På søndag overvinder jeg min værste modstander

Så er tiden ved at løbe ud for forberedelserne til sæsonens absolutte hovedmål: Ironman UK. På søndag går det løs og så vil det vise sig om den målrettede træning har været tilstrækkelig, om formen holder og ikke mindst om viljen til at gennemføre er tilstede, selvom det bliver rigtigt hårdt.

Den lange forberedelser har været værdifuld. Mange erfaringer er gjort siden Jespers og min tri-debut sidste år i Aabenraa, hvor alt bestemt ikke gik efter bogen. Løbserfaring, hvad enten der er tale om en ½ ironman, en sprinttriathlon eller en række slush- og dustcup-afdelinger, er uvurderlig. Det har muliggjort ikke mindst den mentale træning og sat mig i stand til igen og igen at visualisere, hvordan kommer til at foregå. Hvordan er det at løbe, når man har cyklet langt og hårdt? Hvordan er det at fortsætte, når benene gør ondt? Hvad sker der, hvis det bliver rigtigt varmt? Osv. osv.

Meget har jeg stadig til gode at erfare. Udstyret er afprøvet og vil blive testkørt igen, når alt er samlet og på plads i England. Søen vil blive prøvesvømmet to gange inden massestarten på søndag. Skiftezone og alt skal checkes ud og registrering og formaliteter skal klares i god tid. Strategien for energiindtaget er på plads og den rigtige gel er valgt. Men udfordringen er stadig unik og meget kan påvirke oplevelsen undervejs – heldigvis.

Planen er fortsat at svømme konservativt og løbende føle efter om belastningen er hensigtsmæssig. På trods af at svømmeformen føles god (konstateret så sent som i morges) kan der ikke vindes meget på at presse svømmetempoet – men der kan tabes meget. Derefter skal der holdes lidt igen på de første 90 km af cyklingen og tages tid til at strække ryggen hen imod slutningen, samt ikke mindst sikre et stabilt indtag af væske og energi. Mht. det afsluttende maraton er målet at løbe de 42km så jævnt som muligt med en hastig lige over de 10 km/t og for alt i verden undgå at gå i stå.

Inspirationen fra vivamus’ mange udfordringer og landvindinger har været stor. Derfor vil jeg gerne på forhånd dedikere hvad præstation jeg end måtte yde på søndag til vores lille trænings- og konkurrencefællesskab. Når jeg løber over målstregen vil det blive med et – formodentligt anstrengt – smil på læben over forventningen om det indlæg, jeg efterfølgende, uanset resultatet, naturligvis vil poste her på siden.

Træningsmængden forud for en sådan udfordring opleves nok sjældent som tilstrækkelig. Man føler altid, at man lige mangler de sidste lange ture, især med enkeltstartsstyret, der virkelig er hårdt for ryggen, når man kører mange timer. Og mere krydstræning af præcis samme årsag. Sådan har jeg det også. På alle løbeture under ferien i Montreal undtagen én havde jeg dog en god følelse af fysisk overskud og svømningen er efter min bedste overbevisning lige i skabet. Så jeg er fortrøstningsfuld. I sidste ende bliver løbet jo alligevel en mental udfordring – man bliver selv sin største modstander. Kampen bliver hård, men jeg har tænkt mig at vinde den.