torsdag, juli 27, 2006

Mentaldoping

Det var egentlig min hensigt at referere til Floyd Landis som et eksempel på mentaldoping på 17. etape af Tour de France. Men timingen er jo ikke alt for god - nu hvor det tilsyneladende viser sig, at der også var fysiologisk doping involveret i Landis sejr. Tyndt.

Men ikke desto mindre så tror jeg ikke det skader at være godt og grundigt pissed. Det har f.eks. tidligere kostet Søren nogle sejre i Craft og Slush-cupperne, at min indstilling undervejs har været noget i stil med "han skal fandme ikke have lov til at overhale mig". Det har lige givet et ekstra gear på cyklen på raceday og en sejr - også selvom jeg egentlig havde forudset at blive slået.

Nu er der jo - desværre - ikke andre Vivamus-folk hernede, og løbet har også en karakter der for mit vedkommende gør det uaktuelt at løbe om kap med andre end tiden.

Mentaldopingen må altså være en anden. Jeg giver derfor frit lejde til, i denne tråd og denne alene, at give mig en god og grundig sviner. Sådan en der hænger ved. Så vil jeg fredag aften læse kommentarer - og højst sandsynligt gå edderrasende i seng...og forhåbentlig vågne med en umenneskelig trang til at sætte folk på plads ved at gennemføre :-)

/Kasper

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

Mens du løber så synes jeg du skal tænke på hvor meget du vil blive hånet når du kommer hjem og ikke har magtet gennemføre sådan en lille søndagsudflugt.

Men vi ved jo alle godt at du ikke magter opgaven, du er trods alt en aldrende herre, der har sin bedste tid bag sig.

Hver gang du ser på min 301'er så tænk på at jeg sidder og griner over hvor ringe du er.

Svagpisser, der er på ingen måde plads til quittere som dig i hverken nutidens eller fremtidens samfund.

Gammel og færdig - det er hvad du er.

Taber!

Anonym sagde ...

Har hørt rygter om at en vis C. Horsted har gennemført K78, vil du virkelig have endnu et nederlag til den mand på samvittigheden?

Men ok, det er jo fair nok hvis du ikke kan, det er jo også efterhånden et par år siden du havde din storhedstid i hjemmeværnet.

En stigning på 24%? Rigtige mænd tager stigninger på OVER 50%, så kom dog ind i kampen...

Og hold op med at piv så meget over det motionsløb...

Anonym sagde ...

Kære Kasper

Normalt siger man: ”svaghed dit navn er kvinde”. Men efter det indlæg du her har skrevet, kan det godt være vi har et andet psudonym for svaghed.

Du har jo givet op på forhånd, meldt fra!! Det er svaghed!

Men ok. Måske det er fint nok, at du fra start har erkendt, at sådan en smule bakker er mere end du magter.

Med ”store Flemmings” bortgang er du jo blevet forfremmet fra ”lille Flemming” til at være den nye ”store”.

Derfor kan du kun være på sin plads, at du efter det forventelige nederlag dropper alt det der motions-hejs. Herefter kan du komme hjem med halen mellem benene, ansætter et par blondiner i Kcodata og ved hjælp af lidt nepotisme scorer nogle fede kontrakter med partiet!

Når du nu alligevel har meldt fra, vil din fysik nok alligevel snart minde om hedengange ”store Flemming”.

Med andre ord – du er på rette vej, første skridt er at give op på bakkerne imorgen!!

Mvh
Anders

Hvis du vil have min mening med lyd på:

http://www.dr.dk/wulffmorgenthaler/personlighedstest/resultat.asp?svar=ja

Kasper Carøe Olsen sagde ...

Min bedste tid bag mig? CH gennemføre K78? Give op og melde fra? Hrmpff!!!

Tak - tror jeg nok?! :-)

Tilbage er der vist kun at klarlægge morgendagens tema:

Pain is only temporary - glory is forever! :-)

/Kasper

Kasper Carøe Olsen sagde ...

Tak for hjælpen drenge!

Jeg vidste, at I er til at regne med når en sådan lejlighed byder sig - og at sviner-kvaliteten som forventet er ualmindelig høj! :-)

Jeg hev svinerne mentalt frem nogle gange undervejs - bl.a. over den største stigning og da kroppen gik over til fedtforbrænding (AKA jeg mødte "muren").

Men svinetråden her er nu LUKKET!!!! :-)