Søren, jeg og 10 andre gale mennesker mødtes således på Hovedbanegården for at løbe ud til startstedet for verdens sidste marathon i 2006: Socialmarathon. Turen på ca. 8 km skulle netop bringe den samlede distance op på den gode side af 50. Det var i hvert fald planen.Hastigheden på ca. 5 min/km på en god rygvind bragte os til startstedet i god tid. Med startnumre og løbs-t-shirt stod vi klar til at tage de sidste 42,195 på 4 timer.
Socialmarathon adskiller sig fra almindelige løb ved, at man løber samlet i grupper afhængig af den ønskede sluttid. Man kan kun gisne om, hvordan fartholderen i vores gruppe fastsatte tempoet. I hvert fald var farten for høj i starten af løbet. Vi løb ca. 5 min/km - en tid der ville bringe os hjem på 3:30.
Jeg har ikke kunnet efterrationalisere om det var mors dejlige og rigelige julemad, om det var dette for høje tempo efter min smag, regn og ruskens afkøling af lårmusklerne eller om jeg bare havde en dårlig dag, men allerede efter 10 km inde i marathonet (18 km i alt) begyndte det at gøre temmelig ondt i begge lårmuskler. Som om musklerne var konstant spændt og samlede sig på ydersiden af begge lår, som i én knude. Ikke en helt uvant følelse, men den har nu aldrig indtruffet så tidligt.
Det lykkedes også fartholderen at dirigere os ud på en ca. 3 km omvej. Super! :-) Så da vi ankom til det depot der skulle have ligget ved halvmarathon havde vi løbet knapt 24 km. 3 km synes jo ikke af meget i forhold til 42 eller 50 km - men mentalt skal man minde sig selv om at det bare er endnu en prøvelse man bliver stærkere af. Ellers kunne man nemt føle sig fristet til at få lidt selvmedlidenhed eller tage en smutvej eller to.
Efter ca. 41 km måtte jeg slippe hovedfeltet af gruppen der havde været i oprør og opløsning de sidste mange km. Ham der skulle være kortholder på de sidste 21 km var pludselig ikke længere til stede, og en deltager blev bedt om at styre tempo og rute. Samtidig var der nogen der mente at den tabte tid pga. vejfindingsfejl skulle indhentes(!) - andre at tempoet var for højt, og der var forslag om at skære dele af ruten for at komme ned på 42.
Så de sidste 12 km blev i mit eget tempo, 6 min/km. Jeg fandt en god rytme, og havde mine ben ikke allerede været helt smadrede på dette tidspunkt ville det være et udmærket tempo at holde over lang tid. Nu var det en af de større piner i nyere tid. Det gjorde lidt nas.
Men hjem kom jeg da sikkert og støt. Blot for at erfare, at hovedgruppen rent faktisk havde slået en eller flere smutveje for at komme ned på 42 km igen. Tøser! :-)Og meget apropos. Søren Friis stod af løbet allerede ved halvmarathon-depotet, DNF. Angiveligt med en optrækkende skade der dog nu er forsvundet lige så hurtigt som den kom :-) Men jeg kan da godt forstå, at det varme bad og svømmehallens sauna trak mere end yderligere 21 klik på løbeben. Men-men - ligesom karakteren altid dannes i det sidste interval og i regnvejr - så er det også på den sidste del af et marathon(+) at der for alvor trækkes veksler på de fysiske og mentale ressourcer. Både det ene og det andet sted gør det ondt, men sålænge man ihukommer at smerte blot er svaghed der forlader kroppen, så tjener det jo et højere formål.
Søren kan således ikke berette om ultradelen af løbet og må have sin debut til gode til en anden god gang. Jeg ved ikke om der er noget at berette fra de 2 timers dampbad og sauna du hyggede dig med mens vi andre kæmpede ude på ruten?
Efterfølgende har jeg forstået på Søren, at han ikke mener at hans udgåen vil få konsekvenser for den ellers planlagte dyst næste søndag. Der tager du dog fejl. Selvfølgelig har det en afgørende betydning i den relative styrke, at du har lavet en taktisk sparing af ressourcer og jeg i modsætning hertil har løbet mig selv ud. Min erfaring er, at der mindst går et par uger - ofte mere - inden der kommer fart i benene til intervaltræning m.v. igen. Og den manglende fart vil jo for alvor slå igennem på 3 km-turene til Craft Xduathlon. Det ville selvfølgelig være lige gyldigt hvis vi begge var belastet af manglende restitution. Men på det foreliggende må jeg sige, at dysten er aflyst. Ærgerligt når nu chancen for en sund kappestrid endelig var tilstede.
Benene er udpræget stive idag. Men der er kun muskulær ømhed, ingen led eller andet der værker. Så det kan man da altid glæde sig ved når man kæmper sig op og ned af trapper :-)
/Kasper
Opslag
6 kommentarer:
Hej Kasper.
Sikke en tur I var ude på!!! HAvde du overskud til at holde dig oprejst kl. 24 ?? :)
På 3:45 undrede vi os meget over, at I ikke var til at se overhoved på ruten. Halvvejs (på de normale 42,195 km) blev vi spurgt om vi var 4 timers holdet, for de havde ikke været der endnu!!!!
Overraskelsen til 3:45 holdet i år var en tur ned af rulle"trappen" til togperronen og op igen i den anden ende :)
Gruppen kom til målområdet 3-4 minutter senere end den forventede sluttid og jeg 30 sekunder efter med en øm mave efter forsøg på at klemme 1½ æbleskive ned. Den ville ikke rigtig optages i maven og gav i stedet krampeagtige smerter.
Alt i alt en god tur med en ultragruppe i godt humør på trods af vejret og en 3:45 gruppe der peb i starten pga stiv kuling og øsregn men formåede at snakke fra start til mål. 2 personer faldt fra men ikke pga for højt tempo :)
Rigtig godt nytår.
Mikkel
Hej Mikkel,
Tak, og også godt nytår til dig. Og tak for invitationen til opvarmningen :-)
Da du nævnte at der var lidt overraskelser på ruten fra fartholdernes side, havde jeg ikke forudset, at det skulle være 3 ekstra bonuskilometre :-)
Ja, bagefter virker det faktisk logisk nok at æbleskiver ikke er optimal forplejning på et marathon :-) På samme måde må jeg sige, at butterdejspølsehorn umiddelbrt virkede som en rigtig god idé da jeg indtog dem - men min mave var heller ikke helt tilfreds med dét valg :-)
Imponerende stabilt løbet. Jeg selv smed jo omkring 15-20 minutter i forhold til det budgetterede, men det er vel hvad der sker når benene har en dårlig dag.
Omkring lufthavnen. Jeg synes det lyder som en hyggelig tur. Imidlertid blev vores hold råbt an og delvist fastholdt af nogle karseklippede securityfolk efter gennemløb i terminalerne. Jeg gætter på, at det ikke var helt clearet med Københavns Lufthavne at de var en del af ruten! :-)
/Kasper
Tak for sidst, det var et festlig nytårsaften og for så vidt også en udmærket start på dagen.
Som altid var KCO godt (og langt) løbende, det kommer jo ikke som nogen overraskelse.
Især mine lægmuskler brokkede sig fra depotet inden vi nåede Kastrup svømmehal 2. gang. Også knæerne begyndte at lade høre fra sig, men på den efterhånden velkendte afdæmpede måde. Lige inden halvvejs i marathondelen meldte min gamle løbekammerat kvalmen sig også langt om længe - var ved at være helt nervøs for hvor den blev af.
Det gjorde udslaget og jeg valgte at hoppe af mens legen stadig var god og der var lejlighed til det. Det var lidt et dér eller aldrig for med bevidstheden om mine absolut håbløse orienteringsevner kunne jeg naturligvis ikke være sikker på at kunne finde hjem, hvis jeg måtte udgå senere. Jeg kunne godt have løbet måske ti klik mere, men tyve mere havde gjort rigtig ondt. Så jeg gav ind til smerten og kunne i stedet nyde et langt, varmt bad, grundig udstrækning og afslapning i svømmehallens sauna mens jeg ventede på at Kasper rutineret kunne løbe i mål efter som en af de få at have holdt fast i den planlagte rute trods de yderligere kilometer på første halvdel. Det var naturligvis svagt. Men behageligt.
Jeg må dog beklage, at du nu til stor overraskelse trækker craft-udfordringen 7. januar tilbage igen og dermed lodret modsiger dig selv i et tidligere indlæg, hvor du bl.a. skriver:
"Dine insinuationer om, at jeg skulle have valgt denne afdeling på grund af dine overståede dårligdomme eller kommende små ubetydelige løbeture er naturligvis fuldstændigt taget ud af den blå luft."
Skal vi lige lade den stå et øjeblik?
Men fair nok, det er jo som bekendt med standpunkter, at man har dem til man får et nyt. Og jeg kan nu forstå, at den "lille ubetydelige løbetur" alligevel ikke var så ubetydelig. Ja så. Nuvel. Ser man det.
Men jeg skal ikke være nøjeregnende - både slush og craft cup'en fortsætter jo og du er derfor velkommen til at vælge et nyt tid og sted for opgøret. Men skal vi så ikke blive enige om at din næste udmelding bliver endelig og kommer til at stå til troende denne gang?
Turen var ubetydelig vi to relativt til hinanden. Men det forekommer ret indlysende (hvilket også fremgår af indlægget) at 50 eller 52 km bestemt er noget man skal have respekt for.
Så jeg tror det er alment fatteligt, at det både er plat iscenesat og urimelige vilkår at konkurrere på, sådan at komfortstoppe midt i et løb, pfftt! Og ubegribeligt, du havde jo vundet Craft alligevel, så hvorfor på den måde ødelægge din egen mulighed for at smage sejrens sødme?
Dolph, holdets mentalcoach, har udtalt sig i sagen: "Winners never quit - quitters never win". En velvalgt udtalelse i situationen al den stund, at jeg kom i mål og du nu ikke får lejlighed til at tage den omtalte skalp i foråret. Du må nu istedet se frem til den majdag hvor en ganske anden lejlighed efter sigende vil byde sig til.
Det store spørgsmål vil være, om du får sat "mind over matter" ved den lejlighed?
Javel, jeg kan nu konstatere, at du - efterfølgende - har fået større respekt for turen og det er naturligvis helt i orden.
Det forekom mig ganske rigtigt indlysende fra start - men jeg har dog svært ved at spore helt den samme respekt i tidligere omtale af løbet som en "lille ubetydelig løbetur" - men den er måske alligevel kommet "ud af den blå luft"?
Hvad du forstår ved "ubetydeligt relativt vi to til hinanden" skal jeg afholde mig fra at fortolke på, men blot konstatere, at uforståeligheden også er nyintroduceret til lejligheden da denne mærkværdige betragtning jo evident på ingen måde indgik i din tidligere så kække udmelding.
Jeg kan blot konstatere, at du tidligere har tilkendegivet, under overskriften "Klar til klø", at "Jeg stiller til start i 3. afdeling af Craft X-duathlon d. 7. januar 2007 i Ganløse."
Nu forstår jeg så, at du IKKE er klar til klø og at du IKKE stiller til start d. 7. januar. Ja, man har et standpunkt til man tager et nyt.
Som tidligere nævnt er jeg naturligvis ikke så småtskåren at jeg ikke tillader dig denne koketteren - når blot du så i stedet vil melde ud hvor og hvornår, du så ser dig i form til at tage opgøret?
Og kan vi så i øvrigt ikke lige få ALLE eventuelle betingelser på bordet fra starten - jeg mener, vi skulle jo nødigt aflyse endnu engang fordi det pludselig viser sig at det er fuldmåne aftenen inden...?
Kære Søren,
Jeg mistænker, at du forveksler mangel på respekt for ultraløb med mangel på respekt for quittere? Jeg har bestemt respekt for de lange distancer :-)
Uanset hvor lange og mange indlæg du skriver, så står det tilbage at du vil dyste på helt ulige og uantagelige vilkår. Og jeg gjorde dig endda bekendt med konsekvenserne inden du stod af løbet, så enhver overraskelse er jo (også) iscenesat.
Jeg har ikke planer om at deltage i yderligere stævner i foråret.
Der eksisterer selvfølgelig den mulighed, at du selv vurderer hvor stort et handicap i minutter og sekunder din svage framelding skal koste. Hvis jeg kan acceptere vilkårene stiller jeg mig gerne fortsat til rådighed for klø på søndag. Men ikke uden at der er rimelighed i forhold til dit svigt og deraf følgende gode ben.
Send en kommentar