Og de kaldte det mindre teknisk

Gårsdagens 2. afdeling af årets nyskabelse Hotcup var henlagt til Tisvilde. Hotcup-arrangørerne har på et tidspunkt skrevet på hjemmesiden, at Hotcup-ruterne bevidst var valgt mindre tekniske end storebroderen Dustcup.

Det var nu vanskeligt at se på gårsdagens rute i Tisvilde, som var pænt teknisk - også mere teknisk end jeg lige magtede at køre fornuftigt. Allerede på opvarmningsrunden måtte jeg bide i sandet og indkassere et gevaldigt trælår (nu forstår jeg endelig begrebet trælår - det betyder simpelthen når træ møder lår med høj fart ;-) og en knækket saddel. Ikke lige den optimale start, men jeg fik da humpet på benene, kom tilbage til målområdet og fik intermistisk tapet min saddel fast med gaffa.

Låret gjorde (og gør) dog stadig ondt, så det lagde en dæmper på de helt store eksplosioner, da først løbet kom i gang. Jeg kørte dog ok med på to rimeligt fornuftige og jævne omgange og lagde så tilpas aggressivt ud, at jeg ikke måtte døje med ret stor forsinkelse på første omgang. Tredje gang rundt skulle de tekniske vanskeligheder imidlertid indhente mig. *
På et decideret modbydeligt stykke, hvor man skulle forcere tre små, vakkelvorne og ekstremt smalle broer i træk, gik det galt. Den første bro var over et mudderhul og på tredje omgang var et af de midterste bræt knækket og stod op i vejret så det af broen der kunne køres blev endnu smallere. Lige inden broen var der en stor rod som man skulle undgå og det gjorde at man havde valget mellem to skæve vinkler på broen og at man var nødt til at dreje mens man holdt farten for at komme op på broen. Så meget havde jeg luret - de to første runder var det lige netop lykkes mig at komme venstre om roden og op på broen. Men på grund af det knækkede bræt besluttede jeg mig på tredje omgang i sidste øjeblik for at køre højre om roden. Problemet var blot, at fordi det åbenbart var blevet det gængse valg var sporet gravet dybt foran broen. Jeg fik ikke løftet forhjulet i tide og dermed stoppede cyklen brat foran broen og sendte mig ud over styret. Jeg landede på ryggen lige i mudderpølen og med albuen på broen.

Så det kostede både våde bukser, hudafskrabninger og et ubehageligt hold i nakken. Mens jeg lå og svømmede i mudder kunne den ene efter den anden rytter blæse forbi fordi jeg var nødt til at holde tilbage inden jeg kunne løbe over de to næste broer. Så uheldet skete på det absolut mest uheldige tidspunkt - ikke kun fordi det gav en ordentlig gang buksevand.

Det skal retfærdigvis siges, at Tisvilde er et utrolig flot ramme om mtb-løb. Der er ægte dust-stemning, når man sender 200 ryttere afsted så støvet rejser sig og vejret var intet mindre end perfekt i går. Det er dog lidt svært at nyde kagen efterfølgende, når man ud over cacaomælk og roulade også må bakse med renseservietter til albuen og gaffatape til sadlen. Resultatmæssigt var løbet også en skuffelse - af de 200 deltagere endte jeg lige midt i feltet, og det kan jo gøres bedre.