onsdag, december 14, 2005

Hvad skal man med balance, når man svømmer?

Konkurrence er jo bare sjovere end træning - også selv om det måske i virkeligheden mest er træning, der er behov for.

Derfor drog jeg også i forrige weekend med en håndfuld fra svømmeklubben til Frankfurt for at prøve den 1. tri-disciplin af for sig selv - vel at mærke mod svømmere, der ikke sparer benene til cykel- eller løbe-delen.

Da crawl er den foretrukkene stilart blev de valgte discipliner henholdsvis 50m, 100m og 400m fri, samt en 4 x 50m fri holdkap.

En interessant oplevelse. Konklusion: der bliver svømmet stærkt. Rigtig stærkt. Og så er der visse mere tekniske ting - folk er gode til at vende og til startspringet og her har jeg allerede sat flere sekunder til på de 400 meter. Der skal trænes noget teknik på disse punkter.

Endelig gik min 50m ikke optimalt - da alle havde indtaget sine pladser og stod foroverbøjede med fat om skamlen var ikke alle helt i ro og derfor varede det uforholdsmæssigt længe inden startskuddet lød. Så længe, at jeg fik overbalance og ganske langsomt væltede forover og ned i vandet. Jeg nåede lige at få hovedet ovenvande igen da jeg hørte starten gå. Selv en blind dommer ville derfor kunne have dømt min tyvstart og 50 meteren resulterede derfor i en diskvalifikation. Så kan jeg lære det!

1 kommentar:

Kasper Carøe Olsen sagde ...

Til Frankfurt for at svømme?????

Jeg synes det kræver overvindelse nok at cykle til Nørrebro! :)

Men når det nu skulle være, at du blev disket, så er det selvfølgelig meget heldigt, at det var på det individuelle heat og ikke på holdkappen. For så ville det jo vitterligt være en lang tur derned for de 3 andre håbefulde på holdet :-)

/Kasper