Sne & Snö

Jeg noterer et folkeligt pres, og iler derfor med en løbsberetning fra Isterød Bike'n'Run 2006.

Hvad gør man hvis man står med 600,- i hånden? Investerer dem i langsigtede værdipapirer? Køber 6 kasser øl på tilbud? 2 flasker god whiskey? Niksen! Man investerer selvfølgelig de 400 kr. i et deltagergebyr så man kan få lov til at løbe og cykle i frostvejr i skoven, overnatte i telt og sovepose - og så bruger man de sidste 200 kr. på energibarer og frysetørret mad :-)

Som det fremgår af forrige indlæg så blev János syg aftenen før afgang, og jeg nåede lige at få fat i Peter og han fik ganske få timers mental forberedelse før han skulle stå klar kl. 0615 lørdag morgen. Og inden da skulle der jo styr på stumperne.

På trods af sygdom stod János op lidt i 7 for at aflevere den udrustning han oprindelig var ansvarlig for - og så satte vi ellers kursen mod Isterød. Vi fik de første kort udleveret og hilste på Mathilde fra USG-adventure der egentlig skulle have løbet med Tine, men hun havde fået en knæskade og det var derfor en studiekammerat Mathilde havde fået lokket med. For sidste gang formentlig :-) Han havde ikke trænet det mindste og havde kun svag erindring om sidste gang han havde løbet 10 km :-)

Men starten gik, først lidt O-løb omkring højskolen og derefter på cykel til Grib til et langt MTB-O - og derefter et langt orienteringsløb til fods. I al beskedenhed vil jeg sige, at orienteringen gik rigtigt godt. Over de 3 dage tror jeg at jeg bommede på ialt 3 eller måske 4 poster. Ud af omkring 100 var det efter min egen skala tilfredsstillende - også selvom det altid er irriterende at det sker. Men heldigvis blev fejlene erkendt ret hurtigt, så det var hverken lang tid eller distance vi satte til. I modsætning til andre :-) Vi oplevede talrige gange det velkendte scenarium hvor vi overhales af andre hold på de lige stræk, men går en bedre vej mod posten og får den først - for så igen på vej til næste post at blive overhalet af selvsamme hold igen. Ganske som på FEM morede det os lidt :-)

Efter sidste O-løb på vel omkring 17 km sprang vi på cyklerne igen, og tilbagelagde dagens sidste kilometre ud af 60. Og det skal måske tilføjes, at det ikke var landevejskilometre (nogle var dog) - men langt overvejende en distance på skovstier og veje. Og jeg skulle hilse og sige, at der er langt mindre befærdet i Grib Skov end f.eks. Hareskoven, så der er langt mere løs sne i sporene - hvilket gjorde det helt ufremkommeligt til cykel mange steder. Nogle steder havde traktorer og skovbrugsmaskiner til gengæld prepareret vejene...med det resultat at både cykel, arme og overkrop blev rystet helt igennem - og al fart forsvinder fra cyklen.

Så summa summarum var det nogle lange kilometre. Der var forskel på vores fysiske formåen, men jeg skal lige love for, at Peter gav alt hvad der var at give. Vi måtte desværre se os overhalet nogle gange de sidste timer lørdag, men det var ikke fordi der ikke blev kæmpet - eller fra min side heppet og trukket :-) Men til sidst hang Peter helt ned over styret, med blodsprængte øjne af ren udmattelse og iøvrigt (viste det sig) uden senere at kunne huske turen hjem :-)

Så vel ankommet til lejren fik jeg hurtigt stoppet en proteinbar og en snickers i Peter - vi satte telt op og fik en kort skraber i posen inden en egentlige aftensmad. Det passede mig fint lige at vente lidt med at spise, og jeg tror ikke Peters krop var modtagelig for en større mængde næring lige på dette kritiske tidspunkt. Han havde meget svært ved at få varmen pga. udmattelse og det våde tøj - og jeg var en overgang bekymret for den fortsatte deltagelse. Det er i hvert fald ikke alle og enhver der kommer tilbage efter sådan en omgang. Imponerende demonstration af viljestyrke!!!

Instant Noodles og noget der kom til at minde om kyllingesuppe samt apspargessuppe skal ikke undervurderes, ej heller at få tørret sko i strålevarmen fra et varmt bål. Så selvom Peter efter eget udsagn aldrig i sit liv havde været så smadret, så var der dog godt mod lørdag aften.

Efter spisetid var vi forbi dommerbordet for at se holdenes placering og kunne her konstatere, at Mathildes hold endnu ikke var kommet i mål. Og det var nu over 3 timer siden vi var kommet ind, snart 4. Omkring kl. 21.00 telefonerede de dog ind og bad om en opsamling - en knæskade hos den modige hasteindkaldte havde fået sat en stopper for deres løb og cykling og de udgik derfor. Øv.

Vi fik en god nats søvn, eller det vil sige - vi frøs begge en del og var meget vågne. Men noget fik vi da sovet, og var ganske friske fra morgenstunden. Intimteltet er virkelig kun beregnet til een overnatning, for teltet er så lille at man uafværgeligt vil komme til at ligge og røre teltdugen (der er ikke noget indertelt) - og min sovepose var blandt andet derfor temmelig våd søndag morgen. For slet ikke at tale om det forhold, at jeg ikke kan ligge udstrakt, men skal ligge med temmeligt bøjede ben...det giver nogle irriterende opvækninger med krampe :-)

Vi lagde et godt tempo fra morgenstunden på cykel, igen i Grib Skov. Det var fedt at se, at Peter var kommet sig over gårsdagens strabadser. Men da vi kom til dagens lange O-løb gik luften langsomt af ballonen. Det resulterede i, at da vi kom tilbage til skiftezonen var der kun ganske få cykler tilbage. Det lykkedes os dog rimeligt hurtigt at få kontakt med forankørende - og med nogle gode vejvalg var vi pludselig foran disse igen. Peter var langsomt på vej ind i en anden verden, men på én eller anden måde fik han mobiliseret en helt uhørt energireserve - og vi tonsede afsted på det sidste stykke på landevej mod højskolen, fremragende kørsel! Her lavede vi et skoleeksempel på lynhurtig transition og løb ud på det sidste korte o-løb.

Om lørdagen var vi blevet slået med 4 minutter af vores yndlingsrivaler - så nu skulle vi for alt i verden sætte dem med mere end 4 minutter på søndagens rute. Og det lykkedes, så udover at have gennemført (ca. 1/3 udgik) så lykkedes det os også at vinde en vigtig mental sejr over et af de andre hold. Lige p.t. står det som om vi er blevet nr. 15 ud af de 34 tilmeldte og 29 startende hold - men af helt uforklarlige årsager har vi fået en times tidsstraf. Så forhåbentlig er det en fejl (vi fandt i hvert fald alle poster) - og så avancerer vi til 13. pladsen. Taget i betragtning af feltet, vejrliget og vores totale fravær af fællestræning så er det faktisk yderst tilfredsstillende.

Jeg synes turen gav et signal om god enduranceform for denne sæsonstart. Jeg var end ikke øm i benene søndag morgen eller mandag for den sags skyld. Så nu ser jeg meget frem til FEM og også til "my special weekend-treat" som jeg senere skal komme ind på.

Turen gav også gode erfaringer omkring energiindtag - det er en meget interessant oplevelse at komme så meget i føling med kroppen, at man ganske hurtigt kan reagere på bevægelser i blodsukker og væskebalance for derved at lave løbende indtag istedet for at benytte error/fix-metoden som styringsredskab :-)

Nu ser jeg efterhånden frem til at komme på landevejen på den smalsporede, herunder at udfordre Søren "Boonen" Friis i nogle forskellige enkeltstarter. Det skal nok blive sjovt. Men træningsmæssigt tror jeg fokus skal flyttes lidt tilbage til løb - det skal indenfor relativt kort tid afklares, om form og styrke er klar til Swiss Alpine K78 her til sommer :-)

/Kasper