En ting står dog allerede nu lysende klart. Der bliver med sikkerhed en ny tur til LaSanta næste år. De første fem har allerede indtegnet sig på tilmeldingslisten.
Henrik fik først bandagen af sin omvredne ankel fredag, så torsdag formiddag (efter morgensvøm og morgenmad) drog HHK, SFL og undertegnede ud på en cykeltur. Det blæste vel omtrent stormstyrke, og da der ikke er det store læ på øen fik vi fuld fornøjelse af vinden der bar os over bakkerne på udturen. Ved sidevind var det dog særdeles ubehageligt at blive blæst ind på kørebanen. Ikke mindst på de stejle nedkørsler hvor HHK kom op på 80 km/t. Halsbrækkende. Et enkelt sted måtte vi køre gennem en passage hvor sand og grus blev blæst ganske voldsomt over vejen. Det gav en let peeling-effekt på arme og ben :-) Der var mod sædvane heller ikke mange andre der havde vovet sig ud i blæsevejret, hvilket nok også var det mest fornuftige.
SFL og KCO havde meldt sig til en socialt "Hill Run" om eftermiddagen. Ærgerligt bakket når man er bygget til lange lige stræk - men så må man jo bare lide i stedet. Det sociale element fik SFL dog hurtigt ødelagt ved at lægge sig 15 meter ud foran feltet og trække det langt. Da feltet således var i opløsning begyndte flere at løsne op for posen, og Søren måtte se sig overhalet af et par stykker ligesom alt socialt var som dug for solen. Jeg forsøgte blot at holde trit med Søren i blæsten. Det holdt hårdt, og jeg havde aldrig løbet så stærkt hvis jeg ikke var blevet tvunget til det. På den sidste stigning før centret havde jeg dog de bedste ben og kunne smutte fra Søren. Virkelig god træning - og Søren er blevet rigtig godt løbende!
På trods af blæsevejret forsøgte vi os senere på dagen med tennis - vi var også noget ensomme her - simpelthen fordi det var tæt ved håbløst på grund af mere end almindeligt forfløjne bolde i stormen.
Fredag stod på intervaltræning ala KCO (pyramide med omvendt jagtstart) på 400 meter banen. Dvs. efter morgensvømningen. Lungerne var på vej ud af halsen - og benene blev tungere og tungere. Men alle - Camilla inklusive - kom flot igennem. Og kan nu lørdag nyde gevinsten: Dejligt ømme lægge og lår. For Camillas vedkommende har det sat sig så meget i kroppen at blot at grine gør ondt! :-)
Efter intervaltræning tog vi alle ud på endnu en god MTB-tur. Henriks første tur på MTB i det hele taget, men det er vist snart lykkedes turens to cykelpushere at overbevise ham om, at han bliver nødt til at investere i endnu en cykel når han kommer hjem :-)
HHK, SFL og undertegnede skulle partout op på områdets højeste top. Vores forventning om at det ville blive en lidt teknisk klatretur på cykel blev gjort til skamme. Eller det vil sige - en klatretur blev det i hvert fald. Vi kom gående til tops - men nedstigningen var endnu vanskeligere og stejlere, og en tung mountainbike på slæb gjorde det ikke lettere. Ned kom vi dog med kun en enkelt hudafskrabning, det var billigt sluppet.
Søren har som bekendt selv to cykler med herned - men begge til landevej. Så da vi skulle på MTB var hans eneste mulighed at låne (som os andre) på LaSanta. Men Søren får det helt usandsynligt dårligt og en rigtig skidt karma af at cykle på cykler der ikke har en masse italienske carbon lire-ting med frække navne. Han brokker sig i én strøm over hvor håbløs tung og uhåndterlig cyklen er. Ynkeligt. Særligt taget i betragtning at Henrik og jeg nødvendigvis må cykle på tilsvarende lånecykler når vi er på landevej. Og det vel at mærke uden tuderi.
For at føje spot til skade lykkedes det Søren at punktere - og uden lappegrej var det på løbeben hjem. Jeg var flink, cyklede nogle hundrede meter forud med den flade cykel i den ene hånd - lagde begge cykler og løb videre. En klassisk disciplin: Bike 'n Run. Jeg havde imidlertid ikke taget højde for Søren "Palland" Friis totale fravær af tilstrækkelige motoriske egenskaber til at kunne cykle på én cykel og trække den anden ved siden af. Efter et par mislykkedes forsøg måtte han opgive - og nu i stedet løbe med to cykler. Man kan nok få øje på komikken.
Også til badminton samme aften peb Søren. I overbevisende stil besejrede HHK sammen med undertegnede modstanderne Camilla og Søren. Og lad os sige det sådan her: Det var ikke Camilla der trak spillet ned på det tabende hold. Jeg kan være nervøs for om vi får SFL tilbage på badmintonbanen - man kunne få det indtryk, at han ikke rigtigt bryder sig om at tabe (især så stort).
Efter morgensvømning lørdag har vi været på squashbanen og for drengenes vedkommende ude på en god lang og kuperet cykeltur. HA & KCO krydsede direkte over i en lille løbetur hvorimod HHK+SFL måtte give fortabt og i stedet begive sig i poolbaren til en snack og en vitamin- og energifyldt smoothie.
[indlæg herefter afbrudt pga. defekt pc :-(]
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar