Mens forberedelserne og overvejelserne til DTU adventure-racet i oktober er gået igang og inden den smalsporede skal i vinterhi har jeg besluttet mig for at prøve et traditionelt cykelløb, nemlig 100 km i Holbæk Cykelløb på søndag.
Ingen skiftezoner eller nogen ekstrem distance, så det skal nok blive et godt løb. Mest interessant bliver det at prøve at cykle mange sammen og få mest ud af draftingen, som jo her er tilladt. Det betyder dog samtidig at tri-bøjlen må af.
Jeg har allieret mig med en garvet cykelrytter som allerede har hjulpet med tekniske tips og som jeg har tænkt mig at ligge bagved det meste af vejen - om ikke andet så for at beundre hans italienske fuld-carbon racer med dura-acegruppe og lir for alle pengene.
Og så kan jeg se, at ruten er lagt så man kører lige forbi mit barndomshjem - hvor betænktsomt af arrangørerne. Regner dog ikke med at det bliver nødvendigt at bruge et ekstra depot :-)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
2 kommentarer:
100km er alligevel pænt langt - så skal jeg ikke pive mere over de 22 km vi var nogen der var udsat for for nylig:)
Så fik jeg også prøvet det - løbet gik fint, de sidste fem var hårde, men jeg lå også i en gruppe der forstod at slutspurte. Tiden blev 3.02.13, så gennemsnitsfarten var heller ikke ringe.
Mest interessant var det at prøve at køre mange sammen - det er en lidt anden måde at køre cykel end enkeltstarter og man skal i hvert fald ikke sidde og sove hen over styret. Der var da også flere styrt i løbet af dagen, dog ingen alvorlige og ingen hvor jeg var involveret.
Min makker kørte de første halvtreds kilometer med hovedet og havde derfor gode ben til at presse farten i slutningen af løbet. Jeg brugte som uerfaren nok lidt flere kræfter, men kørte stadig ok med.
Jeg tabte en trøje fra lommen på ryggen og det kostede mange kræfter at hente den og køre alene op til feltet hvor jeg kunne ligge i læ. På soloturen op fik jeg også drukket det sidste vand jeg havde med, og det kom jeg til at savne senere, da min makker ikke synes der var grund til at køre i depotet. Så jeg var godt tør i halsen og så lidt sorte prikker for øjnene på de sidste fem kilometer, men jeg kunne da følge med ham i mål. Det var dog ikke mig, der sørgede for at tempoet blev holdt højt det sidste stykke...
Alt i alt en særdeles interessant oplevelse med værdifulde erfaringer høstet og et hæderligt resultat som dog også kunne være forbedret med bedre disponering af løbet.
Send en kommentar