tirsdag, august 08, 2006

Ny jernhest!

Det har efterhånden stået klart for mig i et stykke tid at min næste større investering måtte blive en ny cykel. Den gamle centurion, som jeg fik i konfirmationsgave for efterhånden en del år siden, havde ganske enkelt sin bedste tid bag sig, og efterhånden som træningsmængden er steget er forskellige dele på cyklen stået af, skiftergreb, egre, pullyhjul, pedaler mv.

Derfor faldt min fødselsdag i juli yderst belejligt, og begunstiget med en stor fødselsdagsgave fra min bedstemor gik turen mod Road Bike Shop i Århus.

Udgangspunkter for min cykel blev RBS' egen Vision Scandium Pro Team ramme, en alu-ramme på ca. 1150g der bl.a. bruges af et dansk continental cykelhold. Det gik først op for mig da jeg stod i RBS hvor mange valg man egentligt kan tage når der skal investeres i cykel, og idet rammen var relativt billig var der flere penge til lir, så liret blev der og den samlede cykel blev ganske lækker, hvis jeg selv skal sige det.

Cyklen har følgende specs: Komplet Ultegra-gruppe med kompakt krankset, FSA keramisk krankboks, keramiske pullyhjul og keramiske lejre i hjulene der har Ultegra nav, 1.5mm egre og en Mavic Open Pro fælg. Derudover er saddelpinden en KCNC Sc Pro Lite, frempinden fra Tune (ikke til den pris!), styret Ritchey WCS, sadlen en Specialized Toupé (som jeg havde i forvejen), flaskeholderne (hvide) også fra Specialized, pedalerne er Look Keo Carbon og cyklen står på Michellin Pro2Race dæk med letvægtsslanger :)

Resultatet er en cykel der, omend jeg ikke har vejet den, næppe vejer meget mere end 7 kg og i mine øjne er utroligt sprød. De første 400km er blevet tilbagelagt og det er utroligt som det at have noget ordentligt udstyr kan motivere til træning og i det hele taget gøre livet lidt sjovere! Der er i øvrigt en markant forskel på ydelsen af den gamle og den nye cykel, alt i alt vurderer jeg at den nye cykel giver ekstra 3-5 km/t alt efter situationen, en ganske voldsom forbedring i mine øjne!

1 kommentar: