mandag, februar 19, 2007

Jævn svømmepræstation i Wien

Weekenden stod mere i afslapningens end træningens tegn idet jeg drog med en større flok fra svømmeklubben til Wien for at deltage i et mindre svømmestævne (og for at hygge med Wiener Schnitzel und Weiss Bier).

Selvom der var moratorium for Weiss Bier om fredagen inden svømmestævnet lørdag leverede jeg dog ikke de store præstationer i vandet. Det lykkedes dog at forbedre min PR i 50m fly med 40 hundrededele og jeg svømmede også hæderligt i min del af 4x50m bryst-stafetten i en tid tæt på min PR (som er dårlig, bryst er og bliver jo en håbløs svømmeart).

Udover ovennævnte svømmede jeg 200m fri, 50m fri og 4x50m fri stafet - i hæderlige, men langt fra imponerende tider. Min disponering på 200m var decideret utilfredsstillende. Tilgengæld var turen til Wien både hyggelig og festlig og løbeskoene blev da også rørt en enkelt gang.

Ingen kommentarer: