1. afdeling af Craft X-Duathlon

Endelig oprandt dagen for første afdeling i Cross-Duathlon-cuppen som sportstøjfirmaet Craft sponsorerer.

Craft X-Duathlon afholdes som en cup over 5 afdelinger i løbet af vinteren. Det tjener som vinteraktivering af triathlon-klubberne i Københavnsområdet. Af deltagerlisten fremgår det også, at den langt overvejende part af deltagerne er medlemmer af f.eks. KTK, Haretri, Triathleten m.v.

Der var mulighed for at vælge kort eller lang - men det kunne selvsagt ikke falde mig ind at vælge sprint-distancen. Sprint distancen var 3 km løb / 10 km MTB / 3 km løb. Den lange distance var 3 km løb / 10 km MTB / 3 km løb / 10 km MTB / 3 km løb.

Man kunne vel næppe forestille sig nogen flottere kulisse end den klare blå himmel og den let frosne skovbund. Havde man ikke været tralvt optaget af at løbe, henholdsvis undgå styrt på cyklen - så havde det været skønt at nyde den flotte rute :-)

Min opladning og morgenklargøring til turen var (helt bevidst), ikke så gennemgørt som til sidste marathon. Men jeg nåede da under første løbetur at ærgre mig over, at det lige præcis var sort castello-ost (den med fåremælken) som jeg afsluttede morgenmåltidet med....osten smagte nu bedst første gang :-)

Tri-drengene glimrede - endnu engang - ved deres fravær. Der var dog heldgvis andre kendte ansigter - ikke mindst Camilla som deltog i DVV's farver på DTU-Adventurerace.

Jeg lagde stille og roligt ud på første løbestræk - og måtte da også se Camilla forsvinde frem foran mig. Nuvel - det var jo helt som forudset, så ingen ærgrelser på dén konto :-)

En hurtig første transition (der skal jeg have luret på lidt taktik til næste gang) - bragte mig dog pludselig foran Camilla igen...men på mountainbike var det dog en stakket frist. Vi kom til en grøft hvor der var tvungen afsidning (til Camillas udtalte irritation: "Den her har jeg altså kørt!" Selv havde jeg helt sikkert alligevel stået af, så fint for mig :-) Men Camilla kom alligevel foran og uden for synsvidde.

Jeg nåede ikke at finde ud af, om det var pga. en punktering/lapning (det frygter jeg! :) ), at jeg imidlertid igen fik kontakt med hende på den allersidste del af cykelturen. En dejlig banet vejstrækning for os MTB-mongoler - hvor jeg kunne sætte lidt fart på cyklen og let hoverende stryge forbi med en formentlig irriterende frisk bemærkning :-)

Det bør nok i al rimelighed nævnes, at Camilla pga. en skade har holdt træningspause - men det gør kun min glæde en lille smule mindre :-)

Jeg kunne over de i 4 gennemkørsler af MTB-ruten konstatere en markant hastighedsfremgang. Det var meget motiverende og en lækker fornemmelse. Der er måske trods alt håb forude?? Og det endda på trods af, at ruten blev mærkbart mere smattet for hver gennemkørsel. Det lykkedes mig også at køre min kæde af, det var en anelse surt at blive overhalet af 5-6 stykker, mens jeg lå og rodede med at montere kæden igen :-)

Den sidste løbetur var indledningsvis lidt hård for knæene - altså pga. omstillingen fra cykel til løb. Men efter en kilometer eller deromkring så gik det bedre. Jeg havde det meste af tiden en løber i sigte lidt fremme - og på de sidste kilometre lagde jeg anstrengelse i at indhente ham - og på samme irriterende måde lave en elegant (omend i virkeligheden noget anstrengt) overhaling. Han tog det imidlertid lidt "ilde op" - og lagde sig lige skarpt i min slipstrøm. Jeg øgede gradvist tempoet, men han holdt ved - og konsekvensen var, at vi indledte et større spurtopgør som jeg lykkeligvis kunne trække mig ud af som vinder.

Oplevelsen af løbet generelt og også af den sidste spurt var, at jeg kunne have sat et noget højere tempo i løbet. Til eftermiddag overvejede jeg faktisk en løbetur - men fornuften sagde mig, at den burde gemmes til mandag :-) Den fornemmelse burde man jo ikke have ovenpå et løb - så der skal gives lidt mere gas næste gang. Men nu ved jeg nogenlunde hvad det hele handler om :-)

Jeg ser allerede frem til de næste fire afdelinger - og hvem ved, måske får tri-drengene i mellemtiden også pudset rusten af cyklerne i kælderen - og sat snørebånd i løbeskoene igen?

/Kasper