Efter længe med blikket at have kærtegnet min nye enkeltstartsramme, der har stået og funklet i stuen siden december, var det i weekenden endelig tid til en prøvetur. Endelig en weekend med forholdsvis tørre veje og godt vejr!
Det har taget længere tid end forventet at få bygget cyklen op fra bunden, da de bestilte Nokon-kabler var længe under vejs og da der også måtte fremskaffes nye bolte til at sætte bremseklørne fast med. Forgaflen på en Look 496 tri er så bred, at standardbolten ikke passede. Lang tids søgen på nettet og et par opkald rundt omkring fik dog lokaliseret et par bolte hos en engelsk cykelhandler, der fluks sendte dem. 
Jeg har valgt at sætte mit dura-ace kranksæt på enkeltstarteren. Det er så tanken, at Pinarelloen på sigt skal udstyres med et 50-34 kompakt kranksæt, evt. i kulfiber. Den spinner godt i den rasende dyre dura-ace krankboks med keramiske lejer. Ikke meget friktion der! Dura-ace står desuden for forskifter og førnævnte bremser på 496'eren. Som bar-ends har jeg valgt de nye fra SRAM - de er rigtig lækre. Lettere end både Campagnolos og Shimanos og så selvfølgelig i kulfiber, hvilket ser godt ud. Men først og fremmest virker de rigtig solide og kan - i modsætning til det ældre par Campagnolo-skiftere jeg har prøvet tidligere - justeres fornuftigt, så forskiftet ikke løber fordi skifteren rasler løs under kørslen. For at passe med indekseringen, faldt valget derfor naturligt på en bagskifter fra SRAM Force. Den gør det ganske fornuftigt må jeg sige - og efter at have set SRAMs meget instruktive installationsvideo på deres hjemmeside, er det slut med at bøvle med justeringen af en bagskifter. Har aldrig indstillet et skift så hurtigt tidligere. Now it just works. Kæden er den letteste jeg kunne finde og fra KMC. Mine Look keo-pedaler bliver genbrugt - dem har jeg jo været godt tilfreds med, ikke mindst nu, hvor det er blevet den letteste udgave med titanium-akslen.
Nye træningshjul er i øvrigt et par Extralite-hjul til dæk og slange, som jeg fandt brugt til en fornuftig pris tilbage i november, da min alu-racer blev stjålet sammen med mine træningshjul til dæk og slange. Der er tale om et rigtig let hjul, som nu er udstyret med et par m2-racer stik-aksler, latex-slanger, såkaldte veloplugs, der erstatter fælgbåndet og sparer vægt på den roterende masse, og en SRAM force-kassette i 12-26-udgaven, så jeg kan hive mig rundt på Lanzarote. Tror hjulene bliver en absolut fornøjelse på stigningerne dernede. Kasetten har i øvrigt et spændende design, hvor der mangler en tand på de fleste af tandhjulene, hvilket SRAM har regnet ud giver et bedre skifte. Det er nok for tidligt at afsige dom over lige denne detalje - men skiftet fungerer i hvert fald forrygende. Jeg savner ikke umiddelbart en dura-ace kassette.
Trisadlen er også genbrug og en ikke særlig prangende, men velkendt og behagelig Profile Design-ting. Som drikkedunk har jeg valgt en aerodunk, der ifølge nogle studier faktisk minsker cyklens drag frem for at øge den. Dunken rummer en halv liter og sidder i en speciel holder, der kun passer til denne flasketype. Så det er naturligvis kun relevant på de kortere tridistancer, hvor man ikke har brug for mere væske under vejs - men her er den også lige i øjet.
Styret er særdeles spændende - der er tale om USE's Tula-styr med indbyggede og meget aerodynamiske bremsegreb og s-bends i kulfiber. Ud over at være utrolig let og aerodynamisk, lader styret til at passe mig rigtig godt. Dog er jeg spændt på holdbarheden, da armhvilerne kun er sat fast med én skrue hver. Hvis det kan holde i længden, er det faktisk ret imponerende. Vi får se.
Det er lige før, jeg vil sige, at 496'erens største force ikke er det aerodynamiske, stive stel, den indvendige kabelføring eller den ovale saddelpind, men derimod den indbyggede ergo-stem. Frempinden er justerbar og det giver mulighed for at ramme den rigtige position på cyklen meget præcist - samt at komme meget lavt ned, hvis man vil køre aggressivt på en kort enkeltstart eller kort tri. Look sælger også frempinden separat - hermed et købstip givet videre. Den er virkelig suveræn.
Tilbage til træningsturen: det var en fornøjelse. Gjorde et par stop undervejs for at justere lidt i positionen, men kom ret hurtigt til at sidde rigtig godt på cyklen. Der skal naturligvis nogle lange ture før, under og efter træningslejren på Lanzarote til før den optimale position er helt på plads, men foreløbig er jeg stærkt begejstret for 496'eren. Så er dén del af udstyret på plads - nu mangler vi bare at få tunet motoren til de store præstationer i 2008, men det er jo en helt anden snak.
Opslag
