lørdag, juli 01, 2006

En kongeetape!

300 km "Sjælland Rundt" stod på programmet på weekendens første etape. HHK deltog på "Sjælland på tværs" (187 km), Søren og undertegnede på den lange tur. Vivamus holdet slog pjalterne sammen med DHS/HTSI, henholdsvis Sørens kollega og chef.

Vi kom på et rigtigt udemærket "tog" relativt hurtigt efter start, og holdte et decideret hæsblæsende tempo. Jeg vil næsten sige faretruende. Men det gik.

Ved 110 km sagde vi farvel til Hans Henrik og Henrik. Til stor moro for de omkringkørende konstaterede Søren tørt umiddelbart derefter: "Nå, det er da rart at køre i et rent herrefelt igen!" :-)

Netop nu hvor Ullrich er ude af turen er en ny "Der Jan" trådt frem på scenen. "Loko Poulsen" gav den ikke for lidt. Hvis der var et af de hold hvor vi lå i læ der satte farten bare en smule ned, blev der straks og uden tøven blæst til angreb. Og så var det ellers bare om at komme ned i styrdroppet og frem på sadlen for at holde fast. De sidste 60 km var det mere eller mindre "Loko Poulsen" der sad i front når vi var på mellemhånd mellem andre grupper. Godt gået!

Efter vistnok 9 timer og 52 minutter strøg vi i mål - i god stil og endda med et decideret spurtopgør på holdet :-) Lidt brugte, men MEGET tilfredse med dagens tur.

Nu har vi lige sølle 42 km der skal tilbagelægges i sand. Jeg er sikker på, at der så bagefter vil komme mere fyldestgørende vidnesbyrd fra både denne kongeetape samt morgendagens strabadser!

/Kasper

4 kommentarer:

Søren Friis Larsen sagde ...

Ja, gårsdagens 300km var i sandhed en både hård og fed oplevelse. Der var ikke meget juice tilbage i benene, men vi holdt dampen oppe hele vejen hjem.

Sjovt som knap ti timer i sadlen virkelig trækker tænder ud. 11.000 kalorier var pulsurets beregning - og det løb endda tør for batteri ca. 50 km fra mål. Efter et bad og aftensmaden i går følte jeg virkelig en dyb træthed i hele kroppen - kombineret med ømhed udvalgte steder, og følelsesløshed på meget kritiske steder.

I dag står den altså så på et North Sea Beach Marathon-forsøg i hvad der tegner til at blive høj sol og flot vejr på vestkysten. Det er ikke ligefrem en følelse af mental og fysisk overskud, der kommer til at præge mig, når jeg står på startlinjen - det føles mere som at starte et spil matador med minus på kontoen og hoteller på alle modstanderens grunde frem til start.

Men nuvel, "The Double 2006" skal jo ikke løbe ud i sanden - den fortjener naturligvis et forsøg.

Anonym sagde ...

Hej Kasper og Søren.

Godt at se jer på stranden i går. Sikke et løb!!! Håber I kunne holde varmen :) Dyb respekt for jeres kamp for the double 2006!!!

Mit løb gik ikke helt efter forventningerne. Starten er altid lidt for hurtig og så skal man lige finde tempo ved 5-10 km. Jeg fandt en gruppe som løb 4:50-5.00/km og jeg lagde mig "på hjul". Ved 15 km måtte en kammerat melde pas og jeg knoklede videre. Ved 20 km kunne jeg mærke mine trykkede ribben og jeg satte farten ned. Ved efterfølgende depot fik jeg 2 hovedpinepiller og det hjalp 30 min senere. Varmen begyndte at hive de sidste kræfter ud ved 30 km og det løse sand var ved at give mig et par vabler under fødderne!!!! 4:16:12, solbrune arme og ben, 2 blodvabler+1 alm, 2 negle der er på vej af samt ben, der uden problemer ville kunne løbe marathon i dag (mandag) er resultatet at North Sea Beach Marathon 2006 for mig.

Anonym sagde ...

Hej I to
Jeg vil selvfølgelig ikke forspilde en chance til at fortælle, at jeg synes i er sindsyge med jeres "The Double 2006".

Alligevel er vi jo nogen, som sidder og venter spændt på en beretning - overlevede I? :-)

mvh
Kaasgaard

Kasper Carøe Olsen sagde ...

Hej Mikkel,

Ja, tak for sidst. Det kunne have været hyggeligt hvis vi ikke lige skulle løbe 42 km i bagende hede :-)

Jeg troede at vejret i søndags var lige i øjet for sådan en ørken-løber som dig? :-)

Det lyder til at du har haft dit at kæmpe med. Selvom tiden måske ikke blev som du plejer, så er det jo blot en ekstra fjer i hatten at komme igennem.

Jeg har selv skiftet ham på nogle tæer i løbet af ugen, men slap dog fra de blodfyldte.

Næste rendevouz bliver jo Skovmaren! :-)

Vi ses der..

/Kasper