Lanzarote-data

Man begynder snart at glæde sig til 1) trisæsonens start 2) 2008-træningslejren på Lanzarote. Således hjemvendt og fuldt restitueret fra en benhård træningstur begynder man jo så småt at savne den sorgeløse og træningsintensive tilværelse på den lille ø.

Så kan man jo, mens man ser frem til det ultrakorte (men formodentlig lige så intensive) visit i forbindelse med IM'en 19. maj, hygge sig med at analyse de træningsdata, der blev indsamlet på turen.

Ingen tvivl om at træningsfokus frem til 19. maj bliver på stødt og rolig mængdetræning - enhver lejlighed til nogle gode ture på cyklen og i løbeskoene skal udnyttes. Men derfor kan man jo alligevel glæde sig over, at den øgede kvalitet i løbetræningen ser ud til at have givet resultater.

26. november sidste år hejlede Kasper os igennem et forrygende træningspas på Østerbro St. En fremragende, men benhård intervaltrappe. Pånær det længste interval gentog vi øvelsen d. 3. marts på Lanzarote og de data er opløftende læsning. På trods af hård aktivitet i tiden op til intervallerne var der konsekvent mere fart i benene i marts. Bortset fra et enkelt af de korteste intervaller, hvor jeg fik sidestik, ligger tiderne pænt og konsekvent under de samme distancer i november.

Til sammenligning:
Interval / pace nov. / pace marts
400 - 3:41 - 3:00
400 - 3:25 - 3:16
600 - 3:41 - 3:32
800 - 3;49 - 3:39
1000 - 3:58 - 3:48
1200 - 3:59 - ***
1000 - 3:46 - 3:46
800 - 5:43 - 3:47
600 - 3:47 - 3:37
400 - 3:18 - 8:04
400 - 3:30 - 3:23

Med andre ord: Kasper, HA, Anders og hvem der måtte være klar - vi skal snart på Østerbro Stadion igen :-)

/Søren

Lav sol over Hareskoven

Ingen tvivl - foråret er over os! Og det betyder mulighed for mtb-træning efter arbejde. Med x-duathlon'en stadig siddende i benene kunne jeg ikke modstå det forårsagtige vejr men måtte simpelthen snuppe en 1,5 time i det røde spor i Hareskoven. Perfekt, perfekt, perfekt!

Forbløffende få mennesker i skoven - their loss, for sporet var perfekt, bukserne var korte og aftensolen varmede og gav et fantastisk lys og fed mtb-stemning - og så kan man jo ikke lade være med at træde igennem, så det blev også til et fornuftigt træningspas.

På LaSanta lykkedes det stort set cykelpusher I & II (aka KCO og undertegnede) at få HA overbevidst om, at han naturligvis snarest muligt må anskaffe sig en mtb. Hvis ikke det her vejr kan slå hovedet på sømmet ved jeg ikke hvad - under alle omstændigheder skal vi snarest have samlet en trup til en lille trilletur i skoven - den kalder!

/Søren

DM X-duathlon

Søndagens race-træning var henlagt til Ganløse og DM i cross-duathlon. 3 km løb/10 km mtb/3 km løb/10 km mtb/3 km løb var distancen - den klassiske også kendt fra Craft x-duathlon cup'en.

Samtidig var racet udset til at tjene som lakmusprøve på post-Lanzarote-formen.

Det var svært at klage over vejret - det var simpelthen det mest perfekte forårs- og racevejr set i år til dato. Varmt, ingen vind, masser af sol. Mtb-ruten var glimrende og passede rigtig godt til min smag - kuperet, men med bakkerne jævnt fordelt og ingen vanvittigt lange stigninger, der smadrer rytmen fuldstændig. Teknisk, men ikke så svær at man måtte af cyklen (bortset fra en enkelt træstamme, hvor cyklen skulle løftes over). Ruten var meget afvekslende og bortset fra en enkelt muddergrøft der lige gav et par sprøjt til ansigtet og cyklen, så var ruten knastør.

Også løbet var godt kuperet, men det var jo som at være tilbage på øen :-)

Forudsætningerne for en god dag var således til stede. Jeg fik lagt lige vel hårdt nok ud på første løbepas - skal love for at folk gik til stålet, så jeg måtte sænke tempoet lidt på andet løb i forhold til første. Cyklingen gik dog godt synes jeg og her kunne jeg - som det før er set - hive et par enkelte tilbage, af dem der var løbet fra mig.

Cykelruten skulle køres to omgange i hvert cykelben og desværre nåede jeg kun lige at vende efter halvdelen af andet cykelben så fik jeg en højlydt punktering på baghjulet. Dårlig karma - ikke mindst fordi jeg selvfølgelig ikke havde hverken pumpe eller slange med. Nå, så kan man jo altid vandre hjem med cyklen på nakken og nyde det gode vejr...

Ærgerligt - men i det mindste godt, at Jesper og Maria så inviterede til en løbetur netop som jeg kom hjem. Jesper har lånt enkeltstarteren til en weekendtur til sommerhus t/r, så den skulle leveres tilbage. Så vidt jeg forstod var han begejstret for den aerodynamiske feel, så mon ikke det slår hovedet på sømmet med anskaffelsen af den Issac... :-)

En let peeling

Så er første uge på ClubLaSanta for længst gået. Desværre. For det er ualmindeligt lækkert hernede med helt optimale trænings- og afslapningsforhold. Ugen er på én gang gået hurtigt - men omvendt flyder dagene helt sammen, og man roder konstant rundt i dagene og de forskellige aktiviteter vi har deltaget i.

En ting står dog allerede nu lysende klart. Der bliver med sikkerhed en ny tur til LaSanta næste år. De første fem har allerede indtegnet sig på tilmeldingslisten.

Henrik fik først bandagen af sin omvredne ankel fredag, så torsdag formiddag (efter morgensvøm og morgenmad) drog HHK, SFL og undertegnede ud på en cykeltur. Det blæste vel omtrent stormstyrke, og da der ikke er det store læ på øen fik vi fuld fornøjelse af vinden der bar os over bakkerne på udturen. Ved sidevind var det dog særdeles ubehageligt at blive blæst ind på kørebanen. Ikke mindst på de stejle nedkørsler hvor HHK kom op på 80 km/t. Halsbrækkende. Et enkelt sted måtte vi køre gennem en passage hvor sand og grus blev blæst ganske voldsomt over vejen. Det gav en let peeling-effekt på arme og ben :-) Der var mod sædvane heller ikke mange andre der havde vovet sig ud i blæsevejret, hvilket nok også var det mest fornuftige.

SFL og KCO havde meldt sig til en socialt "Hill Run" om eftermiddagen. Ærgerligt bakket når man er bygget til lange lige stræk - men så må man jo bare lide i stedet. Det sociale element fik SFL dog hurtigt ødelagt ved at lægge sig 15 meter ud foran feltet og trække det langt. Da feltet således var i opløsning begyndte flere at løsne op for posen, og Søren måtte se sig overhalet af et par stykker ligesom alt socialt var som dug for solen. Jeg forsøgte blot at holde trit med Søren i blæsten. Det holdt hårdt, og jeg havde aldrig løbet så stærkt hvis jeg ikke var blevet tvunget til det. På den sidste stigning før centret havde jeg dog de bedste ben og kunne smutte fra Søren. Virkelig god træning - og Søren er blevet rigtig godt løbende!

På trods af blæsevejret forsøgte vi os senere på dagen med tennis - vi var også noget ensomme her - simpelthen fordi det var tæt ved håbløst på grund af mere end almindeligt forfløjne bolde i stormen.

Fredag stod på intervaltræning ala KCO (pyramide med omvendt jagtstart) på 400 meter banen. Dvs. efter morgensvømningen. Lungerne var på vej ud af halsen - og benene blev tungere og tungere. Men alle - Camilla inklusive - kom flot igennem. Og kan nu lørdag nyde gevinsten: Dejligt ømme lægge og lår. For Camillas vedkommende har det sat sig så meget i kroppen at blot at grine gør ondt! :-)

Efter intervaltræning tog vi alle ud på endnu en god MTB-tur. Henriks første tur på MTB i det hele taget, men det er vist snart lykkedes turens to cykelpushere at overbevise ham om, at han bliver nødt til at investere i endnu en cykel når han kommer hjem :-)

HHK, SFL og undertegnede skulle partout op på områdets højeste top. Vores forventning om at det ville blive en lidt teknisk klatretur på cykel blev gjort til skamme. Eller det vil sige - en klatretur blev det i hvert fald. Vi kom gående til tops - men nedstigningen var endnu vanskeligere og stejlere, og en tung mountainbike på slæb gjorde det ikke lettere. Ned kom vi dog med kun en enkelt hudafskrabning, det var billigt sluppet.

Søren har som bekendt selv to cykler med herned - men begge til landevej. Så da vi skulle på MTB var hans eneste mulighed at låne (som os andre) på LaSanta. Men Søren får det helt usandsynligt dårligt og en rigtig skidt karma af at cykle på cykler der ikke har en masse italienske carbon lire-ting med frække navne. Han brokker sig i én strøm over hvor håbløs tung og uhåndterlig cyklen er. Ynkeligt. Særligt taget i betragtning at Henrik og jeg nødvendigvis må cykle på tilsvarende lånecykler når vi er på landevej. Og det vel at mærke uden tuderi.

For at føje spot til skade lykkedes det Søren at punktere - og uden lappegrej var det på løbeben hjem. Jeg var flink, cyklede nogle hundrede meter forud med den flade cykel i den ene hånd - lagde begge cykler og løb videre. En klassisk disciplin: Bike 'n Run. Jeg havde imidlertid ikke taget højde for Søren "Palland" Friis totale fravær af tilstrækkelige motoriske egenskaber til at kunne cykle på én cykel og trække den anden ved siden af. Efter et par mislykkedes forsøg måtte han opgive - og nu i stedet løbe med to cykler. Man kan nok få øje på komikken.

Også til badminton samme aften peb Søren. I overbevisende stil besejrede HHK sammen med undertegnede modstanderne Camilla og Søren. Og lad os sige det sådan her: Det var ikke Camilla der trak spillet ned på det tabende hold. Jeg kan være nervøs for om vi får SFL tilbage på badmintonbanen - man kunne få det indtryk, at han ikke rigtigt bryder sig om at tabe (især så stort).

Efter morgensvømning lørdag har vi været på squashbanen og for drengenes vedkommende ude på en god lang og kuperet cykeltur. HA & KCO krydsede direkte over i en lille løbetur hvorimod HHK+SFL måtte give fortabt og i stedet begive sig i poolbaren til en snack og en vitamin- og energifyldt smoothie.

[indlæg herefter afbrudt pga. defekt pc :-(]

Fortjent hvil

5 timers effektiv daglig træning tærer langsomt - men sikkert på kræfterne. Tirsdag morgen kl. 07:45 stod Søren og undertegnede parat til et halvmaraton. Faktisk var vi fejlagtigt ikke blevet tilmeldt - men vi satsede på, at der var et par DNS'ere som vi kunne overtage startpladserne for. Det stod dog ganske klart, at der ikke skulle megen afvisning til før Søren ville finde tilbage i sin seng - hans motivationen for godt 21 km på tom mave var til at overse :-)

Der var heldigvis lige præcis 2 ledige slots - og dermed ingen undskyldning for ikke at komme frem over stepperne.

Turen var dejligt kuperet - og benene var langt fra friske. Men vi fandt et fint pace og kom stille og roligt frem. Sædvanen tro måtte jeg slide lidt på første halvdel af løbet - hvorimod sidste halvdel var en god og overskudsagtig oplevelse der uden problemer ville kunne være fortsat.

Ganske kort før mål fik Søren endnu en gang lidt mavekvaler og kroppen igangsatte som lyn fra en klar himmel opgylpningsreflekser. Det skulle dog ikke koste mere end et par minutter og vi kom begge ind i en for omstændighederne acceptabel tid.

Efter en lille formiddagslur og frokost begav vi os ud på MTB langs kysten og i det omkringliggende ørkenlandskab. En fremragende tur!

Henrik har desværre forstuvet sin ankel ifm. tennis mandag aften - så han tager det efter doktorens råd stille og roligt nogle dage. Træningen står på øvelser i træningscentret og lidt forsigtig svømning. På fredag skulle han dog være helt klar til at genoptage løb og cykling for alvor.

Dagen i dag har været en både tiltrængt og velfortjent hviledag. Benene har taget godt imod træningen, men skal selvfølgelig også have tid til at superkompensere. Vi har dog ikke kunne holde os helt i skindet, og det blev til 1½ times squash-instruktion/spil ved SFL. Det til trods kan vi nu her til aften melde benene helt klar til såvel morgensvøm, lang cykeltur som efterfølgende "Hill Run" og tennis. Jo, man skal rejse sig ved det træ man er faldet.

Vivamus henter trofæ hjem

Længe inden afgang hjemmefra var det aftalt, at vi skulle deltage i ”Vulcano Ridge Run” denne søndag. En prægtig tur på tretten meget kuperede kilometre. Vi havde nok ikke været helt forberedte på, at løbet tiltrak så mange mere eller mindre professionelle løbere fra det lokale opland og blandt ClubLaSantas gæster.

Det var en steghed affære med indlagt sandløb – to elementer vi jo ellers kender særdeles godt fra North Sea Beach Marathon. Alle fra delegationen kom flot igennem, Søren først. Det var dog Camilla der blev kaldt til podiet for at modtage løbets fighterpris. Hun var også den løber der havde kæmpet længst tid ude på ruten, så det var meget velfortjent. Det flotte trofæ pryder nu i dagtimerne stuen – og står over hovedgærdet når hun sover.

Søndagen stod herudover på beachvolley, windsurfing og tennis. Det var på vej til beachvolley vi passerede poolområdet, at HHK til stor morskab udbrød følgende: ”I kalder det en børnepool. Jeg kalder det en jagtmark”.

Mandag startede med et lille sprintduathlon, efterfulgt for en udvalgt del af 2½ times cykling, og sidst badminton og tennis for de fleste. Søren fik til stor fortrydelse intet trofæ til duathlon, selv på trods af en flot præstation blandt den første håndfuld i mål.

Benene er for alles vedkommende efterhånden lidt brugte, og vi begynder at se frem til vores semihviledag på torsdag. Inden da skal vi dog have overstået et halvmaraton i morgen, efterfulgt af en gang MTB-træning. Og mon ikke vi får klemt lidt squash og svømning ind i programmet også? :-)

Med andre ord går det strygende hernede – og vi ser frem til at rapportere yderligere hernedefra i løbet af de kommende dage.

/Kasper

Ømhed under solen

Hermed første beretning fra Vivamus team one’s træningslejr på Lanzarote – et hold præget af begejstring, ondt i røven (badminton aktiverer uvante muskelgrupper) og begyndende Michael Rasmussen tanlines.

Træningslejrens første udfordring viste sig at bestå i at skaffe en taxa fra katastroferamte Nørrebro til lufthavnen tidlig fredag morgen. Det lykkedes og rettidigt kunne team’et samle sig i afgangshallen til fælles indtjekning. Det stod hurtigt klart at der var medbragt betydelige mængder bagage. Der var dog ikke fundet plads til alt udstyr – således kunne Kasper ”Imelda” Carøe med klagende stemme meddele, at han havde måttet lade hele tre par sko blive hjemme. Uha uha.

Selv havde jeg medbragt en beskeden cykeltaske med ca. 5 kubikmeter cykler (enkelstart + racer) og en ikke ubetydelig mængde sportstøj. Det lykkedes dog at få alt checket ind og efter en afslappet flyvetur på 4 timer og 50 min. kunne vi sætte de dengang friske ben på vulkanøen i højt solskin. Siden har vi ikke set en sky og vejret er totalt perfekt til træningen. Varmt, let vind men hverken for varmt eller for blæsende. La Santa komplekset har rige muligheder for R&R mellem de målrettede træningspas. Således har Camilla Martin/Navrantilova Bøje allerede vist sine talenter inden for både badminton og tennis. Team Vivamus har ikke foreløbig udvist de store talenter inden for disse ketchersportsgrene – men der bliver til gengæld udvist stor entusiasme og fightervilje og det kan jo som bekendt rette op på meget.

Første træningsdag startede kl. 8.00 med morgensvømning – knap to klik i jævnt tempo og en forrygende udendørs 8x50m olympisk pool. Efter morgenmaden sadlede teamet racercyklerne og drog ud på en lang 4 timers cykeltur der bar os gennem det ørkenagtige landskab og ikke mindst op ad pæne stigninger der gav mindelser af Tour de France – når man ser bort fra tempoet. Henrik kørte dagens fighterpris hjem efter at have bidt sig godt fast i asfalten og slæbt sig hjem efter at være gået godt og grundigt kold på dagens største stigning.

Nu er flokken så samlet til aftensmad og mentalopladning til morgendagens 13km Ridge Run. Mandag står på en sprintduathlon fra morgenstunden efterfulgt af en lang cykeltur på IM-ruten og tirsdag har Kasper en bizar ide om at vi skal løbe en ½-marathon inden vi snupper en hygge-mtb-tur og slutter dagen af med en squashturnering. Dermed skulle vi gerne være klar til onsdagens mini-triathlon som alle stiller til start i. Det starter fra morgenstunden så mon ikke der bliver tid til nogle gode intervaller på det stadion der ligger i La Santa komplekset om eftermiddagen.

Torsdag er udset til hviledag, så der skal nok bare svømmes lidt jævn svømning og så skal vi have kåret Vivamus-mesteren i minigolf.

/Søren