Officium et Supra

Så blev det søndag, og dermed dagen for 4. afdeling af Craft X-duathlon. Det er jo en Vivamus ny-klassiker, og jeg var nysgerrig for at se hvordan Herstedhøje så ud uden den sne og is der sidste år besværliggjorde især cykeldelen.

Den gode Søren Friis var naturligvis også tilmeldt. Med Sørens uhyggelige form og monumentale træningsindsats – for ikke at nævne aktuel duathlon-erfaring – var det jf. tidligere posts et spørgsmål om at begrænse skaderne og sikre æren så nogenlunde.

Jeg satsede derfor en smule og stillede på mine sommerdæk. Der så nemlig ud til at der var en del grussti, og min vægt gør mine smalle mudderdæk ualmindeligt tunge på grus. Det med grusstierne var rigtigt – dem var der mange af.

Til gengæld kunne man ikke på kortet se højdekurven for ruten. Midt i terrænet er der en kæmpe knold på vel omtrent 35 meter der naturligvis skulle forceres et antal gange. Ikke lige min kop the. Den skulle overvindes 6 gange på løbeben og 4 gange på cykel. Uanset var det noget der hev pulsen i vejret og gjorde nas i lårbasserne.

Der var ikke voldsomt meget regulær singletrack på ruten. Min MTB-teknik er p.t. så rusten, at blot det mindste mudder eller spor gav Søren en markant fordel og skabte meget hul som jeg så efterfølgende måtte kæmpe med at lukke af på de flade stykker.

Taktisk var det også en noget vaklende præstation. Jeg fik aldrig rykket med de rigtige der kom indenfor rækkevidde, og fandt derfor alt for ofte mig selv på mellemhånd på de lange vindblæste stræk i modvind. Dumt og spildte kræfter :-(

Generelt var løbet dog en positiv oplevelse, jeg synes jeg kørte og løb med godt overskud fysisk og mentalt – måske bortset fra de sidste ture op på knolden . Det var i hver fald dejligt at hygge sig med crossduathlon igen for en kort bemærkning – og det blev jo til knapt et par timers effektiv træning. Ikke meget for en søndag, men til gengæld er intensiteten jo højere til sådan en semi-konkurrence end hvis man selv løber en lang rolig tur.

Det gjorde naturligvis ikke dagen dårligere, at Søren kom ind ca. et minut efter undertegnede. Med en hurtigere transitionsstrategi, men efter at have sat tid til mig på samtlige mellemtider. Det lange seje træk :-)

Det er derfor jeg kan opsummere dagen: ”Officium et Supra” eller ”pligten og lidt til”.


/Kasper