søndag, januar 14, 2007

Fremad på ny

Der er nu gået 14 dage siden (Ultra)socialmarathonet på Amager. Det har taget hårdt, for jeg synes endnu ikke at have løbet helt ude af benene. De er stadig ikke meget for at løbe hurtigt og bliver hurtigt trætte - jeg håber styrken genvindes i løbet af den næste uges tid eller to.

Det er heller ikke lykkedes at komme helt op på den ønskede volumen i den forgange uge, men det blev da til en stille tur på 20 km her til aften. "Stille" refererer iøvrigt alene til tempoet - for det var godt nok en blæsende omgang ude på landet. I modvind gjaldt det om at læne sig godt forover for overhovedet at komme fremad.

Ambitionen for den kommende uge må være at få prioriteret løbeturene så der kommer lidt flere km i bogen :-)

/Kasper

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Kasper.

Når du alligevel skulle ud i går, skulle du have taget med til vintermarathon i Kalundborg. Hér blev alle blæst flere dage ind i næste uge!!!!

Jeg lå frem til 26 km depotet til at løbe med 5 min/km, men ryggen gjorde pludselig ondt efter at have løbet så meget i foroverbøjet stilling. Samtidig gav den kolde vind "dødsstødet", så jeg måtte slå over i skiftevis løb og gang. Tiden på 3:54:12 var ikke prangende, men vejret taget i betragtning var det vel ok.

Forberedelserne havde heller ikke været optimale. Lørdag kl. 16:00 blev jeg overtalt til at tage med og da vi så endelig skulle afsted var det kun mig der sad i bilen :( Heldigvis mødte jeg Leif fra Greve, som jeg fulgtes med fra Roskilde.

Skal du forresten med til Rudersdal marathon den 11. feb. ?? Det bliver i socialmarathonstil med 2 grupper (4:00 og 4:30).

Hilsen Mikkel

Kasper Carøe Olsen sagde ...

Hej Mikkel,

Jeg kan levende forestille mig at det var en blæsende oplevelse til vintermarathon.

Og mht. tiden ville jeg nødigt have løbet mine 20 på tid. Det gik MEGET langsomt i modvind :-)

Rudersdal - tjatjo - det er måske lige vel rigeligt alternativt efter min smag :-)

/Kasper