Hinderbahn

Forsvarets "Center for idræt" på Svanemøllen Kaserne har været så venlige at låne os forhindringsbanen ifm. noget adventuretræning i næste uge.

I den forbindelse drog Jesper og undertegnede til Østerbro imorges for at træne lidt teknik på banen. Jesper havde tidligere stiftet bekendtskab med den militære forhindringsbane - og jeg selv har jo trænet den utallige gange da en vis tid (som jeg desværre ikke p.t. erindrer) dengang var forudsætning for gennemførelse af kursus 145 ved Hærens Kampskole.

Men jeg var sandelig glad for, at det ikke var idag at disse krav skulle opfyldes. Forhindringerne synes lidt højere end jeg huskede dem :-) Jeg var ellers god for en frisk bemærkning da jeg så den, for mig, nye anordning ved fire-bommen (AKA Nøddeknækkeren) hvormed fald undgås - og rampen til "Sukkenes Dal" (benyttes svjv ved kvinders prøveaflæggelse).

Det er åbenlyst, at styrke/vægt-ratioen endnu ikke er som den var for 7 år siden - men det var også ganske tydeligt, at den vel største mangel lå i selvtilliden på banen. Ved visse forhindringer er det simpelthen nødvendigt at tro på det, ellers er ethvert forsøg håbløst.

Det lykkedes Jesper at tage firebommen i næsten fuld færdig form - flot klaret! Jeg kan ikke helt prale med det samme. Irriterende, men jeg tror den er der næste gang. Og helt sikkert hvis der står en flok rekrutter eller adventureracere og kigger ;-)

/Kasper

Sne & Snö

Jeg noterer et folkeligt pres, og iler derfor med en løbsberetning fra Isterød Bike'n'Run 2006.

Hvad gør man hvis man står med 600,- i hånden? Investerer dem i langsigtede værdipapirer? Køber 6 kasser øl på tilbud? 2 flasker god whiskey? Niksen! Man investerer selvfølgelig de 400 kr. i et deltagergebyr så man kan få lov til at løbe og cykle i frostvejr i skoven, overnatte i telt og sovepose - og så bruger man de sidste 200 kr. på energibarer og frysetørret mad :-)

Som det fremgår af forrige indlæg så blev János syg aftenen før afgang, og jeg nåede lige at få fat i Peter og han fik ganske få timers mental forberedelse før han skulle stå klar kl. 0615 lørdag morgen. Og inden da skulle der jo styr på stumperne.

På trods af sygdom stod János op lidt i 7 for at aflevere den udrustning han oprindelig var ansvarlig for - og så satte vi ellers kursen mod Isterød. Vi fik de første kort udleveret og hilste på Mathilde fra USG-adventure der egentlig skulle have løbet med Tine, men hun havde fået en knæskade og det var derfor en studiekammerat Mathilde havde fået lokket med. For sidste gang formentlig :-) Han havde ikke trænet det mindste og havde kun svag erindring om sidste gang han havde løbet 10 km :-)

Men starten gik, først lidt O-løb omkring højskolen og derefter på cykel til Grib til et langt MTB-O - og derefter et langt orienteringsløb til fods. I al beskedenhed vil jeg sige, at orienteringen gik rigtigt godt. Over de 3 dage tror jeg at jeg bommede på ialt 3 eller måske 4 poster. Ud af omkring 100 var det efter min egen skala tilfredsstillende - også selvom det altid er irriterende at det sker. Men heldigvis blev fejlene erkendt ret hurtigt, så det var hverken lang tid eller distance vi satte til. I modsætning til andre :-) Vi oplevede talrige gange det velkendte scenarium hvor vi overhales af andre hold på de lige stræk, men går en bedre vej mod posten og får den først - for så igen på vej til næste post at blive overhalet af selvsamme hold igen. Ganske som på FEM morede det os lidt :-)

Efter sidste O-løb på vel omkring 17 km sprang vi på cyklerne igen, og tilbagelagde dagens sidste kilometre ud af 60. Og det skal måske tilføjes, at det ikke var landevejskilometre (nogle var dog) - men langt overvejende en distance på skovstier og veje. Og jeg skulle hilse og sige, at der er langt mindre befærdet i Grib Skov end f.eks. Hareskoven, så der er langt mere løs sne i sporene - hvilket gjorde det helt ufremkommeligt til cykel mange steder. Nogle steder havde traktorer og skovbrugsmaskiner til gengæld prepareret vejene...med det resultat at både cykel, arme og overkrop blev rystet helt igennem - og al fart forsvinder fra cyklen.

Så summa summarum var det nogle lange kilometre. Der var forskel på vores fysiske formåen, men jeg skal lige love for, at Peter gav alt hvad der var at give. Vi måtte desværre se os overhalet nogle gange de sidste timer lørdag, men det var ikke fordi der ikke blev kæmpet - eller fra min side heppet og trukket :-) Men til sidst hang Peter helt ned over styret, med blodsprængte øjne af ren udmattelse og iøvrigt (viste det sig) uden senere at kunne huske turen hjem :-)

Så vel ankommet til lejren fik jeg hurtigt stoppet en proteinbar og en snickers i Peter - vi satte telt op og fik en kort skraber i posen inden en egentlige aftensmad. Det passede mig fint lige at vente lidt med at spise, og jeg tror ikke Peters krop var modtagelig for en større mængde næring lige på dette kritiske tidspunkt. Han havde meget svært ved at få varmen pga. udmattelse og det våde tøj - og jeg var en overgang bekymret for den fortsatte deltagelse. Det er i hvert fald ikke alle og enhver der kommer tilbage efter sådan en omgang. Imponerende demonstration af viljestyrke!!!

Instant Noodles og noget der kom til at minde om kyllingesuppe samt apspargessuppe skal ikke undervurderes, ej heller at få tørret sko i strålevarmen fra et varmt bål. Så selvom Peter efter eget udsagn aldrig i sit liv havde været så smadret, så var der dog godt mod lørdag aften.

Efter spisetid var vi forbi dommerbordet for at se holdenes placering og kunne her konstatere, at Mathildes hold endnu ikke var kommet i mål. Og det var nu over 3 timer siden vi var kommet ind, snart 4. Omkring kl. 21.00 telefonerede de dog ind og bad om en opsamling - en knæskade hos den modige hasteindkaldte havde fået sat en stopper for deres løb og cykling og de udgik derfor. Øv.

Vi fik en god nats søvn, eller det vil sige - vi frøs begge en del og var meget vågne. Men noget fik vi da sovet, og var ganske friske fra morgenstunden. Intimteltet er virkelig kun beregnet til een overnatning, for teltet er så lille at man uafværgeligt vil komme til at ligge og røre teltdugen (der er ikke noget indertelt) - og min sovepose var blandt andet derfor temmelig våd søndag morgen. For slet ikke at tale om det forhold, at jeg ikke kan ligge udstrakt, men skal ligge med temmeligt bøjede ben...det giver nogle irriterende opvækninger med krampe :-)

Vi lagde et godt tempo fra morgenstunden på cykel, igen i Grib Skov. Det var fedt at se, at Peter var kommet sig over gårsdagens strabadser. Men da vi kom til dagens lange O-løb gik luften langsomt af ballonen. Det resulterede i, at da vi kom tilbage til skiftezonen var der kun ganske få cykler tilbage. Det lykkedes os dog rimeligt hurtigt at få kontakt med forankørende - og med nogle gode vejvalg var vi pludselig foran disse igen. Peter var langsomt på vej ind i en anden verden, men på én eller anden måde fik han mobiliseret en helt uhørt energireserve - og vi tonsede afsted på det sidste stykke på landevej mod højskolen, fremragende kørsel! Her lavede vi et skoleeksempel på lynhurtig transition og løb ud på det sidste korte o-løb.

Om lørdagen var vi blevet slået med 4 minutter af vores yndlingsrivaler - så nu skulle vi for alt i verden sætte dem med mere end 4 minutter på søndagens rute. Og det lykkedes, så udover at have gennemført (ca. 1/3 udgik) så lykkedes det os også at vinde en vigtig mental sejr over et af de andre hold. Lige p.t. står det som om vi er blevet nr. 15 ud af de 34 tilmeldte og 29 startende hold - men af helt uforklarlige årsager har vi fået en times tidsstraf. Så forhåbentlig er det en fejl (vi fandt i hvert fald alle poster) - og så avancerer vi til 13. pladsen. Taget i betragtning af feltet, vejrliget og vores totale fravær af fællestræning så er det faktisk yderst tilfredsstillende.

Jeg synes turen gav et signal om god enduranceform for denne sæsonstart. Jeg var end ikke øm i benene søndag morgen eller mandag for den sags skyld. Så nu ser jeg meget frem til FEM og også til "my special weekend-treat" som jeg senere skal komme ind på.

Turen gav også gode erfaringer omkring energiindtag - det er en meget interessant oplevelse at komme så meget i føling med kroppen, at man ganske hurtigt kan reagere på bevægelser i blodsukker og væskebalance for derved at lave løbende indtag istedet for at benytte error/fix-metoden som styringsredskab :-)

Nu ser jeg efterhånden frem til at komme på landevejen på den smalsporede, herunder at udfordre Søren "Boonen" Friis i nogle forskellige enkeltstarter. Det skal nok blive sjovt. Men træningsmæssigt tror jeg fokus skal flyttes lidt tilbage til løb - det skal indenfor relativt kort tid afklares, om form og styrke er klar til Swiss Alpine K78 her til sommer :-)

/Kasper

En tur til Isterød

Tiden går stærkt - i den kommende weekend drager jeg til Nordsjælland for at deltage i Isterød Bike'n'Run. Der skal orienteres på en 120 km tur, henholdsvis løbende og på MTB.

Den forventede vindertid er faktisk længere end selv på FEM70, så det er en god stor udfordring tidligt på sæsonen. Og vejret gør det kun mere interessant. For udover at is og sne gør cykling i skove og på stier meget tungt så er der jo udpræget risiko for hypotermi. På DTU (i oktober) så vi flere hold udgå på den konto - og der var det jo langt fra frostvejr og uden overnatning m.v.

Arrangørerne er opmærksomme på kuldeproblemet og har derfor stillet et opvarmet lokale til rådighed hvor vi skal overnatte i telt. Benytter man lokalet er man imidlertid ude af konkurrencen. Behøver jeg nævne, at jeg skal trækkes så stivfrossen ud af mit telt at jeg ikke kan slå fra mig, hvis jeg skal slæbes ind i et opvarmet lokale?

Jeg ved ikke, om turen er en lige lovlig stor mundfuld for Søren og Jesper - men i hvert fald er der meldt fra over en bred kam. Jeg har derfor allieret mig med János fra USG's adventureracehold. Han løber og cykler som en gazelle, jeg håber at rygsækken vil tynge ham så tilpas, at jeg kan følge nogenlunde med :-)

Jeg tror lige jeg pakker en ekstra trøje...

/Kasper

A can of whoopass!

Som det fremgår af tidligere indlæg og kommentarer, har Friis jo virkelig lagt sig i selen for at få hævn efter tidligere nederlag i Craft-Cuppen. Det skulle dog ikke blive i dag, for undertegnede havde lige en ekstra dåse øretæver klar på lager :-)

Løbestrækket var på asfalt men med et par gode bakker. Jeg får stadigvæk lidt ondt i det ene underben af at løbe stærkt på asfalt – men netop i dag kunne jeg komme på mange gode grunde til at ignorere irritationen. Og uden endnu at have fået mine stræktider synes jeg at der var god hastighed på de 3 x 3 km. Det lykkedes mig at lægge 20-30 sekunders luft til Søren – men med de cykeltakter han viste i går, så forslår 30 sekunder som en skrædder i helvede. Og da jeg løb ud af skiftezonen kom Søren ind i samme, så der var ikke meget at give af.

Cykelruten var en godt 3 km tur der skulle tilbagelægges tre gange i hvert pas, altså i alt seks gange fordelt på 2 pas. Ruten var meget teknisk synes jeg – kun et enkelt stræk hvor der kunne sættes tempo. Og når det er i sne og på is, så er jeg i hvert fald tilbøjelig til at sætte kontrol over hastighed.
Jeg havde forventet, at Søren kom blæsende inden længe, og jeg havde allerede en syrlig kommentar klar – noget med at jeg nok skulle komme tilbage på næste løbestræk :-) Men der kom ingen Søren – men ved de forskellige vendinger havde vi lige føling, så der var ikke så meget at give af.

Ved vendingen ved andet løbestræk havde jeg vel fået omkring 2-3 minutters forspring til Søren (passer det ikke?).

Jeg blev imidlertid temmelig stresset da jeg efter at have været ”lynhurtigt nede” fik store problemer med cyklen. Jeg smed kæden et par gange, og måtte flere gange af cyklen. Når jeg lagde pres på pedalerne lavede den nogle ordentlige hak, knas os mas – det lød virkelig ikke godt. Og når jeg skiftede klinge foran smed jeg kæden. Pres! Mine tanker gik i retning af at skulle løbe 6-7 kilometer ekstra for bare at kunne redde æren. Men det viste sig, at hvis bare jeg blev på den store klinge, så var problemerne begrænsede. Og selvom det til tider var ganske tungt, så gik det i hvert fald meget bedre end før. Men det havde kostet tid, og tempoet var ikke optimalt efterfølgende.

Sidste løbetur var ikke så hård – måske både fordi intensiteten på cykelpasset ikke havde fået pulsen op at ringe, og så nok også fordi det på dette tidspunkt stod klart – at jeg var kommer uden for Sørens aktionsradius. Det kunne jeg konstatere da jeg skulede baglæns i starten af løbestrækket. Jeg havde et par stykker liggende lige bag mig som jeg koncentrerede mig om at holde væk, men havde ingen indenfor rækkevidde foran – så det blev nok ikke så koncentreret som det burde være.

I mål kunne jeg konstatere at min midterste klinge er fuldstændigt smadret, og at den store klinge er (trukket? :-) ) skæv. De skal udskiftes mandag så jeg får cyklen helt klar til Isterød i næste weekend.

Jeg undrer mig stadig over at Søren ikke hentede mig på cyklen – og mon ikke Søren gør det samme? :-) Jeg tror jeg endte med at vinde med en ca. 7 minutter.

SFL bliver lige pt. sultet lidt på sejrene – men tilsyneladende betyder det heldigvis bare en beundringsværdig træningsindsats, og så er det jo alene et spørgsmål om tid og flid! Og så synes jeg egentlig også, at det var hele rimeligt at jeg fik denne sejr med. Inden vi får set os om omfatter konkurrencerne jo nok også svømning, og så vil situationen se helt-helt anderledes ud. Så det er fint nok, at jeg kan få afstivet selvtilliden med nogle små sejre her i forsæsonen – dem får jeg brug for :-)

Opdatering på tider og billeder følger!

/Kasper

Søren er klar!

Søren og jeg var lige en kort tur rundt på kryds og tværs af Hareskoven idag. Formålet var at få lidt fornemmelse for underlaget, der jo er en afgørende faktor.

Søren var særdeles godt kørende idag, både teknisk og hastighedsmæssigt. Og med nye gearvælgere og de notoriske pigdæk så var udstyret tilsyneladende også optimalt til imorgen. (Én kunne i et svagt øjeblik snart ønske, at SFL også fik lov at opleve punkteringer under konkurrence :-) ). Indtil flere gange måtte han ligefrem vente på mig i sporet - ikke gode tegn!

Sørens enorme træningsvolumen den sidste tid kan man kun være imponeret over, og det lader jo heldigvis også til at det giver mærkbare resultater. Set i det lys vil jeg være tilfreds med ikke at sætte mere tid til ift. Søren end jeg vandt med sidste gange. Da jeg også vandt forrige gang ville jeg således med rimelighed kunne kalde mig den samlede vinder :-)

For mit eget vedkommende har de sidste dage været arbejdsramte med deraf følgende utilstrækkelig og uregelmæssig søvn, træning og ernæring. Det er vist for sent at gøre noget ved det med træningen, søvnen håber jeg at kunne indhente i nat og nu vil jeg tage til 4 års fødselsdag og carbo-loade i boller og lagkage :-)

/Kasper

Craft eller O ?

Som det ses i højre spalte er det lange orienteringsløb ”I troldens fodspor” i planen for den kommende søndag. Arrangør er "De Barske" og Maria og Jesper er allerede tilmeldt. Løbet er meget i stil med Lyhnes Langfærd som Jesper og undertegnede fornøjede os med forrige weekend.

Alternativet ville være at løbe/cykle Craft X-duathlon på søndag. Men den slags korte sprintdistancer er jo ikke helt så relevant træning forud for Isterød og FEM.

Søren - spørgsmålet er, om vi ikke bare skulle hoppe på et dejligt langt og svært orienteringsløb, ”Troldens fodspor” i Sorø Sønderskov – og lade Craft være Craft? What say you?

/Kasper

On track…

Endnu en weekend hvor det tilnærmer en forbrydelse ikke at have været ude i det gode vejr. Det lykkedes heldigvis både lørdag og søndag at få lidt kilometer i benene. Lørdag med en 9-10 km tempotur, og søndag med en langsom 30 km tur. Begge ture var ganske opløftende.

Den hurtige tur viste, at det fortsat går fremad med hastigheden over kortere stræk – og at der skulle blive mulighed for at forbedre min tid på 5 km fra DHL-stafetten sidste år. Men vi må se.

Ugens lange tur var blandt andet rundt om Tissø der er udlagt som både vildreservat og EF Habitat- og Fuglebeskyttelsesområde. Jeg skal lige love for, at der især var mange fugle på engene og isen. Og havde det sneklædte landskab, skovene, åerne, de mange blishøns og gråænder oma. ikke været nok, gjorde tusindvis af grågæs i hvert fald turen særdeles seværdig. Og så var det en god fornemmelse at løbe distancen uden at få ondt eller lyst til at stoppe. Kun en nagende sult gjorde at jeg satte kursen hjemad. Fremover må jeg huske at tage lidt energi med på ugens lange tur.

Med på begge weekendens løbeture var iøvrigt min løbekammerat. Kønnere, mere charmerende, mindre perfid og i særdeleshed i bedre form og mere løbestærk end både Søren og Jesper :-)

/Kasper

Klar til FEM?

I en kommentar slår Søren fast, at FEM 2006 bliver uden hans deltagelse. At der skulle være nogen som helst udmygelse ved ikke at tage den længste distance, er dog en fejlslutning af format. Det kan pr. definition ikke være en ydmygelse at stille op uanset distancen, og uanset iøvrigt om man gennemfører eller ej. Men lad nu det ligge :-)

Det synes således afklaret, at eneste Vivamus-hold der stiller til start er Jesper og jeg. Men jeg vil da gerne lufte den oplagte mulighed for, at andre "associerede" hold stiller op. Der er som sagt distancer på 35 km over 2 dage. Sidste år var der et par grønne, unge og håbefulde officersaspiranter der gik turen rundt istedet for at løbe. Så man sætter jo helt selv sit ambitionsniveau - og alle kan være med.

Så måske kunne vi rent faktisk ende i den særegne situation, at der er ét Vivamus-hold til start - men at der er to eller flere Vivamus-hold der kommer i mål!? :-)

/Kasper