Intet held i Fredericia

The Final Tour som tri-Fredericia havde kaldt deres DM i langdistance-stævne i lørdags var et sidste - febrilsk viste det sig - forsøg på at knække IM-distancen i 2007 efter DNF i IM-Lanzarote og Frankfurt.

Selvom svømningen og ikke mindst T1 gik fint og forholdsvist problemfrit, så kunne jeg allerede på cyklen mærke, at kroppen ikke var klar til en ny max-belastning. Efter 120km på cyklen var der vrøvl med knæet og det blev gradvist værre, så jeg overvejede faktisk på et tidspunkt at stille cyklen allerede efter 150km og dermed springe sjette omgang á 30km over.

Jeg bed imidlertid tænderne sammen, satte tempoet ned og kørte den sidste omgang for i det mindste at få prøvet af, om knæet også ville gøre djævelsk ondt på løbet. Det gjorde det, men så fik jeg da prøvet T2 af og hastet ud på blot 5km løb.

Når svømningen kun gik forholdsvis problemfrit, så skyldes det, at jeg lige som mange andre deltagere, to gange svømmede ind i en brandmand hvilket i den grad gjorde nas efter som det var i ansigtet. Det gjorde faktisk ondt resten af dagen - dog kølede vandet (16,2 grader, brrrr) ansigtet ned, hvilket blot gjorde det til en blandet fornøjelse at komme op af vandet igen efter en fornuftig tid på 1:07:36 - pænt hurtigere end både Lanzarote og Frankfurt.

Helt uden erfaringer havde de tidligere races dog ikke efterladt mig, så jeg havde en virkelig effektiv T1. Jeg havde bestemt mig for at race todelt og havde allerede min langærmede svedundertrøje på under klub-singlet'en i vandet - så det var bare op af vandet, op af bakken til skiftezonen (ja, det var virkelig op af bakke), af med våddragten, på med hjelmen og så cyklen ud af skiftezonen med skoene sat fast i pedalerne. T1 tog 2:22 - over et halvt minut hurtigere end den næsthurtigste i min aldersgruppe, så det var nok dagens største (og vel nok eneste) succesoplevelse.

Indtil knæet begyndte at give problemer holdt jeg et fornuftigt og roligt pace på den temmelig kuperede og blæsende rute på omkring 57-58 min pr. 30km-omgang incl. flere tissepauser på hver omgang (var virkelig opsat på ikke at dehydrere). I alt endte jeg dog med at bruge 6:21 på cyklingen - de sidste og især den sidste runde sparede jeg meget på knæet og kørte langt fra fuld gas.

T2 gik uden problemer og tog 2:11. Jeg var allerede ude af pedalerne og havde slået visiret på hjelmen op, da jeg sprang af cyklen, så det forløb også som planlagt.

Tilbage venter en efterårssæson som forhåbentlig kan byde på nogle mere positive oplevelser på kortere distancer, og så må vi se, hvad 2008 byder hvad angår IM.