Raising the dust

Så lød starten til årets DustCup! Med deltagerrekord (340 deltagere gennemførte!) og flot vejr og ægte dust-stemning gik det løs i går aftes i Geel skov.

Ruten var fantastisk - meget kuperet med rigtig vanskelige op- og nedkørsler, men med et knastørt underlag, der gjorde ruten rigtig hurtig. Der var virkelig mulighed for at give cyklen nogle gevaldige tæsk på lange nedkørsler bogstaveligt talt over stok og sten - det bumpede så meget at man trods hvide knoer på styret flere gange var ved at miste grebet om styret.

Jeg kom dog igennem helt uden styrt på trods af at jeg ikke nåede at køre ruten igennem inden, så teknikken er helt sikkert blevet noget bedre end tidligere. Sjovt som træning hjælper :-)

Jeg havde Jeppe med derop, men det baghjul havde jeg naturligvis ikke mulighed for at holde og han kørte som sædvanlig et godt og hurtigt løb. Han var dog ikke den eneste hurtige der havde fundet vej til sporet. Feltet talte en række tunge drenge, fuldtidsprofessionelle osv. Så støvet rejste sig - og en del af det satte sig fast i ansigtet, så man kom i mål i et ægte dust-cup look.

Man har skrottet motionsklassen så nu kører alle 80 minutter og omgangen færdig. Det gør lige, at man kommer til at pukle lige lidt længere på cyklen. Jeg nåede rundt fire omgange rundt i 1.34:56. Det var ca. et halvt minut efter nummer to - som godt nok havde nået en omgang ekstra, men han var så, ud over heltidsprofessionelle Peter Riis Andersen, så også den eneste for en gangs skyld, der lavede det nummer :-).

Jeg havde en ok start - kom til at stå meget fornuftigt i feltet, så køen på første omgang var minimal. Jeg sluttede som nummer 70 i herreklassen, så det var ok, men stadig med betydelig rum for forbedring. Igen havde få sekunder betydet flere pladser frem.

Alt i alt et godt løb på en suveræn rute - yeeeehaaa, Dust-sæsonen er startet!