onsdag, juli 26, 2006

Status fra Schweiz

Solo top-tur
Efter tre dage i Schweiz er her en kort status. De sidste par dage er gået med ganske hårde vandreture i den storslåede natur - det er en ganske udmærket måde at få pulsen op, få nogle højdemeter tilbagelagt og vænne sig til at arbejde i højden. Fremragende opladning til Swiss Alpine K78.

Idag var vi ude og kigge lidt nærmere på den længste stigning og det højeste punkt på K78-ruten, Keschütte. Det er ganske enkelt sygt! Jeg har kun fået større respekt når jeg ser en "K78 Finisher"-T-shirt som der kommer flere og flere af i disse dage. Vi gik op 3/4 op - og jeg tog så den sidste 1/4 alene i løb mod toppen (se billedet - lille blå plet i midten)

I alt tog det ca. 2t på friske ben. På lørdag dikterer cut-off at turen skal tages på 1t 25m - og det vel at mærke efter at benene allerede fra starten er 50 km tungere. Shit! Men alligevel meget rart at få afmystificeret lidt af ruten - nu ved jeg da hvordan der ser ud.

Samlet set må jeg dog nok sige, at min prognose for gennemførsel om muligt er faldet. Distancen kan jeg klare - højdemeterne kan jeg også tage i mit eget tempo. Men her har vi problemet - lukketiderne, det bliver formentlig ret tidligt i løbet kritisk. Jeg må indstille mig på, at det bliver en kamp der skal kæmpes fra depot til depot. Men jf. tidligere er der ikke andet at gøre, end at tage dem en af gangen - så hurtigt som nødvendigt og så langsomt som muligt. Så må vi se hvor lang tid dampen kan holdes oppe.

Iøvrigt et rigtigt super fedt område hernede - genialt til MTB, smalsporet, løb, vandring osv.

/Kasper

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Ja udsigten kommer I ikke til at kunne klage over!

Men god vind til jer begge - tror vi er flere, som ser frem at høre nogle krigshistorier efterfølgende.

/Morten

P.S. Tror den benævnte "Finished" t-shirt kommer til at klæde dig godt!

Anonym sagde ...

Hej Kasper.

Hav respekt for ruten, tænk positivt og nyd den fabelagtige natur. Dét skal nok få dig igennem indenfor tidsgrænsen.

Mikkel :)
Finisher 2001+2002

Anonym sagde ...

Good luck med projektet, ser frem til at se finisher t-shirten :)

Kasper Carøe Olsen sagde ...

Hej Mikkel,

Lad os håbe du har ret. Har bestemt respekt for ruten. I TDF er en stigning "udenfor kategori" hvis den er 7% og 1000 højdemeter. Turen op mod Keschhütte er noget højere og mellem to depoter er stigningen oppe på 24% :-)

Vi ser hvad der sker :-)
/Kasper