søndag, juni 11, 2006

All time low for orienteringsevnen

Min manglende orienteringssans er efterhånden et veletableret faktum. Her til aften fik jeg lyst til en kort løbetur for at nyde det fantastiske vejr og den svindende dag. Med min Garmin Forerunner's GPS bekymrede jeg mig ikke så meget om ruten - jeg kunne jo altid finde hjem, når jeg følte, jeg havde løbet halvt så langt som jeg ønskede.

Jeg havde nok regnet med en kort, rask tur på en 7-8 km, men vejret var godt og benene ok så jeg tænkte først på at vende om da jeg havde løbet 5km. Jeg var ikke helt klar over hvor jeg var, men satte retningen efter start-market i GPS'ens display. Jeg løb og løb og løb, men stødte ikke på noget bekendt. Langt om længe - vel efter en 12 km alt i alt - gik det op for mig, at jeg ikke havde fået nulstillet GPS'en hvorfor det første markede punkt var, hvor jeg sidst slukkede den, hvilket var på et mtb-spor et godt stykke nord for København. Ikke så smart. Efter at have orienteret mig på et busrutekort lykkedes det mig at lægge en ny kompaskurs der skulle føre mig tilbage til København.

Turen blev således en hel del længere end planlagt - helt nøjagtig på 23,5 km. Og tilmed lettere dehydreret da jeg ikke fik tænkt på at drikke noget undervejs selvom jeg passerede ikke så få tankstationer.

1 kommentar:

Kasper Carøe Olsen sagde ...

Haha, det er fandme stort! :-)

Men det er godt at høre, at du får trænet nogle lange løbedistancer :-)

Jeg selv benyttede nogle timer søndag til en 185 km tur i det gode vejr i et tempo lige under det forventede til Sjælland Rundt. Til gengæld var det jo solo-kørsel, så belastningen er nok nogenlunde det samme.

Det er sådan set første gang udholdenhedstræning siden FEM. Kan godt mærke, at formen er dykket noget - men jeg håber at kunne nå at indhente lidt af det. Benene er heldigvis ikke umiddelbart specielt mærkede - meeen yderligere 115 ville da have sat sine spor :-)

/Kasper