Setting things straight

Jeg har jo tidligere luftet min bekymring for, at Søren havde lavet en mere permanent overhaling indenom på de korte cykel enkeltstarts sprintdistancer da han vandt disciplinen forrige søndag.

Heldigvis viste det sig idag, at det var en enlig svale.

Straks jeg havde sundet mig ovenpå Sørens Zipphjul-intimidering krævede jeg naturligvis den snarest mulige revanche. Det blev idag hvor der afvikledes 2. afdeling i Chrono Cup. Også idag var det en 20 km ganske kuperet enkeltstart.

Sædvanen tro mødte Søren naturligvis op med noget nyt grej i håbet om, at det ville fjerne mit fokus inden løbsstart. Denne gang var det en rigtig lækker Louis Garneau enkeltstartshjelm. Til den nette sum af kr. 2.000,- var den naturligvis imponerende og attråværdig. Men ikke nok :-)

Både Søren og jeg ankom det man vist kan kalde allersidste øjeblik. Jeg var allerede dehydreret ved starten og havde ikke vand med i det hele taget - Søren nåede ikke at få finjusteret sine gear (den slags er nødvendigt når man har så maaaaange hjulsæt at skifte imellem :-) ). For begge vores vedkommende spillede det ikke. Men 1730 i Buresø er ikke nemt, når man skal ud af den københavnske myldretid. Det skal være anderledes næste gang.

Min lektie fra enkeltstarten i Fløng var, at jeg skulle arbejde ved markant højere intensitet end jeg gjorde dengang. Jeg lagde derfor også ud omkring 170 pulsslag - hvilken efter min målestok er ganske hårdt arbejde og ikke noget jeg kan holde meget mere end hvad der kræves her (tror jeg). Men efter ca. 20 minutter kommer der et par interessante vejvalg - og jeg havde tydeligvis ikke studeret kortet tilstrækkeligt inden afgang. Ruten var ikke afmærket, så jeg var meget tvivlsom på, om jeg havde valgt rigtigt. Min tvivl blev forstærket af, at der hverken var bagfrakommende eller forankørende. Til sidst var jeg helt sikker på at jeg skulle have taget et højresving - og bandede mig selv langt væk for dermed at have misset en chance for at sætte Søren på plads.

Resultatet af det formodede forkert vejvalg, den manglende tro på at det skulle lykkes - og at fokus helt generelt blev fjernet fra det fysiske arbejde i sadlen kan let aflæses af den indsatte pulsgraf. Man kan også se, at jeg kort før mål blev overhalet af en bagfrakommende, og derfor kunne konstatere at jeg rent faktisk havde været på rette spor: Op røg tempoet og pulsen. Men det er megen værdifuld tid der blev sat til - irriterende. Så lektien til næste gang der gøres løb uden afmærkning: Intensive kortstudier!

Jeg kom dog alligevel ind i ca. 34.40 (egen tid). Søren sluttede i 37.18 - idet han dog undervejs tabte sit pulsur (!) og lavede lidt omkørsel. Sådan er vilkårene jo, når man ikke har styr på stumperne :-)

Men verdensordenen er heldigvis retableret - lad os se hvor længe det varer :-)

/Kasper