Dum Vivimus Vivamus – year one

Det er ikke pga. afmatning, at der ikke er blevet blogget så meget den sidste tid. Bortset fra sidste uge der var dedikeret restitutionsuge (planlagt nedsat mængde og intensitet – det skulle være hensigtsmæssigt med jævne mellemrum siger de kloge), så er der fin fastholdelse af træningen her. Og min fornemmelse for både Sørens og Jespers træning skulle være meget forkert, hvis ikke også de ligger hårdt i selen – men underspiller udadtil… Det er jo som bekendt om vinteren, at sommerens vindere træner :-)

Vi har netop planlagt lidt X-træning med MTB på søndag, så mon ikke der kommer en reportage derfra – med beskrivelse af Sørens mest spektakulære styrt og Jespers sårskader? :-)

Men jeg synes det er nødvendigt at bruge blot en smule spalteplads på det første DVV-år. Det var nemlig i disse dage sidste år, at Jesper og jeg blev enige om deltagelse i F.E.M. 50 km 2005. Egentlig startede det uforvarende med en mail primo januar hvor jeg gjorde Jesper opmærksom på F.E.M. – og vi drøftede uforpligtende mulighederne for deltagelse. Kort tid forinden havde vi eksperimenteret med det feltmæssige ifm. vores Saltholm-jagt. Men jeg var egentlig ikke så sikker på, at F.E.M. 50 hang sammen for mig. Imidlertid blev der jo udskrevet folketingsvalg hvor vi begge var engagerede – og som for mit vedkommende indebar, at jeg blev sat på en rask løbetur med partiformanden. Således ansporet til at ændre tingenes tilstand, blev den endelige aftale om deltagelse i F.E.M. 50 2005 indgået i dagene efter valget. Det var jo en aftale med ganske store implikationer al den stund, at gennemførsel forudsatte en pæn indsats for med rimelig sandsynlighed at kunne gennemføre tilfredsstillende. Der var 3 måneder til de midtjyske skove og bakker truede.

F.E.M. gik over al forventning – både processen forud samt selve gennemførslen der som bekendt lige netop placerede os i den bedste tredjedel. Men træningen op til konkurrencen – både den individuelle part der for mit vedkommende indebar genoptagelse af løbetræning fra fordums tid og den integrerede del der bl.a. indebar vandpassager i iskoldt vand og feltmæssige overnatninger – har nu alligevel i retrospekt været den mest afgørende.

For man jo nok erkende, at det i mere end én forstand har været en beslutning der har affødt mere omsiggribende og langtrækkende konsekvenser end først antaget :-) Men sådan er det jo tit med gode beslutninger – tak Jesper.

Selvom Søren indledningsvis var ualmindelig skeptisk overfor idrætskoncepter der indebærer at man skal bære sin egen rygsæk (!), så tog det kun kort tid at eliminere prinsesse-nykkerne :-) Nu gives der maksimalt gas i alle discipliner. Men så vidt jeg er orienteret, så er asfalten dog officielt fortsat det foretrukne underlag – meeeen det er vist mere bare for at demonstrere et vist mål af principfasthed? :-)

Som det fremgår at ”Upcoming Challenges” i højre spalte venter der nogle spændende udfordringer forude. Den største her i foråret bliver for mit vedkommende F.E.M. 70 – og så har jeg hørt tale om, at der er nogen der vil give sig i kast med en jernmandsdistance i løbet af sæsonen. Det må dog stå for deres egen regning :-) Et mindre, men ikke mindre vigtigt, mål er at holde Maria stangen på en 5 km. Og nej, det skal ikke være til IN’s kvindeløb :-)

Jeg synes i øvrigt at kunne se tegn i sol og måne på, at det kommende år vil give lejlighed til optagelse af indtil flere nye værdige medlemmer fra begge sider af bæltet. Det er noget vi vil se frem til og meget velvilligt på :-)

Lad os også i år 2 holde kæden stram…

/Kasper