torsdag, august 16, 2007

Mere mudder end støv

Gårsdagens afdeling af Dustcup var henlagt til Tokkekøb Hegn og efter flere dage med nedbør var det en godt tung rute, som dog rent teknisk ikke var sindsyg vanskelig. Der var et par korte bakker og rimelig gode overhalingsmuligheder, så ruten passede mig faktisk fint. Det er længe siden jeg har været på mtb'en, så teknikken var ikke 100 pct. skarp og formen var heller ikke helt i top, men jeg kørte da et acceptabelt løb uden styrt eller tekniske problemer.

Fire omgange på 1:28 blev det til og en placering som nr. 74 ud af de 202 startende. Ikke helt tilfredsstillende, men dog acceptabelt formen taget i betragtning. Jeg lagde rimeligt hårdt fra land og holdt både koncentration og tempo igennem løbet. Der var ikke noget spurtopgør til sidst, men undervejs lykkedes det dog at hive et par af de forankørende ind - bl.a. på den første stigning som lå godt for mig og som jeg nåede at prøvekøre to gange mens jeg varmede op.

Ingen kommentarer: