Svøm, Cykel, Løb

En enestående kombination der tilsammen udgør indholdet af en Triathlon. Efter at jeg undervejs i et tidligere projekt havde smidt en masse vægt og var begyndt at løbe søgte jeg, delvist inspireret af vivamus-holdet, yderligere fysiske udfordringer først på cykel og siden i bassinet, samtidigt med at løbet blev vedligeholdt. Den foreløbige kulmination på trænings-anstrængelserne, bortset fra et par motionsløb, kom i onsdags ved deltagelsen i mit første triathlon-stævne. Med til stævnet var også Søren, men jeg havde nu ingen forventninger om at kunne følge hans tempo.

Jeg stillede til start med tre måneders træning i bassinet, 5 måneders træning på cyklen og 9 måneders erfaring udi systematisk løbetræning (ok, det kan læses som om jeg har løbetrænet usystematisk tidligere og dette er ikke tilfældet... nogensinde... aldrig!). Som den opmærksomme vivamus-læser nu vil vide svarer dette ikke helt til niveauet for de andre skribenter, men med fightervilje og træning kan man nå langt og altså også ind som skribent på vivamus.dk, og jeg har alle ambitioner om at komme op og bide de andre i haserne i en meget overskuelig fremtid!

Stævnet, Blovstrød Midsommer Tri, blev bevidst holdt i en meget skrabet stil med et minimum af officials. Det var således deltagerne selv der skabte stævnet og selv skulle tælle baner og omgange, men jeg syntes ikke at det trak ned på helhedsindtrykket og til gengæld slap man med en 50'er i startgebyr. Der var tre forskellige distancer, 200/12/2.5, 400/24/5 og 600/36/7.5, der blev afviklet i hhv. 25m indendørs basin, 12km cykelrute og en 2.5 km løberute i skoven omkring stadion. Både cykel og løberute var afvekslende uden at være super krævende. Det var naturligvis den længste distance der skulle prøves kræfter med og selvtilliden var i top efter et par krydstræninger med cykel-løb og løb-svøm-løb.

Min egen indsats levede helt op til forventningerne, svømningen gik godt og lå i den hurtige ende af hvad jeg havde forventet. Jeg kom brugt, men ikke totalt udmattet, op af vandet. Skiftet til cykel gik rigtigt godt, selvom jeg var tæt på at glemme hjelmen i farten! (Tak til Henrik der råbte efter mig!) Første omgang på cyklen var klart den hårdeste, men ellers kørte benene godt med et tempo kun lidt langsommere end de hurtigste træningsture på samme distance. Skiftet til løb gik ultra-hurtigt. Jeg havde, som Søren, udstyret løbeskoene med "Lock Laces" og selve skiftet tog ikke 20 sek. Den første kilometer var som ventet meget hård, men herefter løsnede benene op og efter 5k var der overskud til at råbe ud til Henrik og Søren (der på det tidspunkt var kommet i mål) at det "Overhovedet ikke var hårdt!" (det var løgn). Løbetempoet var ret konstant over de tre omgange, med første omgang lidt langsommere end sidste, så næste gang burde der være mulighed for at presse lidt mere der. Pulsen på løbet lå tilgengæld 10 slag højere end ved tidligere løb, så måske blev der presset nok...

Dette var altså min tri-debut, men helt sikkert ikke det sidste stævne jeg har kørt. Jeg er nu en stor portion erfaring rigere og den skal da omsættes til flere stævner, næste store mål, hvis det kan passes ind i kalenderen, er nu Xterra Denmark i Århus.