C'est possible, c'est vraiment possible

Visse ting her i verden synes nærmest umulige. Uopnåelige. Uovervindelige. Med Kaspers imponerende formkurve, der ikke synes at ville tage nogen ende, så syntes en sejr i dagens baglæns-tri på sprint-distancen 5km løb, 20km enkeltstart og 500m svømning som en sådan umulighed.

Jeg måtte dog også sande efter et hårdt udlæg i front på løberuten, at jeg ikke kunne følge med på de 5km, når Kasper for alvor lukkede op for benzin-motoren. Han klokkede en forrygende tid komfortabelt under de 20 minuter - og så vidt jeg forstår, så var han faktisk i stand til at se Eskild foran, da han løb i mål. Imponerende. Jeg havde selv et godt løb og pressede mig helt ud - pt. er formen altså til 21.41 på de 5km. Den skulle også meget gerne under 20, men jeg havde ikke mere da jeg løb i mål, så jeg var tilfreds med at jeg nåede at få det brændt af.

Så var tiden inde til en deployment of speed weaponry - utroligt, at der ikke skal mere end et par Zipp 808 til at intimidere Kasper Carøe. Stærkt prustende i mål foran Camilla, der havde været så elskværdig at komme for at heppe, kunne jeg således konstatere, at hvad der ikke lykkedes på løbe-benet var en realitet på cyklingen. Jeg kan hermed præsentere intet mindre end en verdenssensation - det kan lade sig gøre at slå Kasper Carøe Olsen. Der var ikke tale om nogen stor sejr, men dog nok til at der er en vis spænding om, hvem der vinder den samlede duathlon. Af mystiske årsager er Kaspers løbe- og cykeltid ikke offentliggjort i skrivende stund - men Kasper kan sikkert opklare sine tider fra pulsuret?

Min egen cykeltid blev 33.59 - lidt bedre end sidste søndag. Mit pulsur beregnede en gennemsnitsfart på 35,7 km/t, en max hastighed på 53,5 km/t, en gennemsnitspuls på 172 bpm og en maxpuls på 183 bpm. Igen følte jeg, at jeg formåede at presse mig selv lidt hårdere end jeg tidligere har kunnet. Løbserfaringen begynder at hjælpe, synes jeg. Det var naturligvis også en stor fordel, at jeg søndagen inden havde kørt præcis den samme 20km distance. Selvom ruten var anderledes havde jeg dog hele tiden en klar fornemmelse af, hvor langt der var hjem og hvor meget jeg kunne give den gas.

Kasper var desværre forhindret (eller var der i virkeligheden tale om en framelding?) i at deltage i svømmedelen. Jeg overvejede kortvarigt, om jeg skulle skåne min skulder fra de 500m, men besluttede mig naturligvis for at gennemføre. Smerte er jo trods alt kun svaghed der forlader kroppen og trods dagens fornuftige åreladninger hidtil kan man vel altid finde en lille sjat svaghed og hælde ud.

Jeg har ikke svømmet de seneste tre uger og mærkede lidt til skulderen, dog ikke faretruende. Så det blev en langsom tid på 8:43. Masser af plads til forbedring og en samlet tid på 1:04 - nu venter jeg blot spændt på at høre Kaspers præcise løbe- og cykeltid, så vi også kan få den samlede duathlon afgjort. Hvis han er heldig kan han måske dermed rede en 2-2 hjem (for der er naturligvis ingen tvivl om at jeg tager den samlede sejr, når han ikke stiller op til svømningen). :-)

Hmm, vi er åbenbart helt oppe på moden?

Først viste det sig, at afholdenhed er en trend.

Og nu kan man i dagens tante læse, at adventure og grænsesøgende ekstremsport er blevet enormt trendy.

I sig selv let foruroligende, at vi skulle være med på indtil flere modebølger...en tanke jeg (som formentlig også de fleste læsere!) har meget svært ved at forlige mig med.

Jeg skal iøvrigt benytte lejligheden til at minde om, at Søren endnu ikke har svaret på det tidligere indlæg med en lille udfordring. Tør han ikke?

/Kasper

My own private Hincapie

Dagens træningstur blev kortere end ventet - 30 km oppe af strandvejen knækkede sadlen af under mig med fuld fart på cyklen. Jeg undgik dog lige - med nød og næppe - at gentage George Hincapie's tur i rabatten fra Flandern Rundt. Det blev dog en smålang tur hjem stående.

Nu må det snart være slut med den slags tekniske svigt.

Søndagens enkeltstart

Søndagen bød på en debut i ny disciplin - decideret enkelstart. Ganløse Tri arrangerede nemlig i lighed med tidligere år en 10/20/30km enkeltstart. Det gode vejr tiltrak en del deltagere, men der var stadig tale om et velarrangeret, mindre løb.

Folk stillede med alt fra mtb'ere med støtteben, fuldskærme og bagagebærer til toptunede fuld-carbon enkeltstartsracere med pladehjul. En enkelt havde sågar også enkeltstarthjelm - så der var styr på tingene.

Ruten var særdeles kuperet og det blæste en pelikan - så det rykkede godt i cyklen nedad bakke liggende i enkeltstartsstyret. Jeg meldte mig til på dagen og tog 20km'er ruten for at snyde lidt på vægten, så jeg fik lov at starte næsten til sidst. Med 30 sekunder imellem hver starter gav det mig fornøjelsen af at overhale en pæn flok - og ikke bare mtb-folkene, så det var jo vældigt.

Gennemsnitsfarten blev 34,9 km/t - så det var hæderligt uden at være prangende.

Støvet har rejst sig!

I flot vejr startede sæsonens første 1. afdeling af DustCup her til aften - jeg havde egentlig bestemt mig for at lade min ømme skulder hvile og først hoppe på Cup'ens 2. afdeling. Men det ville naturligvis være noget pjat - smerte er jo blot svaghed der forlader kroppen og hvem ville dog sige nej at få åreladet noget smerte på sådan en næsten sommerlig aften?

DMK havde stablet en fin afdeling på benene i Geel skov - en fantastisk, men meget teknisk krævende rute med krævende nedkørsler over mange rødder. Skulderen gav ikke mange problemer og benene var faktisk hæderlige efter mandagens ½-marathon. Morten, Janos og Jeppe kunne jeg naturligvis ikke følge med, men synes selv jeg havde et godt løb (og Morten overhalede mig trods alt ikke på vej til sin fornemme 2. plads i motionsklassen - tillykke, tillykke).

Temperaturen var fin så jeg tænkte, at jeg ville give de korte bukser sæsonens mtb-debut - og det var også glimrende mens løbet stod på. Blev dog fælt koldt at stå og vente på at vi kunne klappe af Morten (desværre glemte de at råbe holdnavnet op, det havde vi ellers set frem til ;-) og håbe på en lodtrækningspræmie - ikke mindst fordi det blev halvmørkt og begyndte at småregne. Så turen hjem var pænt kold. Men det ændrer ikke ved den glædelige nyhed: mtb-sæsonen er startet, støvet har rejst sig!

"The Double 2006" - er du klar, Søren?

Igennem efterhånden en rum tid har der under "Upcoming Challenges" været noteret Sjælland Rundt d. 1. juli 2006 og North Sea Beach Marathon d. 2. juli 2006. Og nej, det er naturligvis ikke en fejl.

Planen er nemlig først at cykle de 300 km lørdag, og derefter køre til Vestjylland for at løbe et marathon den efterfølgende dag. Det er uden tvivl en interessant udfordring at starte et marathon på ømme, stive stænger - så det er da noget der skal prøves. Jeg deltager helt sikkert - så må vi se om jeg gennemfører eller må melde fra undervejs på løbeturen.

Søren har imidlertid været lidt svingende i sine signaler. Den ene dag accepterer han udfordringen - næste dag er han mere afvisende og mener, at beslutningen skal træffes på dagen. Det vil være naivt - for selvfølgelig har man ikke megen lyst til at løbe når man har fået nogle få timers søvn - det skal være aftalt, bestilt og betalt på forhånd. Jeg har tilbudt at stille kørelejlighed til rådighed.

Men jeg tænkte, at Søren nu kunne få lejlighed til at komme med en endelig melding her på siden. Lejlighed til at vise om vi er mænd eller mus :-) Jeg mener, herregud - hvad er et marathon for en ironman in spe?

What say you? :-)

/Kasper

Helvede i Nord

Ovenpå påskefrokoster var det idag tid til at løbe "Helvede i Nord" - et cross halvmarathon i Tisvilde Hegn.

Udover Søren deltog også Morten og János fra USG-Adventureholdet.

Søren var desværre lidt skadet, da han havde fået et voldsomt slag på skulderen under noget MTB-træning i skovene. Ak ja - det er jo hvad der sker når man er en skruebrækker og ligger og laver hemmelig måneskinstræning for at gøre sig gældende i sporet :-)

Vel var turen hård sammenlignet med et almindeligt, men hvis det er Danmarks hårdeste halvmarathon så burde vi sætte os for at arrangere et decideret barskt løb for de hårde drenge. Inspirationen kunne vi passende finde i løbet Tough Guy i Storbrittanien. Et løb jeg i parantes bemærket godt kunne fristes til at overveje hvis der er andre der vil med til januar 2007...

Tilbage til dagens løb. Det var som lovet skøn natur, og der var rigtignok også både ganske kuperet terræn og mange sandstier, klitter, rødder og væltede træer der skulle passeres. Og et stykke på stranden der vakte varme mindelser om North Sea Beach Marathon sidste år. Men vildere blev det faktisk ikke.

Jeg kunne tydeligt mærke effekten af sæsonens barmarkstræning på de små stejle stigninger hvor jeg lidt imod de grundlæggende fysiske love faktisk kunne forcere en smule. Og effekten af mine selvstændige lange løbepas synes jeg også at kunne konstatere. Jeg følte faktisk, at løbet først sådan rigtigt startede omkring de 13 km - men jeg startede også på lidt ømme og stive ben og helt sikkert i et for langsomt tempo. Men efter 13. kilometerskilt var der jo kun 8 km tilbage at gøre godt med, og med ben der stadig var i top begyndte jeg at skrue tempoet op. Jeg blev ikke overhalet siden, men fik heldigvis lagt en del bag mig. Dog uden nogensinde at komme bare i nærheden af hverken János eller Morten :-) Så jeg burde nok have lagt lidt mere aggressivt ud - men det er jo altid nemt at aflæse på kilometertider, pulsure m.v. bagefter :-)

Morten var som altid lynhurtig - og kom flot-flot ind i toppen af samtlige løbere i tiden 1:27 - med János kun et par minutter derefter. Der skulle gå endnu 10 minutter før jeg kom over samme målstreg i 1:39. Søren promenerede ind i tiden 2:02 - et par minutter langsommere end målet. Jeg stod naturligvis klar med chokolade-infusionen i fald han igen skulle nærme sig et kritisk blodsukkerniveau som tidligere omtalt.

Der var store problemer med resultaterne efter løbet, nogle af os havde fået trukket 15 minutter fra (det så godt ud på diplomet :-) ) - andre til stor skuffelse (János) ikke. P.t. står Søren som DNF - meeeen det kan vi dog bevidne er forkert.

Alt i alt en god dag: Flot vejr, udmærket træning og godt selskab - det går man aldrig fejl af!

/Kasper

Race Across Amer....Sjælland!

Den seneste uge har for mit vedkommende budt på træning på adskillige forårsklassikere. Først Paris-Roubaix sidste søndag, skærtorsdag var det Amstel Gold Race - og påskelørdag var det så en tur på tværs af Sjælland.

Turen gik fra Jerslev til Humlebæk, en distance der burde have været ca. 110 km - men som endte på 120 km. Som forudset blev al pynt taget af rytteren fra starten ved opstigning fra Åmosen og det meget kuperede terræn omkring Hallebyore, Bromølle, Dønnerup og Katrinebjerg. De første 30 km var jeg adskillige meget mod min vilje nede på den lille klinge :-)

Men vejret var ualmindeligt smukt, og mit rutevalg var meget små veje gennem skov og over mark...meget seværdigt!

Vinden havde været mig gunstig indtil jeg kom nord ud af Tølløse hvor den pludselig frem over Skibby til Frederikssund lå skråt foran mig. Så jeg lagde mig ned i tri-bøjlen og minimerede luftmodstanden. Det virkede fremragende og jeg er blevet langt bedre ven med bøjlen :-)

Selvom det går fremad er jeg stadig ikke helt tilvænnet cyklens saddel, hvis der ikke også sker fremskridt her, så går der nok ikke længe inden jeg køber en Fi'zi:k Arione Tri istedet.

Taget i betragtning at turen var uden selskab eller tidligere tider til at holde og presse tempo, og med diverse lyskryds og de første 30 km's bakker i mente så synes jeg, at en gennemsnitshastighed på 31,8 km/t er udmærket på en rolig lørdagstur på cyklen. Gns. puls lå omkring 130.

Ambitionen er her i sæsonen at tage en ugentlig tur på omkring 5-6 timer uden tempomål. Det skulle være så sundt :-) Så turen var mest af alt en stille og rolig opstart.

Jeg afsluttede naturligvis cykelturen med en hurtig transition og en godt og vel 10 km. løbetur progressivt fra 5:30 til 4:30 min/km. God træning!

/Kasper

Hård tur i blødt føre

Lørdagens træning kom til at bestå af tre gode timer på mountainbike - og for nogens vedkommende også lidt af mountainbiken. Morten, som ellers satte et forrygende højt tempo og var godt kørende både formmæssig tog teknisk, tog nemlig et fænomenalt morsomt styrt i den suverænt største mudderpøl vi forcerede. Han fik dermed smagt lidt på skovbunden og lignede efterfølgende en, der virkelig havde leveret en dedikeret indsats.

Jeg kunne imidlertid også mærke dagens høje tempo efterfølgende både i ben, ryg og overkrop - og der gik et par timer og en akut infusion med 400g marabou før jeg helt var på toppen og blodsukkeret tillod også hovedet at fungere igen.

Uhhh, nu ser man bare frem til DustCup'en, hvor de første afdelinger dog nok må forventes at byde på lidt mudder.

Gode træningspas

Lørdag bød på chancen for at ledsage Kasper på hans jomfru-tur på ny smalsporet - lækker sag. Desværre måtte vi se os selv forfulgt af uheld og tage toget hjem efter tre punkteringer og kun to medbragte ekstraslanger.

Bortset fra at turen blev kortere end planlagt og hjemturen mere omstændigelig, så var det en ren fornøjelse at køre på landevejen og Kasper bør være særdeles tilfreds med sin ultegra-besmykkede racer.

Søndagens tur gik på egen hånd til Harreskoven for at nyde, at sneen nu endelig har forladt skovbunden. Mens jeg gjorde klar til at køre løs fik jeg dog øje på min USG-adventure-holdkammerat fra i tirsdags - Morten, der sammen med to andre også havde udset sig Harreskovens røde spor til en søndagstur. Så jeg koblede mig på og dannede - med nød og næppe bagtrop. Uhauha et tempo de knægte lægger for dagen. Men trods den faretruende høje puls og de benhårde intervaller som det kuperede landskab lagde op til, så var det dog en stor, stor fornøjelse igen at kunne få fart på mtb'en. Og så var der mudder! Det bidrager jo også til en sjov tur - og nødvendiggør en grundig rengøring af udstyret og rytteren efterfølgende.