MTB-træning mens bladene falder af - og folk falder fra

I dag blev et godt træningspas. Jesper, Kasper, Dolph (i ånden) og undertegnede mødtes i morges kl. 8 for at snuppe en god svømmetur i Hillerødgade forud for en mtb-tur i skoven. Svømmehallen var desværre overraskende nok optaget af en UV-rugby konkurrence, så efter en solid brunch henlagde vi svømmetræningen til Øbrohallen hvor der blev crawlet mv. efter bedste evne. Min beskedenhed forbyder mig at kommentere på mine sprinter med Jesper - blot glæder jeg mig over at jeg holdt hele vejen hjem i vores 500m uden at lade mig stresse til at svømme over evne.

Kasper er jo først begyndt for alvor at træne crawl og vi må sige at det går rigtig godt. Enkelte skønhedsfejl gør energiforbruget pr. meter uhensigtsmæssigt højt, men der er masser at bygge videre på, så vi forventer naturligvis at han deler vores mål om en fuld ironman i 2006-sæsonen. Muligvis bliver han nødt til at tage til New Zealand der ligger til sidst på året for at nå det, men der skulle jo også være flot...!?

Efter svømmeturen måtte vi notere det første - planlagte - frafald, da Jesper havde uopsættelige familiæere forpligtelser andetsteds. Vi havde af samme grund forsøgt at afsætte den ledige mtb til både Boesen, Kaasgaard og HA - men ak, alle udviste en imponerende evne til dårlige undskyldninger for ikke at deltage. Nuvel, Kasper og jeg drog nordpå og håbede på at vejret ville holde tørt i det mindste indtil vi nåede frem.

Vejret holdt fint og ruten havde ændret sig noget siden sidst - der var stadig pænt med mudder på udvalgte passager, men desuden havde skoven drysset et tykt lag farverige blade over alt, hvilket var klædeligt, men samtidig udfordrende og uforusigeligt at køre i. Vi måtte derfor også som vanligt tage et par enkelte småstyrt - men ellers var vores kørsel præget af fornuftig tilbageholdenhed. Vi passerede også åstedet for Jespers dramatiske styrt - og gik pænt ned mens vi så om vi kunne finde den kødklump som Jesper efterlod.

Det var naturligvis mig der stod for det største styrt - på et smalt spor gennem noget mindre, tæt vegetation fik jeg hjulet på den forkerte side af et lille træ og røg derfor ud til højre i sporet hvor jeg hang fast længe nok til at Kasper kunne forevige øjeblikket. Han mente i øvrigt at jeg kunne have klaret det hvis jeg havde haft en højere kadence og havde skåret mig igennem den 3-4cm tykke gren med den store klinge. Han konstaterede at hvis det var ham havde han blot efterladt et spor af savsmul...

Jeg kom dog på benene igen og efter en god tur vendte vi igen næsen hjemad mod syd efter en god træningsdag.