onsdag, april 19, 2006

"The Double 2006" - er du klar, Søren?

Igennem efterhånden en rum tid har der under "Upcoming Challenges" været noteret Sjælland Rundt d. 1. juli 2006 og North Sea Beach Marathon d. 2. juli 2006. Og nej, det er naturligvis ikke en fejl.

Planen er nemlig først at cykle de 300 km lørdag, og derefter køre til Vestjylland for at løbe et marathon den efterfølgende dag. Det er uden tvivl en interessant udfordring at starte et marathon på ømme, stive stænger - så det er da noget der skal prøves. Jeg deltager helt sikkert - så må vi se om jeg gennemfører eller må melde fra undervejs på løbeturen.

Søren har imidlertid været lidt svingende i sine signaler. Den ene dag accepterer han udfordringen - næste dag er han mere afvisende og mener, at beslutningen skal træffes på dagen. Det vil være naivt - for selvfølgelig har man ikke megen lyst til at løbe når man har fået nogle få timers søvn - det skal være aftalt, bestilt og betalt på forhånd. Jeg har tilbudt at stille kørelejlighed til rådighed.

Men jeg tænkte, at Søren nu kunne få lejlighed til at komme med en endelig melding her på siden. Lejlighed til at vise om vi er mænd eller mus :-) Jeg mener, herregud - hvad er et marathon for en ironman in spe?

What say you? :-)

/Kasper

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Kasper.

Mikkel hér.
Det er noget af en udfordring du udsætter dine kolleger for!!! Jeg giver dig ret i, at man godt kan præstere både lørdag og søndag. Sidste år deltog jeg i et 100 km løb lørdag for så lige at nuppe Copenhagen Marathon dagen efter. At du lige vælge North Sea Beach Marathon er noget sejt. Sidste år deltog jeg i Fredericia ultramarathon på 110 km for så weekenden efter at løbe NSBM. Det var en tung oplevelse, men man føler sig noget rå, når man kommer i mål :) Og så er det god tung træning til Swiss Alpine!!!!

Fyr den af og husk lige at hilse på ovre på stranden. Det er mit favoritløb nr. 1 og jeg deltager hvert år.

Hilsen Mikkel
http://medlem.jubii.dk/ultrarunning/newpage.html

Kasper Carøe Olsen sagde ...

Hejsa Mikkel!

Du kender det godt - der er bare nogen der skal "motiveres" lidt mere intenst end andre :-)

Men jeg er nu meget sikker på, at Søren nok skal melde sig klar - jeg har ikke fantasi til at forestille mig at han melder fra! Han får lige et par dage til at sunde sig.

Tak for din bekræftelse af, at det rent faktisk godt kan lade sig gøre at køre hårdt på et par dage. Og Sjælland Rundt på cykel syner endda ikke af meget i forhold til din 100+42 km weekend :-) Imponerende!

Hvis ikke før, så ses vi da bestemt på stranden! :-)



/Kasper