Der er intet der driver som mentale og fysiske udfordringer.
Imorgen, nytårsaftensdag, prøver jeg igen at presse citronen og se, hvad krop og psyke siger til en rask lille løbetur i sneen. For det er jo vitterligt smukke sneklædte landskaber der i høj grad indbyder til løbeture.
Anledningen er, at "verdens sidste marathon i 2005", Socialmarathon afholdes her på Amager. Af tilmeldingsgebyret går de 100,- til Rigshospitalets Børneafdeling.
Løbeturen bliver dog samtidig mit første forsøg på en ultradistance. En flok hardcore ultraløbere har etableret en tradition, hvor de mødes på Hovedbanegården inden marathonet starter - og så løber de 8 km ud til start. Derved kommer distancen op over 50 km og er således et ultraløb.
Jeg har selvfølgelig meldt min ankomst til ultraløberne - det skal nok blive sjovt, hvis jeg da overhovedet kan følge med de første 8 km :-) Om ikke andet får jeg da lejlighed til at møde nogle af de løbere, hvis fantastiske præstationer jeg igennem nogen tid har fulgt på hjemmesider og blogs.
Det kunne være en fantastisk måde at slutte et skelsættende år af på, men lad os nu se :-) Under alle omstændigheder bliver det en stillesidende nytårsaften :-)
/Kasper
fredag, december 30, 2005
Når nytårsforsæt bliver nytårsfortsæt
Når folk nytårsaften i et øjebliks klarsyn giver løfter til sig selv og måske andre om at kvitte smøgerne, se mindre tv eller kun drikke i weekends, får det let et noget ynkeligt udtryk. Særligt da de fleste af sådanne nytårsforsæt oftest kun varer til nytårsmorgen, hvor tømmermændene skal bekæmpes med 20 Prince, en reparationsbajer og skihop fra Garmisch-Partenkirchen :-) Jeg har derfor aldrig rigtig haft den store fidus til nytårsforsæt.
Men én gang skal jo være den første – og mit forsæt er da også lidt anderledes. Det er nemlig at fortsætte træningsindsatsen fra de sidste 3 måneder i hele 2006. Det har (med mindre og af praktiske/tidsmæssige årsager helt nødvendige afvigelser) kørt rigtig godt, med godt og vel 1 dag om ugen uden træning, og med hver 5.-6. uge med markant nedsæt mængde.
Det lyder måske som meget – så meget at det er vanskeligt at nå i en travl hverdag. Men ikke overraskende handler det om planlægning. Det er efterhånden blevet fast rutine, hver søndag at planlægge den kommende uges træning i forhold til arbejde, møder, aftaler og andre gøremål. Det hører selvfølgelig med til historien, at jeg til en vis grad kan planlægge min arbejdstid selv – men princippet om den ugentlige planlægning kan jeg under alle omstændigheder anbefale.
Så mit nytårsforsæt bliver et ”fortsæt”. Måske med den tilføjelse, at der fortsat er plads til forbedring på det ernæringsmæssige område, der jo spiller en helt afgørende rolle ift. at opnå de ønskede resultater af træningen.
/Kasper
Men én gang skal jo være den første – og mit forsæt er da også lidt anderledes. Det er nemlig at fortsætte træningsindsatsen fra de sidste 3 måneder i hele 2006. Det har (med mindre og af praktiske/tidsmæssige årsager helt nødvendige afvigelser) kørt rigtig godt, med godt og vel 1 dag om ugen uden træning, og med hver 5.-6. uge med markant nedsæt mængde.
Det lyder måske som meget – så meget at det er vanskeligt at nå i en travl hverdag. Men ikke overraskende handler det om planlægning. Det er efterhånden blevet fast rutine, hver søndag at planlægge den kommende uges træning i forhold til arbejde, møder, aftaler og andre gøremål. Det hører selvfølgelig med til historien, at jeg til en vis grad kan planlægge min arbejdstid selv – men princippet om den ugentlige planlægning kan jeg under alle omstændigheder anbefale.
Så mit nytårsforsæt bliver et ”fortsæt”. Måske med den tilføjelse, at der fortsat er plads til forbedring på det ernæringsmæssige område, der jo spiller en helt afgørende rolle ift. at opnå de ønskede resultater af træningen.
/Kasper
torsdag, december 29, 2005
Ufrivillig krydstræning
Nu hvor sneen har lagt sig tungt over landet, må det være på høje tid med en juleopdatering.
Jeg benyttede de sidste dage før jul til at pakke cyklen i bilen og forlægge til mine forældre. Udover selskabet, den gode mad og konfekt var det også fint at kunne få cyklen indendøre til lidt seriøs adskillelse, vedligehold og samling.
Som det er fremgået andetsteds, så havde den midterste klinge mistet en tand - og jeg har i det hele taget længe haft lyst til at blive lidt klogere på mekanikken. Der er nu engang en vis tilfredsstillelse ved at kunne adskille og samle det man cykler rundt på.
Jeg hang således cyklen op i loftet på værkstedet derhjemme og gik igang med det nyanskaffede værktøj, reservedele m.v. Det er altså ualmindeligt dejligt at have cyklen oppe i arbejdshøjde - og værktøj indenfor rækkevide!
D. 23. cyklede jeg afsted på den nysamlede cykel. Turen gik (eller skulle gå) ca. 20 km af en nedlagt jernbane og derefter en tur i skoven og derfra tilbage. Efter ca. 15 km på sporet får jeg en sivende punktering. No problem, jeg havde jo en ekstra slange og en god gammel manuel pumpe med. Eneste "lille" problem var, at pumpen ikke kunne pumpe presta-ventiler - og det var både primær- og reserveslangen :-/
Så jeg måtte bestille afhentning hjemmefra - og istedet tage hunden med på løbetur.
Næste dag var jeg blevet klogere (troede jeg). Min mor har presta-ventiler på hendes cykel, og jeg lånte bare hendes minipumpe. Klog af skade kontrollerede jeg selvfølgelig lige dette inden afgang - og den pumpede fint en reserveslange op. Afsted det gik, samme rute som sidst. Og NØJAGTIG samme sted punkterer jeg så igen. Frisk går jeg igang med slange-udskiftningen. Det viser sig bare, at mors pumpe måske nok kan pumpe en slange op - men SLET ikke kan skabe så meget tryk, at det kan pumpe hverken en hel eller halv bar i dækket (en bekymring min far faktisk tidligere gav udtryk for). Facit blev det samme som dagen før: Afhentning i bil. Årsagen til de sammenfaldende punkteringer blev iøvrigt opklaret i ventetiden på afhentning. Kommunens folk havde været venlige at foretage beskæring af buske (herunder brombær- og tjørnebuske) langs banen i de foregående dage. Og selvom de havde fjernet de store grene lå der småkviste spredt ud. Skod!
Det kom frem allerede før pakkerne kom under træet, at den nærmeste familie faktisk ikke havde fundet ud af hvad "SKS Airgun til CO2-patroner" var for en størrelse. Så mit juleønske om en ordentlig cykelpumpe hang pludselig i en tynd tråd.
I juledagene viste det sig dog, at Jytte og Bendt havde gennemskuet ønskesedlen, og Jytte havde været hos RBS i Vanløse og hente vidunderet.
Herudover indløb der flere rigtigt lækre trænings-trøjer (de er nu alle testet og "godkendt" :-) ) samt et rigt mål af gavekort m.v. til grej - sidstnævnte skal snarest omsættes til cutting edge grej der mere end matcher Sørens (lidt lækre, men også fesne) flaskeholder :-)
/Kasper
Jeg benyttede de sidste dage før jul til at pakke cyklen i bilen og forlægge til mine forældre. Udover selskabet, den gode mad og konfekt var det også fint at kunne få cyklen indendøre til lidt seriøs adskillelse, vedligehold og samling.
Som det er fremgået andetsteds, så havde den midterste klinge mistet en tand - og jeg har i det hele taget længe haft lyst til at blive lidt klogere på mekanikken. Der er nu engang en vis tilfredsstillelse ved at kunne adskille og samle det man cykler rundt på.
Jeg hang således cyklen op i loftet på værkstedet derhjemme og gik igang med det nyanskaffede værktøj, reservedele m.v. Det er altså ualmindeligt dejligt at have cyklen oppe i arbejdshøjde - og værktøj indenfor rækkevide!
D. 23. cyklede jeg afsted på den nysamlede cykel. Turen gik (eller skulle gå) ca. 20 km af en nedlagt jernbane og derefter en tur i skoven og derfra tilbage. Efter ca. 15 km på sporet får jeg en sivende punktering. No problem, jeg havde jo en ekstra slange og en god gammel manuel pumpe med. Eneste "lille" problem var, at pumpen ikke kunne pumpe presta-ventiler - og det var både primær- og reserveslangen :-/
Så jeg måtte bestille afhentning hjemmefra - og istedet tage hunden med på løbetur.
Næste dag var jeg blevet klogere (troede jeg). Min mor har presta-ventiler på hendes cykel, og jeg lånte bare hendes minipumpe. Klog af skade kontrollerede jeg selvfølgelig lige dette inden afgang - og den pumpede fint en reserveslange op. Afsted det gik, samme rute som sidst. Og NØJAGTIG samme sted punkterer jeg så igen. Frisk går jeg igang med slange-udskiftningen. Det viser sig bare, at mors pumpe måske nok kan pumpe en slange op - men SLET ikke kan skabe så meget tryk, at det kan pumpe hverken en hel eller halv bar i dækket (en bekymring min far faktisk tidligere gav udtryk for). Facit blev det samme som dagen før: Afhentning i bil. Årsagen til de sammenfaldende punkteringer blev iøvrigt opklaret i ventetiden på afhentning. Kommunens folk havde været venlige at foretage beskæring af buske (herunder brombær- og tjørnebuske) langs banen i de foregående dage. Og selvom de havde fjernet de store grene lå der småkviste spredt ud. Skod!
Det kom frem allerede før pakkerne kom under træet, at den nærmeste familie faktisk ikke havde fundet ud af hvad "SKS Airgun til CO2-patroner" var for en størrelse. Så mit juleønske om en ordentlig cykelpumpe hang pludselig i en tynd tråd.
I juledagene viste det sig dog, at Jytte og Bendt havde gennemskuet ønskesedlen, og Jytte havde været hos RBS i Vanløse og hente vidunderet.Herudover indløb der flere rigtigt lækre trænings-trøjer (de er nu alle testet og "godkendt" :-) ) samt et rigt mål af gavekort m.v. til grej - sidstnævnte skal snarest omsættes til cutting edge grej der mere end matcher Sørens (lidt lækre, men også fesne) flaskeholder :-)
/Kasper
tirsdag, december 27, 2005
Off season is off
Sneflokke kommer vrimlende / hen over Diger trimlende - og alligevel er det lykkedes at genoptage en nogenlunde regelmæssig træningsindsats. Det er også stærkt tiltrængt. Knæerne knirker, benene slæber og farten - hvis man overhovedet kan bruge det begreb - er, så alle kan være med.
Men nuvel, man skal jogge før man kan spurte, og vi har jo svoret at være tidligt i form, så 2006-sæsonen kan blive gylden og bære os mod nye højder. Derfor er det også med determineret mine, at Jesper og jeg har genstartet vores morgenløbeture. På egen hånd fik jeg bevæget mig rundt i mine barndommens gader den 22. og 24., og her til morgen trodsede Jesper og jeg vintervejret og fik humpet en tur rundt i Københavns mørke gader iført flere lag tøj end der var ederdunsdyner og madresser under prinsessen på ærten i H.C. Andersens eventyr.
Konklusion: der er plads til forbedring. Men mens løbeformen langsomt bygges op, svømningen holdes vedlige og der kastes længelsfulde blikke efter den enkeltstartscykel, som forhåbentlig er i hus, når asfaltsæsonen starter, så kunne jeg jo passende montere årets aero-dynamiske julegave: en flaskeholder til montering bag sadlen. Vigtigste funktion: intimidering af modstandere. Meget fiks lille sag med plads til to dunke, min elskede, men hidtil ubrugte CO2-pumpe og en ekstra CO2-patron. Altsammen i læ af ens røv. Sehr praktisch!
Men nuvel, man skal jogge før man kan spurte, og vi har jo svoret at være tidligt i form, så 2006-sæsonen kan blive gylden og bære os mod nye højder. Derfor er det også med determineret mine, at Jesper og jeg har genstartet vores morgenløbeture. På egen hånd fik jeg bevæget mig rundt i mine barndommens gader den 22. og 24., og her til morgen trodsede Jesper og jeg vintervejret og fik humpet en tur rundt i Københavns mørke gader iført flere lag tøj end der var ederdunsdyner og madresser under prinsessen på ærten i H.C. Andersens eventyr.
Konklusion: der er plads til forbedring. Men mens løbeformen langsomt bygges op, svømningen holdes vedlige og der kastes længelsfulde blikke efter den enkeltstartscykel, som forhåbentlig er i hus, når asfaltsæsonen starter, så kunne jeg jo passende montere årets aero-dynamiske julegave: en flaskeholder til montering bag sadlen. Vigtigste funktion: intimidering af modstandere. Meget fiks lille sag med plads til to dunke, min elskede, men hidtil ubrugte CO2-pumpe og en ekstra CO2-patron. Altsammen i læ af ens røv. Sehr praktisch!
tirsdag, december 20, 2005
Så synes datoen at ligge klar!
20. august er der tilsyneladende Ironman i DK - http://www.ironmanscandinavia.com/
Lad os se, om det bliver til noget - indtil videre kan vi jo satse på at formen topper sidst i august 2006...
søndag, december 18, 2005
Næste sæson lurer
Nu er alt det mtb-kørsel jo for så vidt udmærket - men vi ved jo godt allesammen, at det er på asfalten, det er rigtig sjovt.
Derfor er det også ganske fornøjeligt at, der nu så småt er begyndt at komme stævne-datoer på Dansk Triathlon Forbunds hjemmeside (www.dtrif.dk).
Så der er jo al mulig grund til at allerede nu at plotte datoer ind i kalenderen - vi er naturligvis nødt til at vende tilbage til Frø ½-ironman i Jels (Kasper, de har endda en kortere rute samme dag, så skal du kun overleve 500m crawl). Og næste sæson må naturligvis også rumme et par hurtige sprint-løb, så det bliver prøvet. Endelig er Silkeborg også vært for en ½-ironman - og det område skulle jo være rigtig smukt (og sikkert også lidt mere bakket end Jels).
Så der er masser til kalenderen - og der skulle være god lejlighed til at huske på de vise ord: Sometimes you're ahead, sometimes you're behind. The race is long, but in the end, you're only racing against yourself.
Derfor er det også ganske fornøjeligt at, der nu så småt er begyndt at komme stævne-datoer på Dansk Triathlon Forbunds hjemmeside (www.dtrif.dk).
Så der er jo al mulig grund til at allerede nu at plotte datoer ind i kalenderen - vi er naturligvis nødt til at vende tilbage til Frø ½-ironman i Jels (Kasper, de har endda en kortere rute samme dag, så skal du kun overleve 500m crawl). Og næste sæson må naturligvis også rumme et par hurtige sprint-løb, så det bliver prøvet. Endelig er Silkeborg også vært for en ½-ironman - og det område skulle jo være rigtig smukt (og sikkert også lidt mere bakket end Jels).
Så der er masser til kalenderen - og der skulle være god lejlighed til at huske på de vise ord: Sometimes you're ahead, sometimes you're behind. The race is long, but in the end, you're only racing against yourself.
Skal de køre den vej??
Dagens etape af Slush-cup var ingen succes. Vejret var ellers perfekt og nuvel, formen kunne være bedre, ikke mindst gårsdags julefrokost taget i betragtning, men det var ikke det, der stod i vejen for successen.
Noget kunne tyde på at der var et par af arrangørerne, der også havde været sent oppe og stadig havde lidt promiller i blodet for da folk skulle ud på anden omgang blev de vinket den forkerte vej rundt og dermed kørte folk lige pludselig imod hinanden. Ikke så smart, når stierne var smalle nok til at det i forvejen var svært at overhale og komme frem.
Så det endte med en total aflysning efter kaos og forvirring. Ærgerligt ærgerligt! Måske især for Kasper der havde overnattet på tre stole og var cyklet hele vejen op - og endda næsten kom til tiden.
Jeg fik dog prøvekørt indstillingen af min forskifter som jeg havde bakset med over en time i går og det var fedt at den skiftede som en drøm. Jeg havde også sat et smallere Michelin-dæk bagpå så jeg bedre kunne skære mig igennem mudderet. Men da det var adskillige frostgrader og jorden var stenhård var det dog ikke den bedste disponering. Måske skulle jeg også have lukket lidt luft ud af dækkene - 4 bar var lidt rigeligt at køre med, når det hele var så hårdt.
En omgang nåede jeg og ruten var faktisk god. Mindre teknisk end sidste etape, så jeg var kun nede en enkelt gang - det var dog også med en del fart på et lige stykke, hvor hjulet skred ud fordi den kom ned i et frossent hjulsport, men jeg var ninja-hurtigt oppe igen. Et stykke længere nede af sporet fandt jeg dog ud af, at min kuretur ikke bare havde leveret en minimal hudafskrabning på mit knæ, men også ramt quick-releasen på mit forhjul som nu stod og klaprede og vrikkede fra side til side. Ikke ligefrem befordrende for cyklens styreegenskaber, så jeg måtte af og spænde det fast igen.
Resten af turen gik glat - men desværre også en kort fornøjelse.
Noget kunne tyde på at der var et par af arrangørerne, der også havde været sent oppe og stadig havde lidt promiller i blodet for da folk skulle ud på anden omgang blev de vinket den forkerte vej rundt og dermed kørte folk lige pludselig imod hinanden. Ikke så smart, når stierne var smalle nok til at det i forvejen var svært at overhale og komme frem.
Så det endte med en total aflysning efter kaos og forvirring. Ærgerligt ærgerligt! Måske især for Kasper der havde overnattet på tre stole og var cyklet hele vejen op - og endda næsten kom til tiden.
Jeg fik dog prøvekørt indstillingen af min forskifter som jeg havde bakset med over en time i går og det var fedt at den skiftede som en drøm. Jeg havde også sat et smallere Michelin-dæk bagpå så jeg bedre kunne skære mig igennem mudderet. Men da det var adskillige frostgrader og jorden var stenhård var det dog ikke den bedste disponering. Måske skulle jeg også have lukket lidt luft ud af dækkene - 4 bar var lidt rigeligt at køre med, når det hele var så hårdt.
En omgang nåede jeg og ruten var faktisk god. Mindre teknisk end sidste etape, så jeg var kun nede en enkelt gang - det var dog også med en del fart på et lige stykke, hvor hjulet skred ud fordi den kom ned i et frossent hjulsport, men jeg var ninja-hurtigt oppe igen. Et stykke længere nede af sporet fandt jeg dog ud af, at min kuretur ikke bare havde leveret en minimal hudafskrabning på mit knæ, men også ramt quick-releasen på mit forhjul som nu stod og klaprede og vrikkede fra side til side. Ikke ligefrem befordrende for cyklens styreegenskaber, så jeg måtte af og spænde det fast igen.
Resten af turen gik glat - men desværre også en kort fornøjelse.
onsdag, december 14, 2005
December-savl
Kasper er jo vældig aktiv i denne blog - hvilket er ganske glimrende. Vi andre synes jo at være lidt magelige for tiden (men Jesper og jeg har dog startet morgenløbetræningen om igen), med følgelig færre store resultater at prale med på disse sider.
Det mener Kasper og vores mental-coach Dolph naturligvis er en dårlig undskyld - vi kan jo bare skrive om, hvilket lækkert grej, vi går og savler over i den kolde vintertid. Makes sense - vi skal jo ikke glemme, hvorfor vi i sin tid kastede os over netop triathlon...
Så her er den: the object of my wet December dreams...
Ja, hvem ville ikke gerne starte sæsonen på en enkeltstarts-carbon-lækkerbisken fra Isaac. Og herregod, 25k uden hjul for dura-ace-udgaven, det skulle vel nok kunne lykkedes - en dag.
Hvad skal man med balance, når man svømmer?
Konkurrence er jo bare sjovere end træning - også selv om det måske i virkeligheden mest er træning, der er behov for.
Derfor drog jeg også i forrige weekend med en håndfuld fra svømmeklubben til Frankfurt for at prøve den 1. tri-disciplin af for sig selv - vel at mærke mod svømmere, der ikke sparer benene til cykel- eller løbe-delen.
Da crawl er den foretrukkene stilart blev de valgte discipliner henholdsvis 50m, 100m og 400m fri, samt en 4 x 50m fri holdkap.
En interessant oplevelse. Konklusion: der bliver svømmet stærkt. Rigtig stærkt. Og så er der visse mere tekniske ting - folk er gode til at vende og til startspringet og her har jeg allerede sat flere sekunder til på de 400 meter. Der skal trænes noget teknik på disse punkter.
Endelig gik min 50m ikke optimalt - da alle havde indtaget sine pladser og stod foroverbøjede med fat om skamlen var ikke alle helt i ro og derfor varede det uforholdsmæssigt længe inden startskuddet lød. Så længe, at jeg fik overbalance og ganske langsomt væltede forover og ned i vandet. Jeg nåede lige at få hovedet ovenvande igen da jeg hørte starten gå. Selv en blind dommer ville derfor kunne have dømt min tyvstart og 50 meteren resulterede derfor i en diskvalifikation. Så kan jeg lære det!
Derfor drog jeg også i forrige weekend med en håndfuld fra svømmeklubben til Frankfurt for at prøve den 1. tri-disciplin af for sig selv - vel at mærke mod svømmere, der ikke sparer benene til cykel- eller løbe-delen.
Da crawl er den foretrukkene stilart blev de valgte discipliner henholdsvis 50m, 100m og 400m fri, samt en 4 x 50m fri holdkap.
En interessant oplevelse. Konklusion: der bliver svømmet stærkt. Rigtig stærkt. Og så er der visse mere tekniske ting - folk er gode til at vende og til startspringet og her har jeg allerede sat flere sekunder til på de 400 meter. Der skal trænes noget teknik på disse punkter.
Endelig gik min 50m ikke optimalt - da alle havde indtaget sine pladser og stod foroverbøjede med fat om skamlen var ikke alle helt i ro og derfor varede det uforholdsmæssigt længe inden startskuddet lød. Så længe, at jeg fik overbalance og ganske langsomt væltede forover og ned i vandet. Jeg nåede lige at få hovedet ovenvande igen da jeg hørte starten gå. Selv en blind dommer ville derfor kunne have dømt min tyvstart og 50 meteren resulterede derfor i en diskvalifikation. Så kan jeg lære det!
tirsdag, december 13, 2005
Outdoor førstehjælp
Sidste tirsdags "træning" med USG Adventureholdet var en teori-lektion i "Outdoor førstehjælp". I visse tilfælde er der jo forskel på hvad der bør gøres, hvis man kommer til skade i vildmarken, i forhold til mere civiliserede omstændigheder hvor professionel hjælp er umiddelbar nær.
Jesper har jo ellers hidtil beredvilligt sørget for, at holdets førstehjælpskundskaber blev vedligeholdt. Men på det seneste har han desværre været lidt tilbageholdende ift. at lade os eksperimentere med primitiv feltkirurgi :)
Deltagere på USG Adventure-holdet kan hente Tejs Jansens let neddroslede præsentation her. Desværre er en række af de gode sår-billeder m.v. udeladt i denne version :-)
/Kasper
Jesper har jo ellers hidtil beredvilligt sørget for, at holdets førstehjælpskundskaber blev vedligeholdt. Men på det seneste har han desværre været lidt tilbageholdende ift. at lade os eksperimentere med primitiv feltkirurgi :)
Deltagere på USG Adventure-holdet kan hente Tejs Jansens let neddroslede præsentation her. Desværre er en række af de gode sår-billeder m.v. udeladt i denne version :-)
/Kasper
søndag, december 11, 2005
En strabadserende tur i skoven
Idag var der endnu engang mulighed for at komme i skoven sammen med en flok hårde drenge. Søren og Jesper havde andre planer for søndagen, men det skulle naturligvis ikke afholde mig.
Denne søndag var det Triathleten i Blovstrød der opstillede rammerne for 2. afdeling af Craft X-Duathlon.
Dagen skulle dog også vise sig at være mit første rigtige møde med mudder og ælte. Det overgik i hvert fald hvad jeg tidligere har cyklet rundt i :-) Der var ikke store vandpytter, men omkring 7-10 cm muddermasse på store dele af den 5 km strækning der skulle tilbagelægges 4 gange.
Jeg havde heldigvis det rigtige værktøj til opgaven. Så sent som igår skiftede jeg nemlig til mine nyindkøbte 1.80" Nobby Nick mudderdæk. De har selvfølgelig større knopper end mine almindelide cross country dæk - men er også meget smallere. Dermed gnaver de sig meget hurtigere ned i mudderet og får dermed greb i de fastere jordlag. Det bliver selvfølgelig tungt at træde når man på den måde kører _i_ og ikke _på_ mudderet, men til gengæld kommer man fremad, kan holde sig i sporet og ligger ikke og fedter rundt ovenpå mudderet. Endelig har det smalle dæk også den fordel, at den pakker mindre mudder (og her snakker vi kg).
Jeg havde været forbi lørdag sen eftermiddag med de store lygter på cyklen for at prøvekøre ruten. Imidlertid var det frostvejr lørdag og dermed et godt fast underlag - det skulle ændre sig til søndag med 8 grader celcius fra morgenstunden :-)
Billedet er fra 1. gennemkørsel af MTB-ruten og inden det begyndte at blive rigtigt mudret. Her er både den og jeg jo praktisk talt endnu rene :-) Det blev jeg mildt sagt ikke ved med at være. Jeg noterer i den forbindelse det iboende problem, at det tidspunkt man på en cykelrute har tid til at drikke fra drikkedunken også samtidig er det tidspunkt hvor man kører alt mudderet af dækkene - nemlig når man lige kortvarigt er ude på en grusvej og ikke risikerer styrt ved at tage den ene hånd fra styret.
Distancen er den samme i alle afdelinger er cuppen: 3 km terrænløb - 10 km MTB - 3 km terrænløb - 10 km MTB - 3 km terrænløb. Det forløb faktisk uden problemer - selvom det langtfra går så hurtigt som jeg kunne ønske. Men det retter sig vel på et tidspunkt? :-)
Grejet fungerede 99% idag. Jeg havde monteret at par almindelige pedaler for at undgå skifte fra cykelsko til løbesko. Det var rigtigt godt. Jeg smed kæden en enkelt gang - ganske som jeg jo har oplevet før. Da jeg kom hjem opdagede jeg under vedligeholdelsen, at jeg har kørt en tand af den midterste klinge...det er formentlig årsagen til mine små kædeproblemer - eller også er det en konsekvens :-)
Så sig lige til, hvis du skal bestille stumper hos Bike-Discount :-)
/Kasper
Denne søndag var det Triathleten i Blovstrød der opstillede rammerne for 2. afdeling af Craft X-Duathlon.
Dagen skulle dog også vise sig at være mit første rigtige møde med mudder og ælte. Det overgik i hvert fald hvad jeg tidligere har cyklet rundt i :-) Der var ikke store vandpytter, men omkring 7-10 cm muddermasse på store dele af den 5 km strækning der skulle tilbagelægges 4 gange.
Jeg havde heldigvis det rigtige værktøj til opgaven. Så sent som igår skiftede jeg nemlig til mine nyindkøbte 1.80" Nobby Nick mudderdæk. De har selvfølgelig større knopper end mine almindelide cross country dæk - men er også meget smallere. Dermed gnaver de sig meget hurtigere ned i mudderet og får dermed greb i de fastere jordlag. Det bliver selvfølgelig tungt at træde når man på den måde kører _i_ og ikke _på_ mudderet, men til gengæld kommer man fremad, kan holde sig i sporet og ligger ikke og fedter rundt ovenpå mudderet. Endelig har det smalle dæk også den fordel, at den pakker mindre mudder (og her snakker vi kg).
Jeg havde været forbi lørdag sen eftermiddag med de store lygter på cyklen for at prøvekøre ruten. Imidlertid var det frostvejr lørdag og dermed et godt fast underlag - det skulle ændre sig til søndag med 8 grader celcius fra morgenstunden :-)Billedet er fra 1. gennemkørsel af MTB-ruten og inden det begyndte at blive rigtigt mudret. Her er både den og jeg jo praktisk talt endnu rene :-) Det blev jeg mildt sagt ikke ved med at være. Jeg noterer i den forbindelse det iboende problem, at det tidspunkt man på en cykelrute har tid til at drikke fra drikkedunken også samtidig er det tidspunkt hvor man kører alt mudderet af dækkene - nemlig når man lige kortvarigt er ude på en grusvej og ikke risikerer styrt ved at tage den ene hånd fra styret.
Distancen er den samme i alle afdelinger er cuppen: 3 km terrænløb - 10 km MTB - 3 km terrænløb - 10 km MTB - 3 km terrænløb. Det forløb faktisk uden problemer - selvom det langtfra går så hurtigt som jeg kunne ønske. Men det retter sig vel på et tidspunkt? :-)
Grejet fungerede 99% idag. Jeg havde monteret at par almindelige pedaler for at undgå skifte fra cykelsko til løbesko. Det var rigtigt godt. Jeg smed kæden en enkelt gang - ganske som jeg jo har oplevet før. Da jeg kom hjem opdagede jeg under vedligeholdelsen, at jeg har kørt en tand af den midterste klinge...det er formentlig årsagen til mine små kædeproblemer - eller også er det en konsekvens :-)
Så sig lige til, hvis du skal bestille stumper hos Bike-Discount :-)
/Kasper
onsdag, december 07, 2005
Julemad og vægten...
Lad os først og fremmest slå fast, at nedenstående på ingen måde er eller kan blive et problem for medlemmer af Dum Vivumus Vivamus. Med viljer af stål og som disciplinerede krigere kan julemad naturligvis ikke komme på tværs af hverken planlagte vægt- eller formkurver.
Men skulle der nu være enkelte læsere der er nervøse for julefrokoster og "den gode danske juletradition" iøvrigt, så er her 9 nutrition nibbles :-).
/Kasper
Men skulle der nu være enkelte læsere der er nervøse for julefrokoster og "den gode danske juletradition" iøvrigt, så er her 9 nutrition nibbles :-).
/Kasper
mandag, december 05, 2005
Google kan endelig lide os...
Det tog lidt tid, men Google har endelig tilgivet de første versioner af denne blog - og er begyndt at indeksere os regelmæssigt... Fedt :-)
Man kan allerede begynde at se på statistikken, at vi får besøgende på siden via Google. Typiske søgeord der tilsyneladende ender med at klikke på vores side er: Adventureracing, gear, ekstremsport og Forerunner :) Spændende at se, hvor meget trafik der kommer fra Google når vi får optimeret lidt mere, og får endnu flere interessante og sjove artikler på.
Imorgen tirsdag holder Jespers og mit USG Adventurerace-hold førstehjælpskursus. Jesper har foreslået at vi laver en noshow da det jo "bare er førstehjælp - lad os løbe en tur istedet". Måske en anelse kæk holdning hans hyppige uheld taget i betragtning :)
/Kasper
Man kan allerede begynde at se på statistikken, at vi får besøgende på siden via Google. Typiske søgeord der tilsyneladende ender med at klikke på vores side er: Adventureracing, gear, ekstremsport og Forerunner :) Spændende at se, hvor meget trafik der kommer fra Google når vi får optimeret lidt mere, og får endnu flere interessante og sjove artikler på.
Imorgen tirsdag holder Jespers og mit USG Adventurerace-hold førstehjælpskursus. Jesper har foreslået at vi laver en noshow da det jo "bare er førstehjælp - lad os løbe en tur istedet". Måske en anelse kæk holdning hans hyppige uheld taget i betragtning :)
/Kasper
søndag, december 04, 2005
Skovdebut for nye sko
I forrige uge tog jeg mine mere eller mindre nedbrudte løbesko med til Marathonsport for at finde et par værdige afløsere.
Ekspedienten kiggede mistroisk på mig da jeg fremholdte de gamle sko - han mente det var mange km siden, at de havde ydet nogen støddæmpning af betydning. Han foreslog, at jeg lige skulle tage én løbetur mere i dem før de skulle ud - og det skulle være på løbebånd. Hans gennemgang herefter viste, at udover at skoene var fuldstændigt udtjente så var de faktisk slet ikke i nærheden af at passe til mig.
Efter deres sædvanlige seriøse fremgangsmåde fandt han nogle forskellige sko frem som skulle ligge indenfor mit range (som er normalt til ganske let overpronation). Et par passede både intuitivt og på løbebåndet. Det blev til et par Asics Nimbus VII
Og de har sandelig også været fede at løbe i - en HELT anden løbeoplevelse.
Idag skulle de så første gang ud i en rigtig skov - til O-løb ved Bregnerød. De fine nye sko - de havde virkelig ikke fortjent sådan en besudling. De blev totalt spurt i mudder, indvendig og udvendig. Indvendig fordi skoen en enkelt gang blev stående i mudderet mens jeg løb videre. Mine sokker var selvsagt ikke rene da de efterfølgende skulle tilbage i skoen :-)
Man burde i virkeligheden nok overveje at købe et par track-sko. De har meget bedre greb, og holder i højere grad fødderne tørre.
Jeg kan i høj grad anbefale tri-drengene at vove jer ud i skoven. Udover selve træningen i orientering generelt og orientering under løb (som nogle har mere brug for end andre :-) ) - så styrker det led og sener markant. Jeg kan tydeligt mærke, at mine fødder idag er trætte på en helt anden måde, end hvis jeg bare har drønet rundt i Søndermarken eller Fælledparken. Forhåbentlig kan den rette mængde terræntræning forebygge forvredne ankler m.v. Der er ikke noget mere surt end skader - og da især op til og under et race.
Så det er bare op på dupperne drenge! :)
/Kasper
Ekspedienten kiggede mistroisk på mig da jeg fremholdte de gamle sko - han mente det var mange km siden, at de havde ydet nogen støddæmpning af betydning. Han foreslog, at jeg lige skulle tage én løbetur mere i dem før de skulle ud - og det skulle være på løbebånd. Hans gennemgang herefter viste, at udover at skoene var fuldstændigt udtjente så var de faktisk slet ikke i nærheden af at passe til mig.
Efter deres sædvanlige seriøse fremgangsmåde fandt han nogle forskellige sko frem som skulle ligge indenfor mit range (som er normalt til ganske let overpronation). Et par passede både intuitivt og på løbebåndet. Det blev til et par Asics Nimbus VIIOg de har sandelig også været fede at løbe i - en HELT anden løbeoplevelse.
Idag skulle de så første gang ud i en rigtig skov - til O-løb ved Bregnerød. De fine nye sko - de havde virkelig ikke fortjent sådan en besudling. De blev totalt spurt i mudder, indvendig og udvendig. Indvendig fordi skoen en enkelt gang blev stående i mudderet mens jeg løb videre. Mine sokker var selvsagt ikke rene da de efterfølgende skulle tilbage i skoen :-)
Man burde i virkeligheden nok overveje at købe et par track-sko. De har meget bedre greb, og holder i højere grad fødderne tørre.
Jeg kan i høj grad anbefale tri-drengene at vove jer ud i skoven. Udover selve træningen i orientering generelt og orientering under løb (som nogle har mere brug for end andre :-) ) - så styrker det led og sener markant. Jeg kan tydeligt mærke, at mine fødder idag er trætte på en helt anden måde, end hvis jeg bare har drønet rundt i Søndermarken eller Fælledparken. Forhåbentlig kan den rette mængde terræntræning forebygge forvredne ankler m.v. Der er ikke noget mere surt end skader - og da især op til og under et race.
Så det er bare op på dupperne drenge! :)
/Kasper
torsdag, december 01, 2005
Så skal der spares sammen...
Grundlæggende er de fysiske aktiviteter der beskrives på denne side sekundære - det handler jo primært om, at diverse idrætsgrene legitimerer indkøb af lækkert grej. Og vi ved jo alle, hvad kriteriet for at vinde i det store løb er...?
Et eksempel på lækkert must-have bliver videreudviklingen af Garmin Forerunner 301 som både Henrik, undertegnede og nu også snart Hans Henrik er indehaver af.
Den nye kommer formentlig til at hedde Forerunner 305, formfaktoren er noget mindre, og måske vigtigst så er det en Sirf-GPS med langt bedre modtagelsesevner. Der var helt markant forskel da jeg fik en tilsvarende Sirf-GPS i bilen.
Er der nogen der vil købe en gennemtestet Forerunner 301 til levering i 2Q06 ?
/Kasper
Et eksempel på lækkert must-have bliver videreudviklingen af Garmin Forerunner 301 som både Henrik, undertegnede og nu også snart Hans Henrik er indehaver af.
Den nye kommer formentlig til at hedde Forerunner 305, formfaktoren er noget mindre, og måske vigtigst så er det en Sirf-GPS med langt bedre modtagelsesevner. Der var helt markant forskel da jeg fik en tilsvarende Sirf-GPS i bilen.Er der nogen der vil købe en gennemtestet Forerunner 301 til levering i 2Q06 ?
/Kasper
Abonner på:
Opslag (Atom)
Opslag
