søndag, april 16, 2006

Race Across Amer....Sjælland!

Den seneste uge har for mit vedkommende budt på træning på adskillige forårsklassikere. Først Paris-Roubaix sidste søndag, skærtorsdag var det Amstel Gold Race - og påskelørdag var det så en tur på tværs af Sjælland.

Turen gik fra Jerslev til Humlebæk, en distance der burde have været ca. 110 km - men som endte på 120 km. Som forudset blev al pynt taget af rytteren fra starten ved opstigning fra Åmosen og det meget kuperede terræn omkring Hallebyore, Bromølle, Dønnerup og Katrinebjerg. De første 30 km var jeg adskillige meget mod min vilje nede på den lille klinge :-)

Men vejret var ualmindeligt smukt, og mit rutevalg var meget små veje gennem skov og over mark...meget seværdigt!

Vinden havde været mig gunstig indtil jeg kom nord ud af Tølløse hvor den pludselig frem over Skibby til Frederikssund lå skråt foran mig. Så jeg lagde mig ned i tri-bøjlen og minimerede luftmodstanden. Det virkede fremragende og jeg er blevet langt bedre ven med bøjlen :-)

Selvom det går fremad er jeg stadig ikke helt tilvænnet cyklens saddel, hvis der ikke også sker fremskridt her, så går der nok ikke længe inden jeg køber en Fi'zi:k Arione Tri istedet.

Taget i betragtning at turen var uden selskab eller tidligere tider til at holde og presse tempo, og med diverse lyskryds og de første 30 km's bakker i mente så synes jeg, at en gennemsnitshastighed på 31,8 km/t er udmærket på en rolig lørdagstur på cyklen. Gns. puls lå omkring 130.

Ambitionen er her i sæsonen at tage en ugentlig tur på omkring 5-6 timer uden tempomål. Det skulle være så sundt :-) Så turen var mest af alt en stille og rolig opstart.

Jeg afsluttede naturligvis cykelturen med en hurtig transition og en godt og vel 10 km. løbetur progressivt fra 5:30 til 4:30 min/km. God træning!

/Kasper

Ingen kommentarer: