søndag, april 09, 2006

Hård tur i blødt føre


Lørdagens træning kom til at bestå af tre gode timer på mountainbike - og for nogens vedkommende også lidt af mountainbiken. Morten, som ellers satte et forrygende højt tempo og var godt kørende både formmæssig tog teknisk, tog nemlig et fænomenalt morsomt styrt i den suverænt største mudderpøl vi forcerede. Han fik dermed smagt lidt på skovbunden og lignede efterfølgende en, der virkelig havde leveret en dedikeret indsats.

Jeg kunne imidlertid også mærke dagens høje tempo efterfølgende både i ben, ryg og overkrop - og der gik et par timer og en akut infusion med 400g marabou før jeg helt var på toppen og blodsukkeret tillod også hovedet at fungere igen.

Uhhh, nu ser man bare frem til DustCup'en, hvor de første afdelinger dog nok må forventes at byde på lidt mudder.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Var det en mudderpøl, jeg landede i? Jeg opfattede det mere som en muddersø i og med, at det krævede flere svømmetag og lidt navigation at komme ind til bredden igen :-) Også det faktum, at cyklen var svær at genfinde taler for... Anyways, jeg er glad for at kunne bidrage til underholdningen og glæder mig også til Dustcuppen. Men inden da skal Helvede i Nord jo lige overstås - var inde på deres hjemmeside, hvor der står, at det er "så hårdt at selv mountainbikere giver op". Det blev jeg lidt provokeret af, så nu er jeg tilmeldt. Det skal nok blive sjovt!

Morten.

P.S. Søren - glæder mig til at se dokumentationen for mine 3 meter muddersvømning :-)