Ovenpå sidste Slush-Cup, der som bekendt endte med aflysning pga. fejldirigering på ruten, var både Søren og jeg opsatte på at give gas i dagens afdeling i Hareskoven.
Grusveje og stier i skoven var imidlertid umanerligt glatte, og det gav et helt andet løb end vi havde ønsket. Det var temmeligt vanskeligt at angribe forankørende fordi der på 95 % af ruten simpelthen kun var et realistisk spor at køre i. Forsøgte man at overhale udenom dette spor betød det, at man skulle forcere på ren is. Det prøvede jeg een gang på første omgang - og væltede som konsekvens :-)
Tempoet var tilsvarende gabende langsomt, for de langsommere cyklister blokerede ganske enkelt for bagfrakommende, så der var endnu mere kø-kørsel end Slush-Cup almindeligvis er berygtet for. De fleste overhalinger i rap fik jeg lavet løbende - op ad en stejl bakke som kun de færreste forsøgte i sadlen. Det var til gengæld også den eneste bakke der efter min mening skulle tages af cyklen - og kombineret med mellemstræk på åbne grusstier m.v. ville det have været tæt på en perfekt rute hvis isen havde været væk.
På anden omgang kom der lidt mere luft, og man kunne begynde at arbejde så meget på cyklen, at man langsomt fik varmen. 2/3 igennem 2. omgang var der 2 stejle nedkørsler. På den første nedkørsel synes jeg cyklen reagerede lidt underligt, men det kunne nemt bare være mig der havde taget den lidt hurtigt. På den anden og stejleste af de to synes jeg helt jeg mistede herredømmet på vej nedad - og jeg kunne da også se, at luften var hastigt på vej ud af mit fordæk.
IGEN! Nå, men af cyklen, og igang med lapningen. Det er altså lidt noget andet end at stå hjemme i ro og mag. Og jeg vidste jo også, at det var et spørgsmål om tid, før Søren ville komme forbi med et bredt smil. Og ganske rigtigt - efter et par minutter kom han forbi i et adstadigt tempo. Men sålænge man kan holde tempoet i hele løbet, så er det jo også langt bedre end at køre stærkt og så efterfølgende holde stille.
Da jeg endelig var klar var enhver chance for at hente Søren væk - og kun et teknisk problem kunne bringe mig tilbage i den indbyrdes kamp. Lejligheden udeblev - og endnu en gang sætter en punktering mig ud af spillet. I Slush-Cup sammenhæng står der nu 2-0 til Søren Friis. Tillykke til dig for et flot kørt løb!
Det positive jeg kan sige om dagens udbytte er, at jeg fik lejlighed til at afprøve min nye Airgun, og det var en stor fornøjelse :-)
Tak til Jesper Duelund for at komme med tilråb ude på ruten og tage os i mål. Og til Kristina og Brian for tilsvarende "klapsalver" og "bølger" ved forbikørsel :-)
/Kasper
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
2 kommentarer:
A spiked tire, a spiked tire! My kingdom for a spiked tire!
Uff en glat rute - allerede på vej ned til startboksen inden løbet var fløjtet igang var jeg i isen første gang. Så blev jeg naturligvis opmærksom på at albuen ikke er det rigtige at tage fra med, når først løbet gik i gang.
Første omgang gik i snegletempo og køkørslen var næsten ulidelig. Kasper stak af da de to ryttere der var mellem ham og mig væltede sammen på et smalt sted på ruten. Udover at han er langt bedre til at se mulighederne for aggressiv kørsel end jeg så er han også godt kørende tempomæssigt, så det var først, da han (som sædvanlig) lå og rodede langs ruten længere fremme, at jeg indhentede ham. Det var næppe sket, hvis han havde kørt uden tekniske uheld igennem.
Ruten, bortset fra alt iseen og trængslen, var efter min mening fremragende. En bakke indbød mest til løb opad - jeg tog den dog i det absolut laveste gear på mindste klinge i tredje omgang, hvor der var et hul foran og jeg kunne komme til i et meget langsomt tempo. Derudover var der to andre pæne stigninger - den sidste kørte man endda lidt op ad en skråside, hvilket fik en del til at vælte sidelæns. Jeg overlevede dog alle tre gange - ikke mindst til min egen store overraskelse.
Jeg holdt op med at tælle de gange, hvor bagdækket skred ud og den ene fod måtte ned og røre. Af større styrt - mens løbet var i gang - havde jeg to. Det sidste var på opløbsstrækningen inden mål - en lang lige strækning med den allerværste is. Målet var i sigte så jeg skruede op for farten - forventede jo at se Jesper ved målstregen. Resultatet var dog en ski-lignende styrt, hvor cyklen skred ud og jeg kurrede på siden med begge hjul fremad så is og sne sprøjtede. Kæden røg af så der gik noget tid inden jeg var på cyklen igen, men Kasper var jo ude af syne, så ingen problemer der.
Skrammerne var til at overse, men det havde nu været fantastisk med et par solide pigdæk til at pløje igennem isen uden konstant at skulle være nervøs for udskridninger.
Jeg må fastholde, at der først er tale om "styrt" når der er friske blodspor i mudderet/sneen. På trods af, at du afførte dig dit tøj i målområdet kunne du end ikke vise det mindste mærke. Så du har pr. definition kun lige været hurtigt nede :-)
Jeg er ganske enig vedr. ruten. Jeg ville dælme gerne køre den en gang til uden is!
I det hele taget ser jeg voldsomt frem til muligheden for at køre ordentligt igennem, så også fysikken kan blive presset. Forhåbentlig ved næste afdeling af Slush-Cup om 14 dage. Uden punkteringer...please?
Send en kommentar