Muddersjov

Gårsdagens konkurrenceunderholdning var henlagt til Buresøen og Haretris off-road triathlon, som jeg også deltog i sidste år. Erfaringen, mtb-teknikken og formen var bedre i år, så det var en smal sag at forbedre min elendige præstation fra sidst, hvor jeg gik helt død på løbet, da jeg glemte at få væske med på cyklen.

Efter 3 svømmerunder af 300m i en Buresø med overraskende mange krusninger på vandet på grund af en del vind var jeg oppe og hurtigt på cyklen. De 25km mtb rute var ikke specielt teknisk - den kunne køres hele vejen rundt, men til gengæld var den ekstremt våd. De fleste steder kunne man køre uden om de værste mudderhuller, men oftest var den hurtigste vejr ret igennem så vand og mudder stod til alle sider. Den første omgang var hård inden jeg fik pulsen fra den hurtige svøm og T1 under kontol og gang i benene. Men hurtigt fandt jeg en fornuftig rytme og havde en god cykling.

Det er væsentligt sværere at disponere kræfterne på en mtb sammenlignet med cykeldelen i en almindelig triathlon og de 25km var også væsentligt hårdere end de 40 km jeg kørte sidste søndag. Også de 10km løberute var væsentligt hårdere med nogle virkelig grimme stigninger og et halsbrækkende nedløb. Både den hårde cykeltur og den kuperede rute gjorde, at jeg ikke havde så hurtigt et afsluttende løb. Der var rimelig stor afstand mellem deltagerne, så der var heller ikke rigtig meget at løbe efter på sidste omgang, så det blev til et anstændigt, men langt fra imponerende pace på 47 min/10 km. Sluttiden blev 2:25:11, hvilket rakte til en femteplads overall og en agegroup 2. plads.

Jeppe havde også fundet vej til Buresø og var som sædvanligt godt kørende på cyklen. Han sluttede i 2:30:10 efter at have taget et par minutter på mig på cyklen som han smed igen på løbet.

Alt i alt en udmærket dag - hvor jeg i øvrigt kunne hjembringe en fornem lodtrækningspræmie i form af et par nye løbesko, som jeg er spændt på at prøve af.

Raceplaner 2008

Der er stadig saft og kraft i 2007-sæsonen, der allerede har vist sig at blive endnu en lærerig sæson - dog også endnu en sæson, hvor det ikke lykkedes at indfri det klare, erklærede hovedmål: IM-gennemførelse.

Efter snart ikke så få forsøg skulle man efterhånden tro, at det var på tide at sadle om og koncentrere sig over mere overkommelige tri-konkurrencer på kortere distancer. Ingen tvivl om at de korte distancer tiltrækker mig endnu mere, men jeg har dog ikke i sinde at kapitulere overfor den fulde, ultimative distance.

Efter bønhørig research af de tilbageværende IM-muligheder (man skal jo prøve noget nyt, og jeg har jo allerede været lidt omkring ;-) er den foreløbige plan faldet på IM-Roth den 25. maj 2008. Det er nu målet for den tidlige 2008 sæson af flere årsager. Det er et stort og velorganiseret løb, det ligger nærmere end Lanzarote og Sydafrika og det er tidligt på sæsonen samtidig med at det har en mindre kuperet cykelrute end fx Nice. Alternativet fra IM Switzerland, der rutemæssigt minder meget om Roth, men valget falder altså foreløbig på det tidlige race (Schweiz ligger knap en måned efter Roth) for dels at kunne udnytte træningslejren på Lanzarote optimalt og dels for at kunne fokusere resten af sæsonen på kortere distancer optil en halv IM.

2007 har dog stadig et par items på kalenderen. I morgen kører jeg off-road triathlon med start i Buresø - det var et sjovt stævne sidste år, dog fik jeg drukket alt for lidt på cyklen, da jeg glemte min camelbag. Så der er rig mulighed for forbedring i år. Senere skal der køres tri i Blovstrød, duathlon i Sorø - det var også et godt race sidste år, og så skal der selvfølgelig køres afsluttende afdelinger af både dust- og hot-cup. 17. oktober er der et langt mtb-løb i Grib skov - det bliver interessant at køre det som en afveksling fra de korte, intensive dust/slush/hot-cups og endelig bliver der forhåbentlig mulighed for at køre Craft x-duathlon og slush-cup til vinter i lighed med tidligere (der er desuden noget revanche til gode på dette felt i forhold til kco).

Fighterhjerte

Intet kunne ligge mig fjernere end at drille med et enkelt mislykkedes IM-forsøg (eller lidt flere). Men kunne det gavne at få syn for, i hvilken tilstand andre slæber sig over stregen - så hjælper jeg naturligvis gerne.

Nedenstående videoklip stammer fra Ironman Hawaii (verdensmesterskaberne) 1997 hvor der kæmpes om 4. og 5.-pladsen for kvinder.

Der er vist ikke megen tvivl om hvorfor netop disse damer har kvalificeret sig til verdensmesterskaberne. Winners never quit - quitters never win :-)

Årets mest tilfredsstillende race

Dagens konkurrence var henlagt til Hillerød, hvor menuen stod på 500m-40km-10km tri i et kæmpemæssigt motionsstævne med forskudt start. Vejret og distancen var noget nær perfekt for mit vedkommende - kort, intensiv, ikke for meget svømning og let vind og lav temperatur. En dag skabt til at et hurtigt race.

Svømningen foregik med start hvert 20 sekund i en spiralbane, så allerede på de første 500m gav jeg mig i færd med overhaling på overhaling og kom op af vandet efter 8 min. Ikke verdensklasse svømning, men armene var lidt tunge efter gårsdagens mange flyttekasser. Skiftezonen var enorm og folk tog sig god tid, en del publikummer havde også forvildet sig der ind og deltagere, med senere starttidspunkter. Et par højllydte "PAS PÅ!", "PAS PÅ!" fik dog de fleste til at flytte sig som jeg stormede frem til min cykel. Endnu en gang klokkede jeg en optimal T1 og så var det bare om at træde til. Der var god fart i cyklen på trods af at ruten faktisk var ret teknisk - mange små stier, sving, rundkørsler og mærkværdigt underlag betød, at koncentrationen skulle være på plads. Der blev ikke taget særskilt mellemtid på transitionerne, men cyklingen incl. T1 og T2 i den laaange skiftezone blev overstået på 1:04 så farten har formodentlig været lige så høj som i Køge sidste weekend.

Efter en lige så optimal T2 var jeg ude på løbet, der viste sig at være en Helvede-I-Nord-lignende kuperet rute i skoven. Imod sædvane kunne jeg forcere på løbet og heri ligger dagens store tilfredsstillende nr. 1. Det afsluttende løb har aldrig været min force, men i dag følte jeg overskud og evne til at løbe den krævende rute på 43 min. Ingen rekord 10k, men for mit vedkommende, ruten taget i betragtning og som afslutning på en tri med maxpuls hele vejen = meget tilfredsstillende. Men naturligvis fortsat et indsatsområde for træningen. Det vil KCO sikkert glædeligt være behjælpelig med i craft-cup-regi senere på året...

Ved ca. 6km henter jeg en af de løbende foran. Han holder et solidt pace og jeg når ganske langsomt op til ham. Han virker overrasket over at blive hentet på løbet og råber "godt løbet". Jeg gengælder komplimentet og opfordrer ham til at hænge på fordi jeg kun løber lidt stærkere. Det gør han, men det viser sig at være en bjørnetjeneste fra min side, for han løb sådan set på grænsen i forvejen og efter knap en kilometer slår han helt ud og jeg kunne regne ud på hans sluttid, at han har løbet det sidste stykke meget langsomt. Well, jeg gjorde det kun for at være flink :-)

Sluttiden blev 1:57 hvilket rakte til en samlet 7. plads og en agegroup 2. plads i det kæmpemæssige felt med 409 atleter. Top-10 resultat i så stort et felt blev dagens store tilfredsstillelse nr. 2. Der var en håndfuld velkørende klubkammerater med, så det var selvfølgelig rart at kunne poste et godt resultat sammen med flere af dem. En statskundskaber på det hold, jeg var instruktor for i sin tid, havde også fundet vej til racet og lavede en rigtig pæn debutpræstation - men altså lidt langsommere end sin gamle lærer ;-)

Den forskudte start og så mange deltagere giver egentlig et lidt specielt race. Man jagter konstant den forankørende og jeg overhalede mange både i vandet, på cyklen og løbet - og holdt alle bag mig, også på løbet. Super motiverende. Helt sikkert et race der skal i kalenderen næste år igen. Og så må målet være at shave 45 sek af svømningen og løbe under 40min på det afsluttende løb.

Dagens store tilfredsstillende nr. 3 startede med m og sluttede med arabou...

Mere mudder end støv

Gårsdagens afdeling af Dustcup var henlagt til Tokkekøb Hegn og efter flere dage med nedbør var det en godt tung rute, som dog rent teknisk ikke var sindsyg vanskelig. Der var et par korte bakker og rimelig gode overhalingsmuligheder, så ruten passede mig faktisk fint. Det er længe siden jeg har været på mtb'en, så teknikken var ikke 100 pct. skarp og formen var heller ikke helt i top, men jeg kørte da et acceptabelt løb uden styrt eller tekniske problemer.

Fire omgange på 1:28 blev det til og en placering som nr. 74 ud af de 202 startende. Ikke helt tilfredsstillende, men dog acceptabelt formen taget i betragtning. Jeg lagde rimeligt hårdt fra land og holdt både koncentration og tempo igennem løbet. Der var ikke noget spurtopgør til sidst, men undervejs lykkedes det dog at hive et par af de forankørende ind - bl.a. på den første stigning som lå godt for mig og som jeg nåede at prøvekøre to gange mens jeg varmede op.

Gang i benene igen

Dagen idag bød på hele to muligheder for konkurrencepræget træning: en to-timers afdeling af Hotcup'en i Tisvilde eller en triathlon i Køge på distancen 800m-37km-7,5km. Valget faldt på det sidste og jeg kørte et fornuftigt race. Lige bortset fra at jeg blev vist ud på et ekstra loop og derfor kørte 45km i stedet for 37km. Der var derfor ikke mange podieplaceringer at spurte om på den sidste løbetur, som ellers gik fornuftigt.

Ærgerligt, for jeg cyklede rigtig stærkt og holdt et rigtig godt pace hele vejen igennem. Gennemsnitsfarten på cyklen blev på hele 38,7 km/t med et pulsgennemsnit på 169, så der var skub i Pinarelloen som synes at foretrække de korte, intensive distancer. Svømningen gik fint og jeg var oppe af vandet efter 12 minutter. Våddragten kom hurtigt af (shampoo-tricket) og jeg havde igen en rigtig hurtig transition - er sgu ved at have godt fat i skiftene uden så mange dikkedarer.

Det var uden problemer at løbe de 7,5 km, også uden strømper (hvor er det godt at være tilbage i de gamle Nike-sko), men det havde været lidt sjovere, hvis der var nogle at løbe om kap med. Jeg indhentede en del der kørte i senere heats på den korte rute, men det er der jo ikke meget ved. I det hele taget synes jeg det er langt federe at køre samlet start, så man ved, hvor man ligger i feltet undervejs.

Efter et par timers velfortjent hvil var Morten Boesen så elskværdig at invitere på en squash-match, så der var lige lidt bonus-motion sidst på dagen oveni hatten.

Intet held i Fredericia

The Final Tour som tri-Fredericia havde kaldt deres DM i langdistance-stævne i lørdags var et sidste - febrilsk viste det sig - forsøg på at knække IM-distancen i 2007 efter DNF i IM-Lanzarote og Frankfurt.

Selvom svømningen og ikke mindst T1 gik fint og forholdsvist problemfrit, så kunne jeg allerede på cyklen mærke, at kroppen ikke var klar til en ny max-belastning. Efter 120km på cyklen var der vrøvl med knæet og det blev gradvist værre, så jeg overvejede faktisk på et tidspunkt at stille cyklen allerede efter 150km og dermed springe sjette omgang á 30km over.

Jeg bed imidlertid tænderne sammen, satte tempoet ned og kørte den sidste omgang for i det mindste at få prøvet af, om knæet også ville gøre djævelsk ondt på løbet. Det gjorde det, men så fik jeg da prøvet T2 af og hastet ud på blot 5km løb.

Når svømningen kun gik forholdsvis problemfrit, så skyldes det, at jeg lige som mange andre deltagere, to gange svømmede ind i en brandmand hvilket i den grad gjorde nas efter som det var i ansigtet. Det gjorde faktisk ondt resten af dagen - dog kølede vandet (16,2 grader, brrrr) ansigtet ned, hvilket blot gjorde det til en blandet fornøjelse at komme op af vandet igen efter en fornuftig tid på 1:07:36 - pænt hurtigere end både Lanzarote og Frankfurt.

Helt uden erfaringer havde de tidligere races dog ikke efterladt mig, så jeg havde en virkelig effektiv T1. Jeg havde bestemt mig for at race todelt og havde allerede min langærmede svedundertrøje på under klub-singlet'en i vandet - så det var bare op af vandet, op af bakken til skiftezonen (ja, det var virkelig op af bakke), af med våddragten, på med hjelmen og så cyklen ud af skiftezonen med skoene sat fast i pedalerne. T1 tog 2:22 - over et halvt minut hurtigere end den næsthurtigste i min aldersgruppe, så det var nok dagens største (og vel nok eneste) succesoplevelse.

Indtil knæet begyndte at give problemer holdt jeg et fornuftigt og roligt pace på den temmelig kuperede og blæsende rute på omkring 57-58 min pr. 30km-omgang incl. flere tissepauser på hver omgang (var virkelig opsat på ikke at dehydrere). I alt endte jeg dog med at bruge 6:21 på cyklingen - de sidste og især den sidste runde sparede jeg meget på knæet og kørte langt fra fuld gas.

T2 gik uden problemer og tog 2:11. Jeg var allerede ude af pedalerne og havde slået visiret på hjelmen op, da jeg sprang af cyklen, så det forløb også som planlagt.

Tilbage venter en efterårssæson som forhåbentlig kan byde på nogle mere positive oplevelser på kortere distancer, og så må vi se, hvad 2008 byder hvad angår IM.