fredag, januar 20, 2006

Islagsopdatering

Mens fortovet bestemt ikke indbyder til løbetur, og vejene alene frister til cykelkørsel med pigdæk (har jeg en fornemmelse af, at vi snart kommer til at høre mere om) - er det småt med træningsmulighederne idag :-(

Men heldigvis kan en uventet hviledag jo benyttes til lidt opdatering her på siden :-)

Først og fremmest skal jeg komme med en anbefaling, ikke mindst til læsere der er udstyret med en Garmin Forerunner 301. I stedet for Garmins "Training Center" kan jeg anbefale SportTracks. Det er langt mere fleksibelt end førstnævnte, og giver mulighed for indtastning af træningspas hvor man ikke har benyttet uret samt manuel justering af fejlagtige data. Og så holder det styr på hvor mange km. man har løbet i de forskellige løbesko :-) Sidst men ikke mindst er det nemt at få både et numerisk og visuelt indtryk af udviklingen i træningsvolumen over enkelte eller flere discipliner.

Jeg skylder vist også at nævne, at jeg har hentet min nye smalsporede cykel. Jeg fandt et godt tilbud hos Heino, der for tiden giver 20 % på mere eller mindre alt i butikken. Vejret har endnu ikke tilladt mig første tur på asfalt, men jeg holder mig klar mens det kribler for at komme på landevejen :-) Og minsandten, om der ikke også lige blev plads til et par nye cykelsko med rabat :-)

/Kasper

1 kommentar:

Søren Friis Larsen sagde ...

Øøøøøv, hvor er jeg misundelig på tri-skoene - men så ved jeg, hvad det næste, der skal på indkøbslisten skal være. Overvejer dog en anden model, der passer til mine pedaler.

Vi glæder os til at se, hvad det kan gøre for transitionerne fremover...