mandag, oktober 09, 2006

Våd dag i Dyrehaven...

Igår søndag blev Eremitageløbet 2006 gennemført. Vejrguderne var ikke med arrangørerne, så det regnede ganske pænt - og ruten var derfor på grusstrækningerne noget mere mudret end sidste år. Det er jo et kendt faktum, at for at overhale på Eremitagen skal man som regel helt ud i rabatten at løbe. Det gælder i særdeleshed når man løber sit første løb og dermed starter som omtrent nr. 18-20.000. Da jeg også løb sidste år havde dog fået et startnummer omkring 3500 - men rabatten skulle stadig benyttes ofte.

Efter Eremitageløbet i 2005 havde jeg jo egentlig forestillet mig, at jeg skulle under én time og samtidig komme i såkaldt nåletid (blandt de 25 % bedste i min klasse, 15-34 år). Med en formkurve der stadig ligger håbløst langt nede havde jeg dog modereret min målsætning til bare at holde tiden fra sidste år. Det lykkedes med tiden 1:01:20 at komme ind i nåletid - og endda tage omtrent 5 minutter af sidste års tid. Jeg tror dog mest de 5 minutter skyldes min bedre startposition i forhold til sidste år, og dermed bedre plads på ruten.

Undervejs tog jeg mig selv i mange gange at løbe og hygge mig i min "comfort zone" med puls omkring 160. Det holder virkelig bare ikke på en så kort distance, hvor jeg også først følte at jeg var ordentlig igang omkring de 8-9 km. Det betyder mindre på et marathon og derover - men meget på 13,3 km :-)

Nuvel, Eremitageløbet er bestemt ikke et løb man skal deltage i for at slå personlige rekorder. Det er først og fremmest en løbeoplevelse og en hyggelig skovtur. Lotte og søster Mette så vi ikke - men resultatlisten afslører, at begge kom flot igennem. Sidstnævnte kun et par minutter fra mig - den bliver nok svær at holde næste år... Jeg SKAL under én time :-)

/Kasper

2 kommentarer:

Søren Friis Larsen sagde ...

Ja, det er jo klassisk at lave en sniger og deltage uden at annoncere det - hvis jeg viste, der var så mange kendte ansigter til start, var jeg naturligvis også troppet op selvom en løbetur i skoven i min optik passer dårlig sammen med stor trængsel.

Fint løbet omstændighederne taget i betragtning - og når man tager i betragtning, at det må være en vanskelig omstilling pludselig kun at skulle løbe beskedne 13,3km, når du plejer at løbe seks gange så langt...

Kasper Carøe Olsen sagde ...

Tyv tror hver mand stjæler!

Jeg spurgte dig så sent som i onsdags om du skulle deltage. Men jeg kan da oplyse, at der har været udsolgt siden omkring juni måned, så du skal nok være lidt mere vaks ved havelågen næste gang :-)

/Kasper