Dagens etape af Slush-cup var ingen succes. Vejret var ellers perfekt og nuvel, formen kunne være bedre, ikke mindst gårsdags julefrokost taget i betragtning, men det var ikke det, der stod i vejen for successen.
Noget kunne tyde på at der var et par af arrangørerne, der også havde været sent oppe og stadig havde lidt promiller i blodet for da folk skulle ud på anden omgang blev de vinket den forkerte vej rundt og dermed kørte folk lige pludselig imod hinanden. Ikke så smart, når stierne var smalle nok til at det i forvejen var svært at overhale og komme frem.
Så det endte med en total aflysning efter kaos og forvirring. Ærgerligt ærgerligt! Måske især for Kasper der havde overnattet på tre stole og var cyklet hele vejen op - og endda næsten kom til tiden.
Jeg fik dog prøvekørt indstillingen af min forskifter som jeg havde bakset med over en time i går og det var fedt at den skiftede som en drøm. Jeg havde også sat et smallere Michelin-dæk bagpå så jeg bedre kunne skære mig igennem mudderet. Men da det var adskillige frostgrader og jorden var stenhård var det dog ikke den bedste disponering. Måske skulle jeg også have lukket lidt luft ud af dækkene - 4 bar var lidt rigeligt at køre med, når det hele var så hårdt.
En omgang nåede jeg og ruten var faktisk god. Mindre teknisk end sidste etape, så jeg var kun nede en enkelt gang - det var dog også med en del fart på et lige stykke, hvor hjulet skred ud fordi den kom ned i et frossent hjulsport, men jeg var ninja-hurtigt oppe igen. Et stykke længere nede af sporet fandt jeg dog ud af, at min kuretur ikke bare havde leveret en minimal hudafskrabning på mit knæ, men også ramt quick-releasen på mit forhjul som nu stod og klaprede og vrikkede fra side til side. Ikke ligefrem befordrende for cyklens styreegenskaber, så jeg måtte af og spænde det fast igen.
Resten af turen gik glat - men desværre også en kort fornøjelse.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
1 kommentar:
Ja, det blev mildest talt noget rod!
Som du antyder ankom jeg først i skoven en 5-6 minutter efter starten var gået. Det gik derfor stærkt med at få smidt rygsækken i skoven og påmontere løbsnummer og chip, for straks at gå igang med at indhente feltet.
Jeg havde klart overvurderet hvilken marchhastighed jeg kunne opretholde i forlængelse af julefrokosten - jeg var faktisk udpræget træt da jeg cyklede fra Vesterbro - mens Kitty stadig lå og kiggede ned i spanden (der dog var blevet tømt adskillige gange) og der lå århusianere i rækkevis i Tinas seng :-)
Men tilbage til løbet hvor jeg langsomt begyndte at få kontakt med de forankørende - begyndte at overhale deltagende børn og H50-klassen samt dem der allerede på dette tidlige tidspunkt var punkteret. Der var mange gode åbne strækninger på grussti hvor jeg virkelig kunne træde igennem og få god fart på cyklen - fedt! Men pludselig blev jeg dirigeret en lidt tvivlsom vej rundt - og det var som om at jeg mistede al kontakt til feltet igen. Meget mystisk... Inden der gik længe mødte jeg dog pludselig løbets nr. 1, 2 og 3 i modsatgående retning på et singletrack!!
Jeg kartede rundt på mine nye smalle Nobby Nick som jeg havde pumpet til landevejskørsel (4.5 bar) og som jeg ikke havde nået at reducere på grund af den "flyvende start". De var vanskelige at køre på, og jeg kunne hurtigt konstatere (som vist også Søren), at i frostvejr så burde jeg egentlig have monteret mine bredere Racing Ralph. Men frem for alt skal dæktrykket justeres - det betyder alt for grebet i sving m.v.
Men alt i alt et antiklimaks. At sove på Tinas stole, vågne op gennemfrosset efter 2½ times søvn og så tage turen til Ganløse - blot for 15 minutters MTB og en müslibar :-(
Eneste positive er, at jeg næste gang starter samtidig med Søren - og derfor har mere realistisk mulighed for at følge med....og overhale når han lige er nede og kysse Moder Jord :-)
Send en kommentar