Som før skrevet - en ulykke kommer sjældent alene. Om knap 20 dage skal der køres IM-Frankfurt - som nævnt uden tri-cykel.
Alt tyder imidlertid også på at det bliver uden våddragt, hvilket næsten er endnu værre. Grænsen for våddragt er 24 grader celcius og temperaturen forlyder nu at være på 24,5 grader. Det ville i øvrigt ikke være sensationelt idet våddrager også blev forbudt sidste år. Langt fra nogen god nyhed - det skaber et væsentligt uforudsigelighedsaspekt til svømningen, vil formodentlig forlænge svømmetiden betragteligt og alt andet lige vil jeg formodentlig komme pænt afkølt op af vandet samtidig med at jeg vil være tvunget til at bruge benene mere end ellers. Øv øv. Det bliver spændende at se om kombinationen af kold vand og benspark kan foretages uden at medføre kramper.
Det har i øvrigt pga. travlhed og manglende motivation været vanskeligt at opretholde den ønskede træningsvolume frem til Frankfurt, hvilket heller ikke lover godt. Selv den relativt begrænsede løbetur med tri4 i onsdags kunne mærkes betragteligt i benene i dagene efter og jeg kom først i løbeskoene igen lørdag morgen.
Men måske er en kold dukkert til at starte med præcis den opskrift der skal til for at slå den rigtige survival-mode an til et løb, hvor ambitionerne nu drejer sig om at gennemføre.
onsdag, juni 13, 2007
Ny cykel ønskes
En ulykke kommer sjældent alene. Søndag drog jeg til Geels skov for at køre den næstsidste Hot-cup-afdeling inden sommerferien på den forrygende rute jeg havde prøvekørt et par gange om tirsdagen. Vejret var sublimt - rigtig varmt og ruten var knastør og lynhurtig. Den lå lige til mig.
Belært af erfaringen tog jeg det en anelse mere med ro på første omgang end ved tidligere lejligheder - to timer plus omgangen færdig kan hurtig trække tænder ud. Det kostede lidt køkørsel, men på slutningen af første omgang begyndte jeg at lukke lidt mere op og hentede da også folk på alle stigningerne - god fornemmelse!
Halvejs inde i anden runde må jeg have ramt et eller andet der slog min bagskifter-arm skæv for pludselig røg den ind i hjulet da jeg skiftede til den største ring på bagkasetten. Der var god fart på cyklen så bagskifteren blev flået hele vejen med rundt hvilket kostede to egere, et flækket pulleywheel og en helt ubrugelig bagskifter. Satans. Af alle steder netop på denne perfekte rute blev jeg nødt til at bide i det sure æble og trække cyklen hjem.
Æblet skulle imidlertid blive endnu mere bittert. Mandag måtte jeg aflevere cyklen til reperation og tog derfor min centurion på arbejde. Normalt står cyklerne låst inde i cykelrummet, men jeg havde et møde i Forskings- og innovationsstyrelsen ude i byen og tog cyklen i stedet for taxa - vejret var jo trods alt stadigvæk forrygende. Det blev imidlertid med taxa hjem, for da jeg var færdig med mødet var cyklen væk. Endnu mere satans.
Nu var der ikke tale om jordens dyreste enkelstartscykel - men det var nu engang den, jeg havde udset mig at køre på til Frankfurt IM. Indstillingen passede mig perfekt, styret, sadlen, pedalerne - alt det, man vender sig til på en cykel. Nu bliver det efter alt at dømme en tur på Pinarelloen og det er også udmærket, men næppe hurtigste løsning. Og jeg skal have anskaffet mig nye look keo-pedaler, da jeg indtil nu har brugt det samme par på begge cykler. Endelig havde jeg også tænkt mig - når jeg på et tidspunkt fik investeret i den lirede kulfiber-enkeltstarter - at jeg ville bruge styr og sadel fra den gamle. Sådan skulle det åbenbart ikke være. Mere satans!
Belært af erfaringen tog jeg det en anelse mere med ro på første omgang end ved tidligere lejligheder - to timer plus omgangen færdig kan hurtig trække tænder ud. Det kostede lidt køkørsel, men på slutningen af første omgang begyndte jeg at lukke lidt mere op og hentede da også folk på alle stigningerne - god fornemmelse!
Halvejs inde i anden runde må jeg have ramt et eller andet der slog min bagskifter-arm skæv for pludselig røg den ind i hjulet da jeg skiftede til den største ring på bagkasetten. Der var god fart på cyklen så bagskifteren blev flået hele vejen med rundt hvilket kostede to egere, et flækket pulleywheel og en helt ubrugelig bagskifter. Satans. Af alle steder netop på denne perfekte rute blev jeg nødt til at bide i det sure æble og trække cyklen hjem.
Æblet skulle imidlertid blive endnu mere bittert. Mandag måtte jeg aflevere cyklen til reperation og tog derfor min centurion på arbejde. Normalt står cyklerne låst inde i cykelrummet, men jeg havde et møde i Forskings- og innovationsstyrelsen ude i byen og tog cyklen i stedet for taxa - vejret var jo trods alt stadigvæk forrygende. Det blev imidlertid med taxa hjem, for da jeg var færdig med mødet var cyklen væk. Endnu mere satans.
Nu var der ikke tale om jordens dyreste enkelstartscykel - men det var nu engang den, jeg havde udset mig at køre på til Frankfurt IM. Indstillingen passede mig perfekt, styret, sadlen, pedalerne - alt det, man vender sig til på en cykel. Nu bliver det efter alt at dømme en tur på Pinarelloen og det er også udmærket, men næppe hurtigste løsning. Og jeg skal have anskaffet mig nye look keo-pedaler, da jeg indtil nu har brugt det samme par på begge cykler. Endelig havde jeg også tænkt mig - når jeg på et tidspunkt fik investeret i den lirede kulfiber-enkeltstarter - at jeg ville bruge styr og sadel fra den gamle. Sådan skulle det åbenbart ikke være. Mere satans!
søndag, juni 03, 2007
Ny hjelm ønskes
Dagens Dustcup-afdeling var en søndagsetape og sidste dust-afdeling inden sommerferien. Søndagsafdeling er lig med 2 timer + omgangen færdig, så der var lagt i kakkelovnen til en hård eftermiddag i skoven.
Sporet var ved Roskilde og det udmærkede sig ved at være rigtig, rigtig teknisk. Nok det mest tekniske jeg overhovedet har kørt i dust/slush/hot-cup-regi. Der var tilmed nok en 10/90 pct. fordeling mellem stier/singletrack, så det ville være synd at sige at ruten lå godt til mig.
Løbet gik ok den vanskelige rute taget i betragtning og uden problemer med udstyret - jeg var dog af cyklen utallige gange, enten for at løbe de vanskeligste stykker eller med småstyrt og klumren rundt i sporet. Især på sidste omgang hvor kræfterne og koncentrationen var tyndslidt kostede det nogle styrt - et af den helt ud over styret og med hovedet først i jorden hvilket flækkede hjelmen, der heldigvis tog langt det meste af slaget. Det blev kun til en masse mudder og et par enkelte afskrabninger i hovedet - men jeg var lynhurtigt oppe som en ninja og sled mig i mål, mest med tanken på den roulade og cacaomælk, der ventede. Nu mangler der blot én hotcup-afdeling på denne side af sommerferien - desværre også en to-timers sag, så det skal nok blive hårdt igen igen - inden da skal jeg imidlertid have skaffet en ny hjelm.
Sporet var ved Roskilde og det udmærkede sig ved at være rigtig, rigtig teknisk. Nok det mest tekniske jeg overhovedet har kørt i dust/slush/hot-cup-regi. Der var tilmed nok en 10/90 pct. fordeling mellem stier/singletrack, så det ville være synd at sige at ruten lå godt til mig.
Løbet gik ok den vanskelige rute taget i betragtning og uden problemer med udstyret - jeg var dog af cyklen utallige gange, enten for at løbe de vanskeligste stykker eller med småstyrt og klumren rundt i sporet. Især på sidste omgang hvor kræfterne og koncentrationen var tyndslidt kostede det nogle styrt - et af den helt ud over styret og med hovedet først i jorden hvilket flækkede hjelmen, der heldigvis tog langt det meste af slaget. Det blev kun til en masse mudder og et par enkelte afskrabninger i hovedet - men jeg var lynhurtigt oppe som en ninja og sled mig i mål, mest med tanken på den roulade og cacaomælk, der ventede. Nu mangler der blot én hotcup-afdeling på denne side af sommerferien - desværre også en to-timers sag, så det skal nok blive hårdt igen igen - inden da skal jeg imidlertid have skaffet en ny hjelm.
Abonner på:
Opslag (Atom)
Opslag
