mandag, februar 12, 2007

Gode krydstræningsmuligheder i sigte

Når vinteren for alvor er begyndt at vise sig kan man jo godt længes efter 1) træningslejren på Lanzarote og 2) trisæsonens start. Det første nærmer sig jo med hastige skridt mens det andet må vente yderligere nogle måneder endnu desværre.

Men der er dog et par gode krydstræningsmuligheder i ikke alt for fjern fremtid. Fjerde afdeling af x-duathlon-eventet Craft-cup'en var jo - når man ser bort fra at Kasper løb fra mig - rigtig god træning. Og netop som vi er vendt hjem fra Lanzarote er lejligheden der igen i femte og sidste afdeling, der i år ligger i Hareskoven. Det er en perfekt lejlighed til 1) at få endnu mere krydstræningserfaring, 2) at prøve formen af efter to ugers intensiv træning på Lanzarote og 3) at varme op til ugen efter, hvor der er DM i x-duathlon i Ganløse på samme distance.

Ingen tvivl om, at de planlagte 3 x IM er A-races på min plan - men der er god skifte erfaring at hente i disse duathlons. Selv skal jeg have testet sko-skifte for at se, om det giver mere mening end at køre hele turen i løbesko. Måske Kasper har brug for at øve sig, så han ikke starter løbet med cykelhjelmen for derefter at smide den inden han skal på cyklen?

DM i sprint-tri i Ganløse sidste år var en fed oplevelse (selvom Thorbjørn Sindballe m.fl. løb fra mig), så et par besøg i Ganløse i 2007 tror jeg også der bliver plads til i min race-kalender. Spørgsmålet er, om jeg får følgeskab af resten af træningslejr-crew'et?

Ingen kommentarer: