fredag, maj 26, 2006

God sæsonstart med sprint-triathlon


Dagens program bød på sprint-triathlon i Ganløse - og det gik forrygende. De 400m - 20k - 4k blev tilbagelagt på 1:01:13. Det rakte til en 34. plads overall blandt de 131 der startede på lang. Det var dog ærgerligt jeg ikke lige sneg mig under en time, men jeg følte jeg havde et godt løb og ikke mindst fuldstændig gnidningsfrie transitioner. Jeg havde spændt skoene fast på cyklen med elastikker så den var lige til at hoppe på, og jeg var lynhurtigt ude af skiftezonen og på cyklen.

De 400 meter crawl og en lang løbetur op til skiftezonen tog 7:49 hvilket nok har betydet lige under de 7 minutter i vandet. Ikke nogen rekord-fart, men stadig pænt tilfredsstillende. Som det fremgår af billedet lagde jeg mig først i den næsthurtigste bane (hovedet er bag vendeflagsstolpen) og dermed var jeg også blandt de første i mit heat oppe af vandet og jeg hentede tid i skiftezonen hvor folk lagde op til det helst store påklædningsnummer.

Cykelruten var jo velkendt fra cross-duathlonsammenhæng tidligere og den er fantastisk, især når der er meget vind. Gode bakker og stykker med medvind ned ad bakke hvor man rigtig kan fyre den af og mærke hvordan vinder hiver og slider i zipp-hjulene. På et stykke nåede farten op over 60 og cykeldelen blev klaret med en gennemsnitsfart på 34,2 km/t. Også skiftet til løb gik godt - quicklaces og ingen snørrebånd gør at man også blæser igennem T2. Jeg skal dog arbejde gevaldigt med hastigheden på løbedelen når man kommer af cyklen for her var tempoet ikke imponerende. Nu hjalp det naturligvis heller ikke at løberuten er svært kuperet og virkelig kan trække tænder ud.

Så både et løb med mange vellykkede momenter i en næsten tilfredsstillende tid - og en klar indikation af, hvor der skal forbedres. Kan man ønske sig mere?

3 kommentarer:

Kasper Carøe Olsen sagde ...

Du skal have tillykke med den fine placering. Men endnu bedre er det jo faktisk, at transitionsteknikken ser ud til at virke (efter vinterens store studie og forberedelser) og selvfølgelig også at formen kun bliver bedre og bedre. Storartet.

I min verden er 7 min / 400 m. iøvrigt en ganske pæn hastighed :-) Mit bud er, at jeg havde været et par minutter længere om det. Træning giver øvelse.

Anonym sagde ...

Også tillykke herfra med den fine placering, jeg er stadig ærgelig over at cyklen skulle afholde mig fra at deltage, selvom jeg havde fået smæk :)

Må man spørge hvad det er for snørrefri snørrebånd du har anskaffet dig?

Søren Friis Larsen sagde ...

Naturligvis, der er tale om nogle LockLaces TM der er helt perfekte. Skoen sidder som den skal - mod forventning ikke for løst og de er superhurtige at komme ned i. Bonus: de går aldrig op. Formodentlig en af de billigste udstyrsopgraderinger jeg har foretaget, men også af den grund betydelig value-for-money. Jeg kan ikke huske, om jeg købte dem i Endurance Sport på Gammel Kongevej, hos Marathon Sport eller et helt tredje sted. Hjemmesiden er www.locklaces.com og www.active-sports.net kan sikkert anvise en forhandler. Her fremgår det også, at det er helt perfekt for dig, Kasper: "Lock Laces are also ideal for children, the elderly and the physically challenged" ;-)