mandag, september 04, 2006

Det er så dejligt ude i skoven

Jeg må tilstå, at jeg træningsmæssigt er gået temmeligt meget i stå i gennem længere tid. Arbejde, studier og andre sekundære gøremål har sammen med en svigtende træningsmoral tilsyneladende fået bugt med mig. Indtil nu, forståes.

Nu skal der andre boller på suppen. Hvis jeg skal gøre mig forhåbning om fortsat glimtvis at kunne bide de andre Vivamus-folk i haserne, så er det vist på høje tid at komme op i omdrejninger igen.

Jeg var egentlig ikke ret afklaret, om jeg skulle løbe søndagens "Skovløberen" marathon. Vejret var ikke appellerende, løbetræningen var på et foreløbigt nulpunkt (for Vivamus-tiden) og motivationen var i det hele taget lav.

Det var således først sent lørdag aften at jeg besluttede mig for at sætte hårdt mod hårdt. Carboloadingen bestod således af en stor grim burger og cola. Ikke lidt den mest oplagte pre-race dinner! :-)

Det er faktisk utroligt så stor og afgørende forskel den rette mentale og fysiske klargøring til et løb betyder. I hvert fald når det som ved et marathon strækker sig over så relativt lang tid.

Oprindeligt havde det været min intention at benytte dette løb som en slags baseline for at skyde sæsonen igang - men lidt research på nettet viste, at dette løb er så kuperet så det ikke rigtigt er muligt at sammenligne med de fleste almindelige marathons. Og ruten var vitterlig voldsomt kuperet. Ikke K78-agtigt, selvfølgelig, men efter danske forhold var jeg faktisk overrasket over hvor meget højde de kunne putte ind i ruten uden at vi løb samme sted to gange.

Halvmarathon ramte jeg som forventet på 1:54. Da de højeste punkter skulle forceres (inkl. trappeløb) omkring de 28-30 km var det tydeligt at der ikke var mere energi i kroppens depoter. Jeg var frygtelig tørstig hele turen, drak en forfærdelig masse ved hvert depot. Jeg må have været i underskud allerede fra starten.

De sidste kilometer blev ren lunten og endda med lidt gang op af nogle seje stigninger. Så tiden blev håbløs - 4:20 siger den officielle - men det passer fint med den nævnte træningsindsats. Det placerede mig i feltets ringeste halvdel.

Alt i alt må jeg sige, at løbet står i skærende kontrast til min oplevelse med K78. Men så kan jeg jo glæde mig over, at jeg ville være noget bitter hvis det havde været omvendt: at K78 var en skidt oplevelse og dårligt disponeret.

En ting har de to løb dog til fælles. En suveræn hjælperskare. Jeg tror at størstedelen af Kirke Hvalsø og omegn var udkommanderet til at stå med flag og vise vej. Der stod en på snart sagt hvert knæk på stien. Fremragende!

Jeg kan varmt anbefale Skovløberen. Smuk natur og god organisation. Og det er bare en stor fornøjelse at løbe 42 km i skoven!

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Kasper.

Godt at I fik jeres side igang igen.

Ærgeligt med dit resultat, men det er jo meget normalt at man bliver "mæt" efter store oplevelser, der har krævet noget ud over det sædvanlige. Opfat løbet som endnu et "hak i bæltet" og se frem mod nye mål. Du kan evt. få revance til Skovmarathon i Hillerød den 5. november. Jeg er klar til et 5min/km tempo (måske lidt langsommere pga dårlig form).

Sidst på året er der jo årets sidste ultra!!!!

Hilsen Mikkel

Kasper Carøe Olsen sagde ...

Hej Mikkel,

Ja, godt at den kører igen - og at der i hvert fald er nogle enkelte der ikke nåede at miste tålmodigheden :-)

Skovmaren er fortsat en option - hvorimod det til gengæld ligger helt urokkeligt fast, at jeg er at finde under uret d. 31/12 :-)

Tillykke med placeringen til Benknuseren. Det er alligevel lidt imponerende, at du først kan vinde et 24timers (188 km) løb - og dernæst slutte i top-10 på en sprintdistance (11,5 km). Det er en noget alsidig form - hatten af for det!

Mvh,
/Kasper

Søren Friis Larsen sagde ...

Godt at bloggen er oppe igen - og at der stadig sker ting og sager på sportsfronten.

Det overrasker naturligvis ikke at du lidt halvmotiveret og uden speciel forberedelse altid lige kan køre et marathon af på grundformen.

Hvor mange er du ved at være oppe på i år?

Jeg overvejer Skovmaren 5. november - ville ikke være dårligt her sidst på sæsonen. Nu må vi se, hvad motivation og form siger - og der må et par lange ture i kalenderen.