden at være prangende. Gårsdagens konkurrence var Berlingskes Friløbet, hvor de ti kilometer langs søerne og gennem Tivoli også var præget af meget trange passager. Her lykkedes det dog at klemme tiden ned på 41:33 selv efter en munter lørdag til en våd fødselsdag - uden at det var decideret ubehageligt.
Næste søndag venter Powerade halvmarathon, så det bliver interessant at se, hvordan tempoet bliver på den distance. Og så er der jo efterårets forventede højdepunkt i Hillerød den 6. oktober, når Specialized'en bliver stillet over for MTB marathon over 100k - det bliver stort.
Sæsonen blev sluttet af i Blovstrød 7/9, hvor jeg også løb med sidste år. Det er TRI4 klubmesterskab, så det blev distancen 400m-25km-5km lige som sidste år. Det gav anledning til endnu en forbedring i forhold til sidste år, hvor tiden var 6:41, 43:20, 22:32 til en samlet sluttid på 1:12:33. I år så tallene ud således: 6:48, 40:35, 21:28.
Tiden hentet på cyklen kan skyldes mange ting, især vejret, men jeg er ganske tilfreds med det ene minut på løbet - det afsluttende løb har længe været et fokusområde. Et minut mere på en 5'er og det kan være, jeg kan hente Andreas til næste år - tredje gang er jo som bekendt lykkens gang.
Svømmeformen har ikke været prangende hen over sommeren, hvor der er blevet svømmet meget beskedne mængder i forhold til tidligere. Men nu er sæsonen heldigvis startet for alvor og det bliver til lidt flere meter i vandet på ugebasis.
Løbeformen blev naturligvis også afprøvet i dette års DHL, hvor jeg var flyvende sidste år. Det blev knap så hurtigt - ikke mindst fordi jeg løb 1+2 tur i år, hvor der var stor trængsel. 43:11 var dog godkendt uden at være prangende. Gårsdagens konkurrence var Berlingskes Friløbet, hvor de ti kilometer langs søerne og gennem Tivoli også var præget af meget trange passager. Her lykkedes det dog at klemme tiden ned på 41:33 selv efter en munter lørdag til en våd fødselsdag - uden at det var decideret ubehageligt.
Næste søndag venter Powerade halvmarathon, så det bliver interessant at se, hvordan tempoet bliver på den distance. Og så er der jo efterårets forventede højdepunkt i Hillerød den 6. oktober, når Specialized'en bliver stillet over for MTB marathon over 100k - det bliver stort.
mandag, september 01, 2008
Tri nu også på mtb
En weekend med fantastisk sensommervejr og to gode konkurrencer - kan det blive meget bedre? Lørdagen bød på en rask svømmetur rundt om Christiansborg. 2 km i selskab med adskillige tidligere olympianere og samlet set 600 vandhunde. Tiden er endnu ikke offentliggjort, men det var en fornøjelse at svømme rundt i hovedstaden.Søndag gik det løs ved Buresø til Haretris Off Road Triathlon 2008. Super vejr, super lokation, super race. Jeg havde en rigtig god følelse hele vejen rundt - dvs. det var hårdt hele tiden på den gode måde. De 900m svømning, en god tur på mtb og afsluttende 10km på den meget kuperede løberute var superfed.
Resultatmæssigt var jeg flyvende i forhold til sidste år, hvor jeg led lidt på løbet - jeg forbedrede mig i alle tre discipliner og skar 11 minutter af sluttiden fra sidste år. Ikke dårligt. Jeg kunne have taget et minut mere på cyklen, hvis jeg ikke måtte en tur i græsset efter et sammenstød med en anden deltager som jeg kørte sammen med på anden omgang. Det kostede en eger, men jeg var lynhurtig oppe som en ninja, da jeg fandt ud af at hjulet kunne køres på.Jeg hentede et par slutplaceringer på det afsluttende løb og det er altid en stor fornøjelse, da det tidligere har været her, jeg har måttet aflevere placeringer. 
onsdag, august 27, 2008
Retur til Hillerød
Hillerøds tri i august er et superfedt stævne. Rigtig mange mennesker deltager - i år mere end 500, så man er ikke alene om selvpinslerne undervejs på de 500m - 38km - 10km.
Sidste år havde jeg et rigtig tilfredsstillende race og fik en god slutplacering det store felt taget i betragtning. Særligt fungerede det afsluttende løb godt. Meget arbejde og ikke så meget målrettet træning op til stævnet i år havde gjort, at jeg forventede et race lidt under sidste års niveau.
Men jeg overraskede mig selv med et veleksekveret løb, der shavede 30 sek. af sluttiden fra sidste år - bestemt ikke forventet, men efter nogenlunde samme opskrift som sidst; et solidt afsluttende løb, der var rigtig jævnt og med god følelse hele vejen rundt. Det rakte igen i år til en top-10.
Den store motivationsfaktor ved stævnet i Hillerød er den forskudte start, der betyder, at der hele tiden er mulighed for at fange den forankørende eller løbende. I år blev jeg dog i modsætning til sidste år overhalet på cyklen - af stævnets senere to'er, der formodentlig havde vundet (manglede kun tre sekunder), hvis han ikke var kørt forkert på cyklen. Jeg forsøgte et kort stykke tid at ligge på hans hjul (det er jo et draftstævne), men selv der gik det for stærkt og jeg vurderede, at det ikke var holdbart at tordne igennem de 38km med 175 i puls hele vejen, så jeg lod ham køre. Det viste sig at være heldigt, ellers havde jeg formodentlig fulgt med ham der, hvor han drejede forkert - han overhalede mig i hvert fald igen lige inden mål, så det havde været skønne spildte kræfter.
De indbyrdes klubopgør gik også fornuftigt - Andreas må dog have haft problemer på løbet for det er sjældent jeg kan tage to minutter på ham på en 10km'er.
Alt i alt en god dag sidst på sæsonen - næste weekend byder på svømning rundt om Christiansborg om lørdagen (1,9km) og en off-road triathlon ved Buresø om søndagen (900-25km-10km).
Sidste år havde jeg et rigtig tilfredsstillende race og fik en god slutplacering det store felt taget i betragtning. Særligt fungerede det afsluttende løb godt. Meget arbejde og ikke så meget målrettet træning op til stævnet i år havde gjort, at jeg forventede et race lidt under sidste års niveau.
Men jeg overraskede mig selv med et veleksekveret løb, der shavede 30 sek. af sluttiden fra sidste år - bestemt ikke forventet, men efter nogenlunde samme opskrift som sidst; et solidt afsluttende løb, der var rigtig jævnt og med god følelse hele vejen rundt. Det rakte igen i år til en top-10.
Den store motivationsfaktor ved stævnet i Hillerød er den forskudte start, der betyder, at der hele tiden er mulighed for at fange den forankørende eller løbende. I år blev jeg dog i modsætning til sidste år overhalet på cyklen - af stævnets senere to'er, der formodentlig havde vundet (manglede kun tre sekunder), hvis han ikke var kørt forkert på cyklen. Jeg forsøgte et kort stykke tid at ligge på hans hjul (det er jo et draftstævne), men selv der gik det for stærkt og jeg vurderede, at det ikke var holdbart at tordne igennem de 38km med 175 i puls hele vejen, så jeg lod ham køre. Det viste sig at være heldigt, ellers havde jeg formodentlig fulgt med ham der, hvor han drejede forkert - han overhalede mig i hvert fald igen lige inden mål, så det havde været skønne spildte kræfter.
De indbyrdes klubopgør gik også fornuftigt - Andreas må dog have haft problemer på løbet for det er sjældent jeg kan tage to minutter på ham på en 10km'er.
Alt i alt en god dag sidst på sæsonen - næste weekend byder på svømning rundt om Christiansborg om lørdagen (1,9km) og en off-road triathlon ved Buresø om søndagen (900-25km-10km).
mandag, juli 14, 2008
Roth 2009
Så er sæson-målet for 2009 langt på plads: Årets længste dag bliver 12. juli. Jeg har netop betalt deltagergebyret til IM-Roth.
Efter gennemførsel på Lanzarote tidligere i år var jeg sikker på at jeg ville køre en IM mere til næste år og efter lidt vaklen frem og tilbage mellem mulighederne har jeg besluttet mig for at tage til Roth for at køre på IM-distancen. Løbet er veletableret, men ikke en del af det officielle IM-circuit (jeg må kvalle til Hawaii næste gang så ;-). Cykelruten er mindre vanvittig end på Lanzarote uden dog at være helt flad og løberuten ser ud til at være væsentlig mere afvekslende og seværdig. Man løber én omgang, så det kommer til at gælde om at sætte sig nogle delmål undervejs. Omvendt løber man ikke tre gange forbi mål og skal tvinge sig selv ud på en ny omgang.
Vejret i år var dårligt, men til gengæld satte Torbjørn Sindballe ny dansk rekord (og blev nummer 3) - så måske er det en IM, der bringer held til danske triathleter. Må dog nok også hellere træne lidt op til - bare for en sikkerheds skyld.
Efter gennemførsel på Lanzarote tidligere i år var jeg sikker på at jeg ville køre en IM mere til næste år og efter lidt vaklen frem og tilbage mellem mulighederne har jeg besluttet mig for at tage til Roth for at køre på IM-distancen. Løbet er veletableret, men ikke en del af det officielle IM-circuit (jeg må kvalle til Hawaii næste gang så ;-). Cykelruten er mindre vanvittig end på Lanzarote uden dog at være helt flad og løberuten ser ud til at være væsentlig mere afvekslende og seværdig. Man løber én omgang, så det kommer til at gælde om at sætte sig nogle delmål undervejs. Omvendt løber man ikke tre gange forbi mål og skal tvinge sig selv ud på en ny omgang.
Vejret i år var dårligt, men til gengæld satte Torbjørn Sindballe ny dansk rekord (og blev nummer 3) - så måske er det en IM, der bringer held til danske triathleter. Må dog nok også hellere træne lidt op til - bare for en sikkerheds skyld.
mandag, juni 30, 2008
DM i dynd
Søndagens race var henlagt til Guldborgsund, hvor der var DM i kort tri (OL-distancen - 1500m - 40km - 10km). Det er altid sjovt at køre med til et mesterskabsstævne, da alt foregår helt efter regelbogen og toppen af poppen (i hvert fald den danske del) stiller til start.
Svømningen var elendig - vi startede i et ulækkert havnebasin hvor man trådte vande i fem minutter i en suppe af plastaffald, tang og dynd inden starten gik på en rute, som var så mærkelig lagt ud at det tog racebriefingen 15 minutter og flere forsøg på at forklare den til deltagerne, så det var forståeligt hvilken vej man skulle rundt om hvilken bøje. Det var ikke i orden - men jeg havde jo heldigvis hele tiden nogen foran, der kunne vise vej. Hvad værre var, at svømningen formodentlig også var noget længere end 1500m. Ingen i eliten svømmede under 20 minutter - og jeg brugte rigtig lang tid i vandet selvom jeg havde en væsentlig bedre rytme end i Sejerøbugten og egentlig gav den rigelig med gas.
En god lang løbetur i T1 og så op på cyklen og fuld gas. Cykelruten var røvkedelig - syv gange ud-hjem, hvor man havde strid modvind på udturen og medvind på hjemturen. Den første halvde omgang gik med at få pulsen under kontrol, men så gav jeg ellers mere gas dog uden at køre rigtig stærkt. Men en gennemsnitspuls på 168 blev det da til, så vinden må have spillet ind overfor gennemsnitsfarten.
T2 gik hurtigt bortset fra at jeg blev stoppet i skiftezonen af en dommer og bedt om at spænde hjelmen (!) - det er åbenbart meget farligt og derfor i strid med reglerne, at løbe med en cykel i skiftezonen uden at hjelmen er spændt. Det kostede dog næppe mere end 10 sekunder og så var jeg på løbebenene i mine lette Nike Mayflys. 10km er lige grænsen for hvor langt det giver mening at løbe i dem - det kostede et par vabler, men jeg nåede ikke at være generet af dem før jeg var i mål. På løbet havde jeg nok at gøre med at presse mig til at holde et højt tempo og det lykkedes faktisk. Jeg holdt tempoet jævnt til sidste kilometer på trods af at jeg havde en kilometer med kvalme.
Det lykkedes mig at hente en klubkammerat på sidste omgang af løbet - det er virkelig sjældent jeg får lov til at løbe folk ind, der har cyklet og svømmet hurtigere end mig selv, det plejer at være omvendt, så det var en superfed følelse. Med 1 km. til mål bliver jeg overhalet af en ældre herre med god fart i benene. Det var satans tænkte jeg og forsøgte at hænge på. Han slog dog et hul da jeg måtte bøvse en gang for ikke at knække mig. Jeg ville ikke finde mig i det så jeg forfulgte ham så hurtigt jeg kunne og da vi drejede ind på de sidste 100m hvor det blev til græs så spurtede jeg uden om ham og løb i mål. Fed følelse - indtil jeg vente mig om og så at han stadig manglede sidste omgang og derfor var vendt om lige inden mål. Nå ja, så fik jeg da trænet slutspurten.
Alt i alt en fed konkurrencedag, hvor jeg gav fuld gas fra start til slut og som følge deraf var total flad resten af dagen. Måtte faktisk holde ind på en rasteplads på vejen tilbage i bilen for at powernappe i 10 minutter inden jeg fortsatte.
Svømningen var elendig - vi startede i et ulækkert havnebasin hvor man trådte vande i fem minutter i en suppe af plastaffald, tang og dynd inden starten gik på en rute, som var så mærkelig lagt ud at det tog racebriefingen 15 minutter og flere forsøg på at forklare den til deltagerne, så det var forståeligt hvilken vej man skulle rundt om hvilken bøje. Det var ikke i orden - men jeg havde jo heldigvis hele tiden nogen foran, der kunne vise vej. Hvad værre var, at svømningen formodentlig også var noget længere end 1500m. Ingen i eliten svømmede under 20 minutter - og jeg brugte rigtig lang tid i vandet selvom jeg havde en væsentlig bedre rytme end i Sejerøbugten og egentlig gav den rigelig med gas.
En god lang løbetur i T1 og så op på cyklen og fuld gas. Cykelruten var røvkedelig - syv gange ud-hjem, hvor man havde strid modvind på udturen og medvind på hjemturen. Den første halvde omgang gik med at få pulsen under kontrol, men så gav jeg ellers mere gas dog uden at køre rigtig stærkt. Men en gennemsnitspuls på 168 blev det da til, så vinden må have spillet ind overfor gennemsnitsfarten.
T2 gik hurtigt bortset fra at jeg blev stoppet i skiftezonen af en dommer og bedt om at spænde hjelmen (!) - det er åbenbart meget farligt og derfor i strid med reglerne, at løbe med en cykel i skiftezonen uden at hjelmen er spændt. Det kostede dog næppe mere end 10 sekunder og så var jeg på løbebenene i mine lette Nike Mayflys. 10km er lige grænsen for hvor langt det giver mening at løbe i dem - det kostede et par vabler, men jeg nåede ikke at være generet af dem før jeg var i mål. På løbet havde jeg nok at gøre med at presse mig til at holde et højt tempo og det lykkedes faktisk. Jeg holdt tempoet jævnt til sidste kilometer på trods af at jeg havde en kilometer med kvalme.
Det lykkedes mig at hente en klubkammerat på sidste omgang af løbet - det er virkelig sjældent jeg får lov til at løbe folk ind, der har cyklet og svømmet hurtigere end mig selv, det plejer at være omvendt, så det var en superfed følelse. Med 1 km. til mål bliver jeg overhalet af en ældre herre med god fart i benene. Det var satans tænkte jeg og forsøgte at hænge på. Han slog dog et hul da jeg måtte bøvse en gang for ikke at knække mig. Jeg ville ikke finde mig i det så jeg forfulgte ham så hurtigt jeg kunne og da vi drejede ind på de sidste 100m hvor det blev til græs så spurtede jeg uden om ham og løb i mål. Fed følelse - indtil jeg vente mig om og så at han stadig manglede sidste omgang og derfor var vendt om lige inden mål. Nå ja, så fik jeg da trænet slutspurten.
Alt i alt en fed konkurrencedag, hvor jeg gav fuld gas fra start til slut og som følge deraf var total flad resten af dagen. Måtte faktisk holde ind på en rasteplads på vejen tilbage i bilen for at powernappe i 10 minutter inden jeg fortsatte.
torsdag, juni 26, 2008
Specializing in dust
Gårsdagen bød på race-debut til den nye Specialized Epic i en afdeling af Dust-cuppen på et ganske fremragende spor i Hareskoven.
Jeg tog det stille og roligt i starten - det koster en del tid og placeringer ikke at køre meget offensivt fra start og at starte så langt tilbage som jeg gjorde, men jeg har ikke kørt mtb-race i månedsvis og har heller ikke presset den nye cykel hårdt over længere tid endnu, så jeg tænkte, jeg ville gå lidt roligt til værks.
Jeg nåede dog bestemt at få sved på panden på den superfede rute i Hareskoven, hvor man pisker op og ned af rimelig lange bakker flere steder på ruten - bl.a. er man oppe af "kælkebakken" tre gange på hver omgang, så der blev stadig nogle gode puls-spikes i løbet af mine tre omgange.
Jeg havde skrottet candy-pedalerne til fordel for et par velkendte almindelige egg-beaters og det var et godt valg - væsentligt nemmere at komme ind og ud af (selvom jeg faktisk kun var ude til et par enkelte løb opad, når trafikken gjorde det umuligt at køre og når cyklen skulle hen over et væltet træ).
Og igen - epic'en er fantastisk fed at køre på. Super meget mere kontrol, når det går stærkt nedad pga. skivebremserne og super super fed følelse, når man banker hen over rødder og huller. Jeg var mærkbart mindre træt i overkrop og ryg efter denne afdeling, end jeg har været på tidligere løb af samme længde.
Cyklen er også langt mere tilgivende overfor fejl og også forgaflen gør det rigtig godt. På sidste del af første loop var der efterhånden kommet afstand mellem rytterne og det begyndte at gå stærkt og pludselig var der et relativt dybt mudderhul lige efter en kort, stejl nedkørsel - et ordentligt ryk gav det, men cyklen sendte mig helskindet op på den anden side og nærmest så hurtigt at jeg var ved at køre ind i ham foran.
Mange diskuterer, hvorvidt det er langsommere at køre på en fully - jeg tror helt klart, jeg, med mit tekniske niveau, kører hurtigere på en fully. Jeg har langt nemmere ved at bevare et godt flow og udnytte terrænet, fx ved at give mere slip på korte nedkørsler lige inden en ny stigning - på den måde tog jeg faktisk de fleste af mine overhalinger sent i løbet.
Resultatet vidner om rum til forbedring - men afspejler også det konservative udlæg og den meget forsigtige placering i startfeltet. Jeg sluttede dog i den bedste halvdel af de 340 deltagere som nummer 146. Alt i alt en fantastisk fed aften i sporet - og med tydelig spor i ansigtet af at det havde været en rigtig dust-cup-afdeling.
Jeg tog det stille og roligt i starten - det koster en del tid og placeringer ikke at køre meget offensivt fra start og at starte så langt tilbage som jeg gjorde, men jeg har ikke kørt mtb-race i månedsvis og har heller ikke presset den nye cykel hårdt over længere tid endnu, så jeg tænkte, jeg ville gå lidt roligt til værks.
Jeg nåede dog bestemt at få sved på panden på den superfede rute i Hareskoven, hvor man pisker op og ned af rimelig lange bakker flere steder på ruten - bl.a. er man oppe af "kælkebakken" tre gange på hver omgang, så der blev stadig nogle gode puls-spikes i løbet af mine tre omgange.
Jeg havde skrottet candy-pedalerne til fordel for et par velkendte almindelige egg-beaters og det var et godt valg - væsentligt nemmere at komme ind og ud af (selvom jeg faktisk kun var ude til et par enkelte løb opad, når trafikken gjorde det umuligt at køre og når cyklen skulle hen over et væltet træ).
Og igen - epic'en er fantastisk fed at køre på. Super meget mere kontrol, når det går stærkt nedad pga. skivebremserne og super super fed følelse, når man banker hen over rødder og huller. Jeg var mærkbart mindre træt i overkrop og ryg efter denne afdeling, end jeg har været på tidligere løb af samme længde.
Cyklen er også langt mere tilgivende overfor fejl og også forgaflen gør det rigtig godt. På sidste del af første loop var der efterhånden kommet afstand mellem rytterne og det begyndte at gå stærkt og pludselig var der et relativt dybt mudderhul lige efter en kort, stejl nedkørsel - et ordentligt ryk gav det, men cyklen sendte mig helskindet op på den anden side og nærmest så hurtigt at jeg var ved at køre ind i ham foran.
Mange diskuterer, hvorvidt det er langsommere at køre på en fully - jeg tror helt klart, jeg, med mit tekniske niveau, kører hurtigere på en fully. Jeg har langt nemmere ved at bevare et godt flow og udnytte terrænet, fx ved at give mere slip på korte nedkørsler lige inden en ny stigning - på den måde tog jeg faktisk de fleste af mine overhalinger sent i løbet.
Resultatet vidner om rum til forbedring - men afspejler også det konservative udlæg og den meget forsigtige placering i startfeltet. Jeg sluttede dog i den bedste halvdel af de 340 deltagere som nummer 146. Alt i alt en fantastisk fed aften i sporet - og med tydelig spor i ansigtet af at det havde været en rigtig dust-cup-afdeling.
mandag, juni 23, 2008
I escaped from Sejrø
Lørdagen bød på en tri-nyskabelse, nemlig Ninjas' "Nexelman" med startområde i Havnsø og en svømmerute inspireret af "Escape from Alcatraz". Distancen var halv IM, så jeg havde set frem til at prøve endurance-formen af på et format, hvor det var muligt at give mere gas og køre mindre konservativt, end jeg gjorde til den fulde distance på Lanzarote, hvor det var gennemførsel, gennemførsel, gennemførsel, der var målet.
Svømmestarten gik fra Sejerøfærgen, der sejlede en lille, eksklusivt felt af dødsforagtende triathleter ud i frisk vind og høje bølger på Sejerbugtens vand. 1,9 km fra kysten gik agterenden ned og vi tog springet ud i uvisheden. Jeg bemærkede ingen, der lavede "fåret", men der var selvfølgelig også kun en ca. 1½ meter ned. Det viste sig hurtigt at blive en ekstremt vanskelig svømmerute. Der var kraftig sidevind og de relativt høje bølger, den meget lange afstand til land og fraværet af en stor, gul bøje man kunne sigte efter gjorde navigationen særdeles vanskelig. Samtidig var det svært at se, man kom nogen vegne og svømmerne blev meget hurtigt spredt for alle vinde. Jeg har uden tvivl zig-zag'et gevaldigt på vej mod land og det var meget svært at finde nogen fornuftig rytme i den kraftige strøm og med bølger, der hele tiden spolerede den regelmæssige vejrtrækning.
Jeg har ikke nogen præcis split-tid på svømmedelen, men incl. T1 har det taget omkring 45 min hvilket er håbløst langsomt, men vidnende om de særdeles barske forhold. Da jeg endelig nåede i land gik det dog fornuftigt. Jeg valgte på grund af det lidt ustadige vejr og den kraftige vind at tage lidt ekstra tid i T1 så jeg kunne få mine kompressionsstrømper på og en cykeltrøje ud over min langærmede. Strømperne tager urimeligt lang tid at tage på, men jeg havde i tirsdags meget kolde og stive fødder, som var ubehagelige at løbe på lige i starten, så jeg valte at tage dem på - tiden skulle jo alligevel være brugt i T2. De var rigtig gode at have på under cykeldelen - har før haft lidt tendenser til svag krampe lige i starten af cykeldelen, men det var der slet ingen problemer med denne gang. Måske man skulle overveje at have dem på allerede under våddragten.
Oppe på cyklen var det en fornøjelse at kunne give godt gas. Jeg holdt en lille bitte smule igen i starten, men kørte første omgang (30 km) på 52 min og lukkede så mere op og kørte anden på 50 min og sidste på 52 min. Rigtig god følelse at træde mere igennem og suse afsted. Der var rigtig meget vind, men bortset fra det var det en hurtig rute med få og korte bakker.
Jeg var således rimelig frisk da jeg kom tilbage i T2 og efter en hurtig transition kunne jeg lægge fornuftigt ud på løbet. Jeg havde indledningvis et par kilometer med 4:25 min/km, men det faldt efter vendepunktet og må nok tilskrives at meget af udruten var i kraftig medvind. De i alt tre omgange på hver 7 km var hård kost og især på sidste omgang måtte jeg sænke farten markant, da jeg sloges med begyndende krampe i lægmusklen.
Det var dog fedt at løbe i mål efter et rigtigt hårdt løb, men hvor man samtidig følte at man havde givet los og havde kørt stærkt undervejs. Så alt i alt en rigtig god dag - men ingen tvivl om, at der tidsmæssigt er store forbedringsmuligheder at hente på en bedre svømning og et par mere optimale transitioner. I det lys virker det fristende at overveje endnu en halv IM i 2008 - Silkeborg er jo ikke så langt væk - og der er i virkeligheden også mulighed før, nemlig på DM i lang triathlon i Vejle den 10. august.
I første omgang står det imidlertid på en afdeling af Dustcup onsdag (debut for Specialized, så må vi se, om den kan gøre det lige så godt, som under Christoph Sauser, der i går vandt VM i XC-mtb. på sin Specialized ;-) og DM i kort tri (OL-distancen) i weekenden.
Svømmestarten gik fra Sejerøfærgen, der sejlede en lille, eksklusivt felt af dødsforagtende triathleter ud i frisk vind og høje bølger på Sejerbugtens vand. 1,9 km fra kysten gik agterenden ned og vi tog springet ud i uvisheden. Jeg bemærkede ingen, der lavede "fåret", men der var selvfølgelig også kun en ca. 1½ meter ned. Det viste sig hurtigt at blive en ekstremt vanskelig svømmerute. Der var kraftig sidevind og de relativt høje bølger, den meget lange afstand til land og fraværet af en stor, gul bøje man kunne sigte efter gjorde navigationen særdeles vanskelig. Samtidig var det svært at se, man kom nogen vegne og svømmerne blev meget hurtigt spredt for alle vinde. Jeg har uden tvivl zig-zag'et gevaldigt på vej mod land og det var meget svært at finde nogen fornuftig rytme i den kraftige strøm og med bølger, der hele tiden spolerede den regelmæssige vejrtrækning.
Jeg har ikke nogen præcis split-tid på svømmedelen, men incl. T1 har det taget omkring 45 min hvilket er håbløst langsomt, men vidnende om de særdeles barske forhold. Da jeg endelig nåede i land gik det dog fornuftigt. Jeg valgte på grund af det lidt ustadige vejr og den kraftige vind at tage lidt ekstra tid i T1 så jeg kunne få mine kompressionsstrømper på og en cykeltrøje ud over min langærmede. Strømperne tager urimeligt lang tid at tage på, men jeg havde i tirsdags meget kolde og stive fødder, som var ubehagelige at løbe på lige i starten, så jeg valte at tage dem på - tiden skulle jo alligevel være brugt i T2. De var rigtig gode at have på under cykeldelen - har før haft lidt tendenser til svag krampe lige i starten af cykeldelen, men det var der slet ingen problemer med denne gang. Måske man skulle overveje at have dem på allerede under våddragten.
Oppe på cyklen var det en fornøjelse at kunne give godt gas. Jeg holdt en lille bitte smule igen i starten, men kørte første omgang (30 km) på 52 min og lukkede så mere op og kørte anden på 50 min og sidste på 52 min. Rigtig god følelse at træde mere igennem og suse afsted. Der var rigtig meget vind, men bortset fra det var det en hurtig rute med få og korte bakker.
Jeg var således rimelig frisk da jeg kom tilbage i T2 og efter en hurtig transition kunne jeg lægge fornuftigt ud på løbet. Jeg havde indledningvis et par kilometer med 4:25 min/km, men det faldt efter vendepunktet og må nok tilskrives at meget af udruten var i kraftig medvind. De i alt tre omgange på hver 7 km var hård kost og især på sidste omgang måtte jeg sænke farten markant, da jeg sloges med begyndende krampe i lægmusklen.
Det var dog fedt at løbe i mål efter et rigtigt hårdt løb, men hvor man samtidig følte at man havde givet los og havde kørt stærkt undervejs. Så alt i alt en rigtig god dag - men ingen tvivl om, at der tidsmæssigt er store forbedringsmuligheder at hente på en bedre svømning og et par mere optimale transitioner. I det lys virker det fristende at overveje endnu en halv IM i 2008 - Silkeborg er jo ikke så langt væk - og der er i virkeligheden også mulighed før, nemlig på DM i lang triathlon i Vejle den 10. august.
I første omgang står det imidlertid på en afdeling af Dustcup onsdag (debut for Specialized, så må vi se, om den kan gøre det lige så godt, som under Christoph Sauser, der i går vandt VM i XC-mtb. på sin Specialized ;-) og DM i kort tri (OL-distancen) i weekenden.
onsdag, juni 18, 2008
Ny låge
Jeg glemte helt, at nyt grej naturligvis skal beskrives udførligt på bloggen. Efter i mange måneder at have været uden mtb besluttede jeg mig for at vente med at genanskaffe en bredsporet til efter IM-Lanzarote. På den måde kunne jeg fokusere træningen på løb og landevej og desuden minimere risikoen for at et grimt styrt i skoven spolerede træningen.
Den har været stærkt savnet og det var derfor også motiverede at kunne se frem til indkøbet af ny cykel mens jeg trampede de 180k rundt på Lanzarote.
Nu er den så kommet i stald og har været en 5-6 gange i sporet. Valget faldt efter moden overvejelse og vaklen mellem en hardtail eller en Canyon fullsuspension på en Specialized Epic. Jeg havde jo lovet mig selv et kulfiber-stel, hvis jeg gennemførte på Lanzarote - og den slags løfter skal man jo holde :-)
Jeg har ikke fortrudt købet - den er topfed. Det største spring opad er nok i virkeligheden på bremserne - sammenlignet med de gamle klagende v-bremser er de nye skivebremser en drøm. Jeg er spændt på, hvor lette de er at vedligeholde og justere - foreløbig giver de en helt, helt anden kontrol over bremsekraften og det er suverænt.
Valget faldt på Specialized pga. deres særlige brain-technology (og selvfølgelig fordi de har det fedste motto: You can never be too Speeeeecialized). Nu er jeg jo sproglig, så jeg forstår ikke til fulde de tekniske finurligheder bag brain-teknologien, men der er så vidt jeg forstår tale om en væskefyldt ventil der er i stand til at styre bagdæmperen således at den kun er aktiv ved stød nedefra og ikke fra den kraft, der overføres fra pedaltrådet. Det betyder, at cyklen gerne skulle føles som en hardtal indtil det begynder at bumpe.
Det er umuligt for mig at vurdere dette system i forhold til andre fullys, da det er min første cykel af slagsen - men at rive den hen over en masse små rødder mens man ufortrødent træder videre i pedalerne med fuld kontrol, det er fantastisk!
Cyklen er let, men ikke superlet. Alligevel føles den også rigtig fed på opkørslen fordi den er rimelig fast. De eneste skønhedsfejl, jeg indtil videre har konstateret er at styret er for bredt til min smag. Jeg føler mig som på en Harley Davidson - også fordi det er et riser-styr, hvilket jeg synes er alt for touring-agtigt. Det bliver nok skiftet ud. Det samme gælder de egg-beater candy-pedaler, som jeg heller ikke rigtig kan forliges med sammenlignet med almindelige egg-beaters. Platformen, der i teorien skulle give en større trædeflade, føles bare i vejen og gør det vanskeligere at klikke ind. De ryger formodentlig også til fordel for the good old regular guys. Endelig er der sutterne - specialized skulle efter sigende lave ganske udmærkede dæk, men jeg tror lige de skal en tur omkring vægten for jeg tvivler på, de står distancen mod et par klassiske Racing Ralphs fra Schwalbe.
Jeg glæder mig til at få den afprøvet i ræs-sammenhæng og det kunne især være fedt at deltage i nogle lidt længere mtb-marathons i løbet af efteråret - så den ekstra komfort for alvor kommer til sin ret. Hvem er klar på en tur i skoven? I am Specialized!
Midsommertri
Efter et par uger med lidt rolig træning er løbemængden kommet op igen. Grundformen har vist sig at være hæderlig, så det har været muligt at absorbere en del løberi på det seneste. Ud af de sidste 10 dage har jeg været i løbeskoene de 8, så det er helt vildt. Primært korte ture i rask tempo, så det er noget anderledes end træningen op til IM Lanzarote.
I går stod menuen på Blovstrøds "Midsommertri", der er et meget uformelt og afslappende stævne med forskudt start og få dikkedarer. 600m svømning, 37km cykling og 7,5km løb blev det til og formen var fornuftig, selvom jeg ikke gav den gas på svømningen og godt kunne mærke, at benene har præsteret en del kilometer i mange dage efterhånden. Tiden blev 1:47:59 - 2 min. og 18 sek. hurtigere end da jeg løb det samme løb for to år siden.
Cykelruten er fantastisk - ingen tekniske sving, masser af rullende bakker, dog uden man skal på pivskiden og i går pænt med modvind på den sidste rundstrækning. Dejligt - det er jo ganske som på Lanzarote og så får man rigtig valuta for sit aerodynamiske setup. Jeg er efterhånden ved at have godt styr på det afsluttende løb, som jo altid gør lidt ondt. I starten kunne jeg ikke mærke mine fødder der åbenbart var blevet ret kolde i de våde cykelsko (som stadig lugter lidt fra Lanzarote) og lægmusklerne var også faretruende stramme. Men det løsnede sig og jeg kunne give gas til sidst.
I morgen står den på intervaller med TRI4, som nok ikke bliver for fuld gas og så er der dømt hvile torsdag-fredag inden starten går lørdag til ½-IM i Havnsø. Der er svømmestart fra Sejerø-færgen i ægte Escape from Alcatraz-stil, så det bliver forhåbentlig stort. Jeg er spændt på, om jeg kan udnytte erfaringerne fra Lanzarote i forhold til energi- og væskeindtag og så forhåbentlig presse lidt mere i forhold til farten. Nu må vi se - under alle omstændigheder skal det nok blive en god lang dag.
I går stod menuen på Blovstrøds "Midsommertri", der er et meget uformelt og afslappende stævne med forskudt start og få dikkedarer. 600m svømning, 37km cykling og 7,5km løb blev det til og formen var fornuftig, selvom jeg ikke gav den gas på svømningen og godt kunne mærke, at benene har præsteret en del kilometer i mange dage efterhånden. Tiden blev 1:47:59 - 2 min. og 18 sek. hurtigere end da jeg løb det samme løb for to år siden.
Cykelruten er fantastisk - ingen tekniske sving, masser af rullende bakker, dog uden man skal på pivskiden og i går pænt med modvind på den sidste rundstrækning. Dejligt - det er jo ganske som på Lanzarote og så får man rigtig valuta for sit aerodynamiske setup. Jeg er efterhånden ved at have godt styr på det afsluttende løb, som jo altid gør lidt ondt. I starten kunne jeg ikke mærke mine fødder der åbenbart var blevet ret kolde i de våde cykelsko (som stadig lugter lidt fra Lanzarote) og lægmusklerne var også faretruende stramme. Men det løsnede sig og jeg kunne give gas til sidst.
I morgen står den på intervaller med TRI4, som nok ikke bliver for fuld gas og så er der dømt hvile torsdag-fredag inden starten går lørdag til ½-IM i Havnsø. Der er svømmestart fra Sejerø-færgen i ægte Escape from Alcatraz-stil, så det bliver forhåbentlig stort. Jeg er spændt på, om jeg kan udnytte erfaringerne fra Lanzarote i forhold til energi- og væskeindtag og så forhåbentlig presse lidt mere i forhold til farten. Nu må vi se - under alle omstændigheder skal det nok blive en god lang dag.
tirsdag, maj 27, 2008
Endelig i mål
Weekendens konkurrence var sæsonens hovedmål - eller rettere, det har været hovedmålet de sidste to sæsoner. Nu lykkedes det endelig at bryde den magiske grænse: ironman-distancen. Tilmed på Lanzarote, der altid er leveringsdygtig i hårde betingelser, især på cyklen.
Det var i sidste ende erfaringen, der bragte mig i mål. Alle de fejl, jeg tidligere har begået og indkasseret straffen for, blev undgået i lørdags. Af den grund havde jeg et race, der utvivlsomt kan (og vil blive) forbedret, men som reelt var uden større kriser undervejs. På intet tidspunkt mistede jeg troen på at jeg ville komme i mål inden dagen var omme, og følelsen på toppen af Mirador del Rio efter 2000 af de lidt over 2500 højdemeter var milevidt fra forrige år, hvor jeg måtte af cyklen og i den grad måtte sadle om fra det punkt af - og det, selvom der var mere blæst på ruten i år.
Svømningen gik ganske efter bogen og bedre end forventet, da det træningsmæssige fokus på svømningen har været mindre i år. Efter en time og syv minutter fordelt på to nøjagtig lige hurtige omgange var jeg oppe af vandet med overskud og alting under kontrol. Jeg havde alt racegear på under våddragten så T1 var ganske hurtigt overstået. Havde endda overskud til at drikke vand mens jeg løb igennem den meget lange skiftezone ned til cyklen. Jeg var således fuldstændig frisk fra første pedaltråd, men modstod klogeligt fristelsen til at køre fuld gas. I stedet lod jeg alt og alle køre og tog det med ophøjet ro, at den ene gråhårede mand på dyr cykel efter den anden overhalede mig. Jeg fokuserede på et let tråd og på at holde pulsen fantatisk under kontrol.
Hvad der virkede rigtig fortrinligt for mig under cyklingen var endnu en disciplinerende foranstaltning: jeg holdt energi- og væskeindtag adskilt. Jeg startede løbet med blot én dunk på cyklen hvori jeg havde tømt 18 gels i og blot tyndet en lille smule op med vand. Det var ifølge mine beregninger den energi, jeg skulle optage i løbet af mindst seks en halv time. Jeg drak lidt vand i t1 og tog så først en flaske vand i det første depot efter 22km let cykling. Jeg drak kun vand fra alle depoter sammen med min energigel, som jeg hele tiden havde overblikket over. Væsentligt nemmere end at fedte med et stort antal små tuber som man er nødt til at tage på én gang og som man ikke må smide fra sig på ruten og som man ikke kan holde styr på antallet af.
Maven var således frisk og frejdig og mentalt var jeg totalt upåvirket af at vinden gjorde cykelturen langsommere. Løbet var varmt og hårdt og jeg var muligvis overforsigtig i forhold til tempo og mange gåture undervejs, men på den måde holdt jeg hele tiden gennemførsel som mål. En strategi, der bragte mig i mål efter mørkets frembrud - men det spolerede ikke fornøjelsen ved at løbe ned ad den røde løber og få medaljen om halsen.
Samme aften og dagen derpå er systemet stadig lidt i en feberagtig undtagelsestilstand. Men benene er forbavsende hurtigt friske. Tunge, men ingen problemer på trapper for knæene. Skadesforebyggende styrketræning er ulejligheden værd.
Hvad så nu? IM har længe været mit store mål og jeg var inden løbet en lille smule angst for, at indfrielsen af det mål skulle slukke lysten til nye udfordringer. Det modsatte har været tilfældet. Finally I know how to do this!
I første omgang tror jeg dog, resten af 2008 skal byde på lidt kortere distancer og så en ½ IM enten i Jels eller Silkeborg. Men ingen tvivl om, at der står ironman-race på menuen i 2009 - spørgsmålet er blot when and where. Måske man skulle prøve noget fladere :-)
Det var i sidste ende erfaringen, der bragte mig i mål. Alle de fejl, jeg tidligere har begået og indkasseret straffen for, blev undgået i lørdags. Af den grund havde jeg et race, der utvivlsomt kan (og vil blive) forbedret, men som reelt var uden større kriser undervejs. På intet tidspunkt mistede jeg troen på at jeg ville komme i mål inden dagen var omme, og følelsen på toppen af Mirador del Rio efter 2000 af de lidt over 2500 højdemeter var milevidt fra forrige år, hvor jeg måtte af cyklen og i den grad måtte sadle om fra det punkt af - og det, selvom der var mere blæst på ruten i år.
Svømningen gik ganske efter bogen og bedre end forventet, da det træningsmæssige fokus på svømningen har været mindre i år. Efter en time og syv minutter fordelt på to nøjagtig lige hurtige omgange var jeg oppe af vandet med overskud og alting under kontrol. Jeg havde alt racegear på under våddragten så T1 var ganske hurtigt overstået. Havde endda overskud til at drikke vand mens jeg løb igennem den meget lange skiftezone ned til cyklen. Jeg var således fuldstændig frisk fra første pedaltråd, men modstod klogeligt fristelsen til at køre fuld gas. I stedet lod jeg alt og alle køre og tog det med ophøjet ro, at den ene gråhårede mand på dyr cykel efter den anden overhalede mig. Jeg fokuserede på et let tråd og på at holde pulsen fantatisk under kontrol.
Hvad der virkede rigtig fortrinligt for mig under cyklingen var endnu en disciplinerende foranstaltning: jeg holdt energi- og væskeindtag adskilt. Jeg startede løbet med blot én dunk på cyklen hvori jeg havde tømt 18 gels i og blot tyndet en lille smule op med vand. Det var ifølge mine beregninger den energi, jeg skulle optage i løbet af mindst seks en halv time. Jeg drak lidt vand i t1 og tog så først en flaske vand i det første depot efter 22km let cykling. Jeg drak kun vand fra alle depoter sammen med min energigel, som jeg hele tiden havde overblikket over. Væsentligt nemmere end at fedte med et stort antal små tuber som man er nødt til at tage på én gang og som man ikke må smide fra sig på ruten og som man ikke kan holde styr på antallet af.
Maven var således frisk og frejdig og mentalt var jeg totalt upåvirket af at vinden gjorde cykelturen langsommere. Løbet var varmt og hårdt og jeg var muligvis overforsigtig i forhold til tempo og mange gåture undervejs, men på den måde holdt jeg hele tiden gennemførsel som mål. En strategi, der bragte mig i mål efter mørkets frembrud - men det spolerede ikke fornøjelsen ved at løbe ned ad den røde løber og få medaljen om halsen.
Samme aften og dagen derpå er systemet stadig lidt i en feberagtig undtagelsestilstand. Men benene er forbavsende hurtigt friske. Tunge, men ingen problemer på trapper for knæene. Skadesforebyggende styrketræning er ulejligheden værd.
Hvad så nu? IM har længe været mit store mål og jeg var inden løbet en lille smule angst for, at indfrielsen af det mål skulle slukke lysten til nye udfordringer. Det modsatte har været tilfældet. Finally I know how to do this!
I første omgang tror jeg dog, resten af 2008 skal byde på lidt kortere distancer og så en ½ IM enten i Jels eller Silkeborg. Men ingen tvivl om, at der står ironman-race på menuen i 2009 - spørgsmålet er blot when and where. Måske man skulle prøve noget fladere :-)
mandag, marts 24, 2008
When hell freezes over
Dagens menu stod på halvmarathon i Tisvilde eller med andre ord: "Helvede i nord". Vejrguderne havde imidlertid drysset et fint lag puddersne over skovlandskabet, så det blev en smuk tur rundt i sneen. Hvis det var helvede så er temperaturen meget beskeden.
Det er tredje gang jeg løber med og jeg er stærkt begejstret for ruten, der er meget afvekslende og udfordrende, uden at det dog bliver noget "ekstrem"-løb, som de ellers markedsfører sig med.
Jeg havde ikke sat næsen op efter nogen PR-tid på løbet. Jeg løb godt til sidste år og træningen på det seneste har været fokuseret på mængde, mængde, mængde for at lægge en ordentlig base til Lanzarote. Flere træningsture på over 21 km, så dagens opgave virkede overskuelig på startstregen. Underlaget er naturligvis altid en joker, men det viste sig faktisk at være ok at løbe i de lille lag sne. Jeg løb uden skader eller vrid, så det var positivt. Mellem 13 og 14 km havde jeg lidt mavekneb, men brækfornemmelserne endte i en stor bøvs og så var jeg oppe i fart igen.
Turen langs stranden og en god bakke med knap fire kilometer til mål var rigtig hård, men benene var stadig gode, så det var blot anledning til at hive et par af de foranløbende ind. Sluttiden blev 1:50:08, hvilket langt fra var imponerende, men dog tilfredsstillende. Jeg skal jo slet ikke løbe stærkt på nuværende tidspunkt. Den fik dog lige lidt spurt på den sidste kilometer - jeg ville jo trods alt ikke lade folk komme forbi, men ellers kunne benene godt være fortsat. God start på sæsonen - mon ikke jeg skal i helvede igen til næste år.
Det er tredje gang jeg løber med og jeg er stærkt begejstret for ruten, der er meget afvekslende og udfordrende, uden at det dog bliver noget "ekstrem"-løb, som de ellers markedsfører sig med.
Jeg havde ikke sat næsen op efter nogen PR-tid på løbet. Jeg løb godt til sidste år og træningen på det seneste har været fokuseret på mængde, mængde, mængde for at lægge en ordentlig base til Lanzarote. Flere træningsture på over 21 km, så dagens opgave virkede overskuelig på startstregen. Underlaget er naturligvis altid en joker, men det viste sig faktisk at være ok at løbe i de lille lag sne. Jeg løb uden skader eller vrid, så det var positivt. Mellem 13 og 14 km havde jeg lidt mavekneb, men brækfornemmelserne endte i en stor bøvs og så var jeg oppe i fart igen.
Turen langs stranden og en god bakke med knap fire kilometer til mål var rigtig hård, men benene var stadig gode, så det var blot anledning til at hive et par af de foranløbende ind. Sluttiden blev 1:50:08, hvilket langt fra var imponerende, men dog tilfredsstillende. Jeg skal jo slet ikke løbe stærkt på nuværende tidspunkt. Den fik dog lige lidt spurt på den sidste kilometer - jeg ville jo trods alt ikke lade folk komme forbi, men ellers kunne benene godt være fortsat. God start på sæsonen - mon ikke jeg skal i helvede igen til næste år.
torsdag, marts 13, 2008
Så er træningslejren lige om hjørnet
Årstiden er ved at indstille sig på lysere tider og de to ugers træningslejr på Lanzarote nærmer sig med hastige skridt - med andre ord: der er meget at glæde sig over.
Det bliver ganske forrygende at drage væk to uger fra de danske temperaturer og nyde livet med masser af aktivitet og træning. Opbygningen til dette års træningslejr har været præget af et stærkere fokus på løb end tidligere, men det til gengæld har knebet gevaldigt med at få roteret pedalerne specielt meget. Masser af arbejde, flytning, manglende mtb og andre gode undskyldninger har gjort, at det bare er blevet til noget svømning og en masse kilometer i løbeskoene. Her har behovet for gennemtestning af fire nye par løbesko naturligvis også bidraget til at hive mig ud på landevejen. Desuden har jeg kombineret t0 af de ugentlige svømmepas med lidt kombiløb inden - ikke mere end en 7-8 km pr. gang, men ganske udmærket til at bidrage til den samlede basistræning forud for træningslejren. Og det er faktisk næsten gratis kilometer - man er alligevel afsted og en efterfølgende svømmetur giver en fantastisk god restitution af benene.
Programmet har desuden også inkluderet nogle længere træningsture - typisk sammen med TRI4s fællestræning, der så er blevet kombineret med et par kilometer før eller efter eller begge dele. En fantastisk opskrift, der hurtigt får en 20km-tur til at virke overskuelig.
Påskeferien giver forhåbentlig mulighed for et par ture på enkelstarteren, hvis ellers vejret arter sig - det ville være rart at få indstillingen dialed helt ind, forud for turen til Lanzarote. Og så er der naturligvis den tilbagevendende tradition med Helvede i Nord-½-marathonen i Tisvilde.
Uh, det er svært at vente!
Det bliver ganske forrygende at drage væk to uger fra de danske temperaturer og nyde livet med masser af aktivitet og træning. Opbygningen til dette års træningslejr har været præget af et stærkere fokus på løb end tidligere, men det til gengæld har knebet gevaldigt med at få roteret pedalerne specielt meget. Masser af arbejde, flytning, manglende mtb og andre gode undskyldninger har gjort, at det bare er blevet til noget svømning og en masse kilometer i løbeskoene. Her har behovet for gennemtestning af fire nye par løbesko naturligvis også bidraget til at hive mig ud på landevejen. Desuden har jeg kombineret t0 af de ugentlige svømmepas med lidt kombiløb inden - ikke mere end en 7-8 km pr. gang, men ganske udmærket til at bidrage til den samlede basistræning forud for træningslejren. Og det er faktisk næsten gratis kilometer - man er alligevel afsted og en efterfølgende svømmetur giver en fantastisk god restitution af benene.
Programmet har desuden også inkluderet nogle længere træningsture - typisk sammen med TRI4s fællestræning, der så er blevet kombineret med et par kilometer før eller efter eller begge dele. En fantastisk opskrift, der hurtigt får en 20km-tur til at virke overskuelig.
Påskeferien giver forhåbentlig mulighed for et par ture på enkelstarteren, hvis ellers vejret arter sig - det ville være rart at få indstillingen dialed helt ind, forud for turen til Lanzarote. Og så er der naturligvis den tilbagevendende tradition med Helvede i Nord-½-marathonen i Tisvilde.
Uh, det er svært at vente!
mandag, februar 11, 2008
Look - it's a plane! No, it's the superbike!
Efter længe med blikket at have kærtegnet min nye enkeltstartsramme, der har stået og funklet i stuen siden december, var det i weekenden endelig tid til en prøvetur. Endelig en weekend med forholdsvis tørre veje og godt vejr!
Det har taget længere tid end forventet at få bygget cyklen op fra bunden, da de bestilte Nokon-kabler var længe under vejs og da der også måtte fremskaffes nye bolte til at sætte bremseklørne fast med. Forgaflen på en Look 496 tri er så bred, at standardbolten ikke passede. Lang tids søgen på nettet og et par opkald rundt omkring fik dog lokaliseret et par bolte hos en engelsk cykelhandler, der fluks sendte dem. 
Jeg har valgt at sætte mit dura-ace kranksæt på enkeltstarteren. Det er så tanken, at Pinarelloen på sigt skal udstyres med et 50-34 kompakt kranksæt, evt. i kulfiber. Den spinner godt i den rasende dyre dura-ace krankboks med keramiske lejer. Ikke meget friktion der! Dura-ace står desuden for forskifter og førnævnte bremser på 496'eren. Som bar-ends har jeg valgt de nye fra SRAM - de er rigtig lækre. Lettere end både Campagnolos og Shimanos og så selvfølgelig i kulfiber, hvilket ser godt ud. Men først og fremmest virker de rigtig solide og kan - i modsætning til det ældre par Campagnolo-skiftere jeg har prøvet tidligere - justeres fornuftigt, så forskiftet ikke løber fordi skifteren rasler løs under kørslen. For at passe med indekseringen, faldt valget derfor naturligt på en bagskifter fra SRAM Force. Den gør det ganske fornuftigt må jeg sige - og efter at have set SRAMs meget instruktive installationsvideo på deres hjemmeside, er det slut med at bøvle med justeringen af en bagskifter. Har aldrig indstillet et skift så hurtigt tidligere. Now it just works. Kæden er den letteste jeg kunne finde og fra KMC. Mine Look keo-pedaler bliver genbrugt - dem har jeg jo været godt tilfreds med, ikke mindst nu, hvor det er blevet den letteste udgave med titanium-akslen.
Nye træningshjul er i øvrigt et par Extralite-hjul til dæk og slange, som jeg fandt brugt til en fornuftig pris tilbage i november, da min alu-racer blev stjålet sammen med mine træningshjul til dæk og slange. Der er tale om et rigtig let hjul, som nu er udstyret med et par m2-racer stik-aksler, latex-slanger, såkaldte veloplugs, der erstatter fælgbåndet og sparer vægt på den roterende masse, og en SRAM force-kassette i 12-26-udgaven, så jeg kan hive mig rundt på Lanzarote. Tror hjulene bliver en absolut fornøjelse på stigningerne dernede. Kasetten har i øvrigt et spændende design, hvor der mangler en tand på de fleste af tandhjulene, hvilket SRAM har regnet ud giver et bedre skifte. Det er nok for tidligt at afsige dom over lige denne detalje - men skiftet fungerer i hvert fald forrygende. Jeg savner ikke umiddelbart en dura-ace kassette.
Trisadlen er også genbrug og en ikke særlig prangende, men velkendt og behagelig Profile Design-ting. Som drikkedunk har jeg valgt en aerodunk, der ifølge nogle studier faktisk minsker cyklens drag frem for at øge den. Dunken rummer en halv liter og sidder i en speciel holder, der kun passer til denne flasketype. Så det er naturligvis kun relevant på de kortere tridistancer, hvor man ikke har brug for mere væske under vejs - men her er den også lige i øjet.
Styret er særdeles spændende - der er tale om USE's Tula-styr med indbyggede og meget aerodynamiske bremsegreb og s-bends i kulfiber. Ud over at være utrolig let og aerodynamisk, lader styret til at passe mig rigtig godt. Dog er jeg spændt på holdbarheden, da armhvilerne kun er sat fast med én skrue hver. Hvis det kan holde i længden, er det faktisk ret imponerende. Vi får se.
Det er lige før, jeg vil sige, at 496'erens største force ikke er det aerodynamiske, stive stel, den indvendige kabelføring eller den ovale saddelpind, men derimod den indbyggede ergo-stem. Frempinden er justerbar og det giver mulighed for at ramme den rigtige position på cyklen meget præcist - samt at komme meget lavt ned, hvis man vil køre aggressivt på en kort enkeltstart eller kort tri. Look sælger også frempinden separat - hermed et købstip givet videre. Den er virkelig suveræn.
Tilbage til træningsturen: det var en fornøjelse. Gjorde et par stop undervejs for at justere lidt i positionen, men kom ret hurtigt til at sidde rigtig godt på cyklen. Der skal naturligvis nogle lange ture før, under og efter træningslejren på Lanzarote til før den optimale position er helt på plads, men foreløbig er jeg stærkt begejstret for 496'eren. Så er dén del af udstyret på plads - nu mangler vi bare at få tunet motoren til de store præstationer i 2008, men det er jo en helt anden snak.
fredag, januar 04, 2008
Aloha Lanzarote
A-race-planerne for 2008 har længe været overvejet. Nu er sigtekornet efter modne overvejelser stillet ind på årets primære mål: IM.
Det bliver et return to the island. Jeg har netop løst tilmeldingsgebyr til IM Lanzarote. Nice var også i overvejelserne, men det hovedbrud løste sig selv, da det franske alternativ blev udsolgt inden jeg kom til min konklusion. Der er nu blot 100 pladser tilbage på Lanzarote som dermed er den eneste reelle IM-mulighed først på sæsonen 2008.
Det er jeg ok med. Jeg ved nu, hvad jeg går ind til. Jeg kan - hvis formen er til det - jagte Jespers tid og i det hele taget er Lanzarote bestemt et gensyn værd.
Tilbage står bare forberedelserne - målet er, at træningen bliver den mest strukturerede nogensinde. Uhh, det er svært at vente til træningslejren i uge 14-15!
Det bliver et return to the island. Jeg har netop løst tilmeldingsgebyr til IM Lanzarote. Nice var også i overvejelserne, men det hovedbrud løste sig selv, da det franske alternativ blev udsolgt inden jeg kom til min konklusion. Der er nu blot 100 pladser tilbage på Lanzarote som dermed er den eneste reelle IM-mulighed først på sæsonen 2008.
Det er jeg ok med. Jeg ved nu, hvad jeg går ind til. Jeg kan - hvis formen er til det - jagte Jespers tid og i det hele taget er Lanzarote bestemt et gensyn værd.
Tilbage står bare forberedelserne - målet er, at træningen bliver den mest strukturerede nogensinde. Uhh, det er svært at vente til træningslejren i uge 14-15!
onsdag, januar 02, 2008
52,0 - Ultra-godt nytår!
Sædvanen tro gik starten kl. 08:00 på Hovedbanegården. Antallet af fremmødte var noget decimeret i forhold til sidste år - kun 4 var vi i alt. Men de første 8 km gik fint - og vi ankom i fin stil til starten på det officielle løb. Vejret havde dog snydt lidt - selvom der var et tykt lag frost på bilruden på vej dertil, så var det ikke så koldt endda - så det blev lidt varmt. Tempoet var nu også - for mig - en del højere end optimalt ift. den efterfølgende tur.
Turen blev en sædvanlig slidsom affære. Det var faktisk kun blevet til ganske få træningsture af begrænset længde siden jeg løb sidste marathon d. 1. december. Jeg tror jeg efterhånden må sige, at hvis jeg skal løbe flere marathons (og derover) så skal der altså trænes lidt mere. Det med bare at løbe på stålsat vilje er ikke optimalt for andet end mentaltræningen deri.
Og apropos mentaltræning så var der lidt ekstra krydderi i år. To gange løb vi kun 50 meter fra min egen hoveddør - sidste gang da jeg havde rundet ca. 47 km. Man skal liiige overbevise sig selv om, at komme videre i teksten og ikke tænke for meget på hvor tæt det varme bad og sofaen reelt er :-) Yderligere to gange løb vi forbi ca. 300 meter hjemmefra. Alt i alt god træning!
Turen blev en sædvanlig slidsom affære. Det var faktisk kun blevet til ganske få træningsture af begrænset længde siden jeg løb sidste marathon d. 1. december. Jeg tror jeg efterhånden må sige, at hvis jeg skal løbe flere marathons (og derover) så skal der altså trænes lidt mere. Det med bare at løbe på stålsat vilje er ikke optimalt for andet end mentaltræningen deri.
Og apropos mentaltræning så var der lidt ekstra krydderi i år. To gange løb vi kun 50 meter fra min egen hoveddør - sidste gang da jeg havde rundet ca. 47 km. Man skal liiige overbevise sig selv om, at komme videre i teksten og ikke tænke for meget på hvor tæt det varme bad og sofaen reelt er :-) Yderligere to gange løb vi forbi ca. 300 meter hjemmefra. Alt i alt god træning!
Abonner på:
Opslag (Atom)
Opslag
