When hell freezes over

Dagens menu stod på halvmarathon i Tisvilde eller med andre ord: "Helvede i nord". Vejrguderne havde imidlertid drysset et fint lag puddersne over skovlandskabet, så det blev en smuk tur rundt i sneen. Hvis det var helvede så er temperaturen meget beskeden.

Det er tredje gang jeg løber med og jeg er stærkt begejstret for ruten, der er meget afvekslende og udfordrende, uden at det dog bliver noget "ekstrem"-løb, som de ellers markedsfører sig med.

Jeg havde ikke sat næsen op efter nogen PR-tid på løbet. Jeg løb godt til sidste år og træningen på det seneste har været fokuseret på mængde, mængde, mængde for at lægge en ordentlig base til Lanzarote. Flere træningsture på over 21 km, så dagens opgave virkede overskuelig på startstregen. Underlaget er naturligvis altid en joker, men det viste sig faktisk at være ok at løbe i de lille lag sne. Jeg løb uden skader eller vrid, så det var positivt. Mellem 13 og 14 km havde jeg lidt mavekneb, men brækfornemmelserne endte i en stor bøvs og så var jeg oppe i fart igen.

Turen langs stranden og en god bakke med knap fire kilometer til mål var rigtig hård, men benene var stadig gode, så det var blot anledning til at hive et par af de foranløbende ind. Sluttiden blev 1:50:08, hvilket langt fra var imponerende, men dog tilfredsstillende. Jeg skal jo slet ikke løbe stærkt på nuværende tidspunkt. Den fik dog lige lidt spurt på den sidste kilometer - jeg ville jo trods alt ikke lade folk komme forbi, men ellers kunne benene godt være fortsat. God start på sæsonen - mon ikke jeg skal i helvede igen til næste år.