When dust became slush

Gårsdagen bød på 8. afdeling af årets snart overståede Dust-Cup. Forbavsende få deltagere, herunder desværre ikke andre fra vores ellers velkørende Team Hard On, havde fundet vej til Høgsbjerg i Albertslund.

Efter at have tømt depoterne fuldstændig i weekenden kørte jeg blot med for lige at få prøvet mtb’en inden off-road tri’en på lørdag. Det var da også tydeligt at mærke, hvordan benene manglede saft og kraft til de store ryk. En følelse af dårlig form på svømmetræningen her til morgen sender også signaler om at der enten er en forkølelse på vej eller at der burde restitueres noget mere ovenpå Englandsturen.

Ruten var jævnt kedelig, men til gengæld ikke vildt teknisk, hvilket jo er en fordel for knap så teknisk velfunderede mtb’ere som undertegnede.

Først og fremmest var ruten dog kendetegnet ved at være exceptionelt smattet efter den seneste tids store regnmængder. Det gjorde opkørslerne fedtede og umulige og hele løbet til en dejlig beskidt fornøjelse - der mindede mere om Slush-cup end om Dust-cup.

Jeg havde til lejligheden monteret mine Schwalbe ”Black Shark Mud” mudderdæk, der har ligget og ventet lige siden foråret, hvor sneen blev afløst af tørvejr og der blev skiftet direkte fra pigdæk til mine almindelige dæk. Jeg var især spændt på om jeg havde valgt rigtigt, da jeg havde købt den meget smalle udgave 1.5 i stedet for 2.10 eller 2.25. De var i hvert fald lette – 395g mod mere end det dobbelte for den bredeste udgave. Den smalle bredde kunne dog godt mærkes på grebet – især på de fedtede nedkørsler kørte jeg også sidelæns og der skal man vende sig til den reducerede kontrol.

Deres ”mud shedding capability” er i midlertid fortrinlig. Når man forlader de mudrede stræk eller når man blot kommer lidt op i hastighed går det hurtigt med at få mudderet kastet af (at det så kun har ét sted at lande, nemlig i hovedet på føreren, er en anden snak) og dækkene pakker ikke til som mine almindelige gør. Dermed bevares grebet og hastigheden og de bløde passager føles langt mindre tunge.

Da de er smalle og lette kører de trods det dybe mønster også ret hurtigt på asfalt, så måske de kunne være en kandidat til DTU, ikke mindst hvis vejret op til har været meget fugtigt som det var sidst. Må i øvrigt sige, at mine højtskattede egg-beater pedaler også fungerer upåklageligt i mudder. Selv efter at have løbet op af en lang leret stigning ryger man i pedalerne uden problemer på toppen.

Så mens formen og præstationen kun lige er bestået så er jeg godt tilfreds med udstyret.